Åbn hovedmenuen

Margarita af Grækenland

Prinsesse Margarita af Grækenland og Danmark (græsk: Πριγκίπισσα Μαργαρίτα της Ελλάδας και Δανίας) (18. april 190524. april 1981) var en græsk prinsesse, der var den ældste datter af Prins Andreas af Grækenland og Prinsesse Alice af Battenberg. Hun tilhørte Huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og blev gift med den tyske fyrste Gottfried af Hohenlohe-Langenburg i 1931.

Margarita af Grækenland
Fyrstinde af Hohenlohe-Langenburg
11. december 195011. maj 1960
Forgænger Alexandra af Sachsen-Coburg og Gotha
Efterfølger Charlotte af Croÿ
Ægtefælle Gottfried af Hohenlohe-Langenburg
Børn Kraft, Fyrste til Hohenlohe-Langenburg
Prinsesse Beatrix
Prins Georg Andreas
Prins Rupprecht
Prins Albrecht
Hus Huset Glücksborg
Far Andreas af Grækenland
Mor Alice af Battenberg
Født 18. april 1905(1905-04-18)
Kongeslottet, Athen, Grækenland
Død 24. april 1981 (76 år)
Langenburg, Baden-Württemberg, Vesttyskland

Hun var storesøster til den britiske prinsgemal Prins Philip, hertug af Edinburgh.

BiografiRediger

Tidlige livRediger

 
Prinsesse Margarita som barn med sin mor Prinsesse Alice og søster Prinsesse Theodora.

Prinsesse Margarita blev født den 18. april 1905(1905-04-18)Kongeslottet i Athen.[1] Hun var det ældste barn og datter af Prins Andreas af Grækenland og Danmark i hans ægteskab med Prinsesse Alice af Battenberg.[2] Prinsesse Margaritas far var en yngre søn af Kong Georg 1. og Dronning Olga af Grækenland, mens hendes mor var datter af Prins Ludvig af Battenberg i hans ægteskab med Dronning Victoria af Storbritanniens barnebarn Prinsesse Viktoria af Hessen og ved Rhinen. Prinsesse Margarita var Dronning Victorias første tipoldebarn.

Prinsesse Margarita havde fire yngre søskende: Prinsesse Theodora, Prinsesse Cecilie, Prinsesse Sophie og Prins Philip, den nuværende britiske prinsgemal.[2]

ÆgteskabRediger

Prinsesse Margarita giftede sig den 20. april 1931 i Langenburg i Tyskland med Arveprins Gottfried af Hohenlohe-Langenburg.[2] Arveprins Gottfried var den ældste søn af Fyrst Ernst 2. af Hohenlohe-Langenburg i hans ægteskab med Prinsesse Alexandra af Sachsen-Coburg og Gotha. Arveprins Gottfrieds far havde været den sidste fyrste af det lille mediatiserede tyske fyrstendømme Hohenlohe-Langenburg, men havde mistet sin titel, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918. Uofficielt fortsatte brugen af fyrstetitlen dog, også efter 1918. I ægteskabet mellem Margarita og Gottfried blev der født seks børn.

Senere livRediger

Arveprins Gottfrieds far døde den 11. december 1950, hvorefter Gottfried blev familieoverhovede for fyrstehuset Hohenlohe-Langenburg.

Fyrst Gottfried døde den 11. maj 1960. Fyrstinde Margarita overlevede sin mand med 20 år og døde den 24. april 1981 i Langenburg.

ReferencerRediger

  1. ^ Vickers, Hugo. Alice: Princess Andrew of Greece. St. Martin's Griffin, 2003, p. 73.
  2. ^ a b c Genealogisches Handbuch des Adels, Fürstliche Häuser XIII. "Haus Griechenland". C.A. Starke Verlag, 1987, pp. 38, 203–204.

Eksterne henvisningerRediger

 Artiklen om Margarita af Grækenland kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
 Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
 
 Stub
Denne biografi om en tysker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.