Louise Gade

dansk politiker

Louise Gade (født 15. juni 1972Thyholm) er en dansk cand.jur., tidligere borgmester og nuværende executive vicepresident i Salling Group med ansvar for HR og Personaleforhold.

Louise Gade
Personlig information
Født15. juni 1972 (52 år)
Thyholm, Danmark Rediger på Wikidata
Politisk partiVenstre Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAarhus Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gade er datter af gårdejer Harry Gade og lægesekretær Anna-Marie Gade. Hun blev student fra Struer Gymnasium i 1991, hvorefter hun flyttede til Aarhus for at læse jura. I studietiden var hun medlem af landsstyrelsen i Danmarks Liberale Studerende. I 1997/1998 blev hun uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet. Fra juli 1997 til januar 2002 arbejdede hun som advokat hos advokatfirmaet Lokdam, Kjellund & Partnere i Århus. I 2001 blev hun gift med Ulrik G. Westring, som er IT-chefkonsulent.

Hun har været medlem af Århus Byråd siden 1994 og var fra 1995-1998 formand for Venstres byrådsgruppe. Fra 1998 blev hun politisk ordfører, ligesom hun var medlem af Økonomiudvalget. Hendes politiske karriere kulminerede i 2002, da hun som følge af en konstitueringsaftale med Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti bliver den første ikke-socialdemokratiske folkevalgte borgmester i Århus nogensinde. Ved kommunalvalget i 2005 lykkedes det hende imidlertid ikke blive siddende som borgmester, selv om hun satte rekord i antal personlige stemmer ved et valg til Århus Byråd med 42.697. I 2006 overtog socialdemokraten Nicolai Wammen som borgmester efter Gade. Louise Gade blev i stedet fra 2006 rådmand for Magistratsafdelingen for Børn og Unge.

Gade meddelte 2. april 2008, at hun ikke ville genopstille ved Kommunalvalget 2009.[1]

Hun udtrådte af Århus Byråd 1. juni 2009 for at blive vicedirektør for human resource ved Aarhus Universitet.[2] I 2015 blev hun ansat som direktør i VIA Efter- og Videreuddannelse, hvorpå hun skiftede til Salling Group i 2019.[3]

Louise Gade er medlem af VL-gruppe 38 og sidder desuden i bestyrelsen for TV 2.[4]

Hun har gennem årene modtaget en række anerkendelser:

Referencer

redigér
  1. ^ Louise Gade stopper i politik (Webside ikke længere tilgængelig), stiften.dk, 2. april 2008
  2. ^ Petersen, Hans (1. april 2009), "Louise Gade forlader byrådet før tid", Aarhus Stiftstidende, hentet 14. marts 2022
  3. ^ Louise Gade, sallinggroup.com, arkiveret fra originalen 26. marts 2022, hentet 14. marts 2022
  4. ^ Reseke, Louise (24. april 2012), Her er TV 2's nye bestyrelse, mediawatch.dk, hentet 14. marts 2022