Åbn hovedmenuen
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Mærkedage.

En mærkedag er en dag, hvor man fejrer årsdagen for en bestemt begivenhed eller søger at skabe opmærksomhed om et bestemt emne. Betegnelsen mærkedag menes at stamme fra de mærker, der var skåret i primstaven, hvor der var afsat markering af helgendage, vejrlig og andet af betydning for datiden.[1]

Nogle mærkedage er internationale (fx fastlagt af FN); andre er nationale (fx kongelige fødselsdage og historiske mindedage); og en del er religiøse helligdage, herunder også katolske helgendage. I gruppen af andre særdage hører fx fars dag, der sammen med mors dag er kommercielle dage.

De officielle flagdage[2] er nationale mærkedage. Dertil kommer private flagdage ved private begivenheder såsom fødselsdage, konfirmationer, bryllupsdage[3]. De officielle flagdage er i Danmark fastlagt af Justitsministeriet, hvorimod andre mærkedage ikke underligger officiel godkendelse. Man kan altså oprette sine egne særdage. Kalenderudgiveren Mayland havde på et tidspunkt i en Rasmus Klump-kalender den selvproklamerede pandekagedag på den 28. februar. I detaljen er det udgiveren, der afgør, hvad der kommer til at stå i en kalender, ligesom en ordbogs omfang fastlægges af en leksikograf. En fyldigere fortegnelse over helligdage og andre mærkedage finder vi i Universitetets almanak. De kirkelige helligdage er i Danmark nedfældet i en lov i 1735, men de går tilbage til et kirkekonvent i 325.

Som følge af indvandringen til Danmark har nu også islamiske helligdage fået betydning. Skolerne må tage disse dage i betragtning ved deres planlægning. Selv om jøder har boet i Danmark i flere hundrede år, har jødiske helligdage været mere upåagtede uden for jødiske kredse.

Blandt mærkedagene er:

Danske flagdageRediger

De officielle flagdage, dvs. de dage, hvor der skal flages fra offentlige bygninger (og hvor mange private også gør det), fastsættes af Justitsministeriet og er for tiden:

Eksterne ressourcerRediger

Se ogsåRediger

ReferencerRediger