Åbn hovedmenuen

Glücksburgske slægt

Merge-split-transwiki default.svgFlytteforslag
Denne side er foreslået flyttet til Huset Glücksborg. Klik her for at se flytteforslaget.

Huset Glücksborg (eller Lyksborg), officielt Slesvig-Holsten-Sønderborg(-Sønderborg)-Glücksborg er et fyrstehus, der i dag bl.a. omfatter den danske kongefamilie. Slægten har sit navn efter Lyksborg Slot ved Flensborg Fjord. Slægtens oprindelige titel var hertuger af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, men prins Vilhelm fik i 1825 af Frederik 6. tilladelse til at føre navnet Hertug af Glücksburg.[1] Beck erstattedes derefter med Glücksborg i den danske version af slægtens danske titel (Glücksburg i den tyske), og prins Vilhelms søn, den senere Christian 9., kaldes i tronfølgeloven af 1853 Prinds Christian til Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücks­borg.[2]

Glücksburgske slægt
Royal Arms of Denmark (1819-1903).svg
Glücksburgernes våbenskjold som benyttet i Danmark 1863–1903, Grækenland 1863–1973 (og Island 1863 – 1903)
Land Tyskland, Danmark, Norge, Grækenland og Island
Gren af Slesvig-Holsten-Sønderborg
Foregående fystehus Tyskland: Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Danmark: Oldenborgske slægt
Norge: Bernadotte
Grækenland: Wittelsbach
Titler Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksburg
Konge af Danmark
Konge af Norge
Konge af Grækenland
Konge af Island
Grundlægger Tyskland: Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Danmark: Christian 9.
Norge: Haakon 7.
Grækenland: Georg 1.
Sidste regent Grækenland: Konstantin 2.
Island: Christian 10.
Nuværende regent Tyskland: Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Danmark: Margrethe 2.
Norge: Harald 5.
Grundlagt Tyskland: 1825
Danmark: 1863
Norge: 1905
Grækenland: 1863
Afsat Grækenland: 1973
Island: 1944
Nationalitet Tysk, Dansk, Norsk, Græsk, Islandsk
Fyrster
Crown icon.svg
Kongelige og fyrstelige titler
Fyrste - Konge - Kejser - Zar - Storfyrste - Storhertug
Dronning - Prins - Kronprins - Arveprins(esse)
Det danske kongehus
Slægten - Tronfølgen - Kongerækken
Kategori:Kongelige titler

Huset Glücksborg er en sidelinje af Huset Oldenborg.

Kong Frederik 7. var barnløs. Kongens nærmeste arving var hans fætter Frederik af Hessen-Kassel (1820-1884), men han afslog til fordel for sin søster Louise af Hessen-Kassel, der også sagde nej til at overtage tronen, og foreslog sin mand, prins Christian af Glücksborg, der i lighed med hende selv var oldebarn af Frederik 5. og desuden nedstammede i lige mandlig linje fra Christian 3.. Prins Christian blev derefter indsat som tronarving i tronfølgeloven af 1853 efter konsultationer med de europæiske stormagter, der var garanter for Slesvig og Holstens status efter Londonprotokollen af 1852.

Frederik 7. døde på Lyksborg Slot i november 1863. Prins Christian besteg derefter Danmarks trone som kong Christian 9., og hans efterkommere har siden regeret Danmark. Christian 9. er dronning Margrethe 2.s tipoldefar.

30. marts 1863 blev prins Christians næstældste søn, prins Vilhelm, valgt til konge af Grækenland som kong Georg 1., og glücksborgerne regerede Grækenland indtil kong Konstantin 2. blev afsat i 1973.

Da Norge blev uafhængigt af Sverige i 1905, blev den norske trone tilbudt prins Carl, søn af den senere kong Frederik 8., og den glücksborgske slægt har siden da også regeret Norge.

Nuværende glücksborgske prinser og greverRediger

Nuværende hertug: Hans Højhed Christoph, hertug af Slesvig-Holsten (f. 1949)

Nuværende glücksborgske prinsesser og komtesserRediger

(Listen er ikke komplet.)

Nuværende hertuginde: Hendes Højhed Elisabeth, hertuginde af Slesvig-Holsten (f. 1957) født prinsesse af Lippe-Weissenfeld

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger

  1. ^ Collegialtidende 1825 sommeren 1825, iflg. Huset Glücksborg s. 81, Bo Bramsen, 1975
  2. ^ https://da.wikisource.org/wiki/Thronfølgelov_for_det_Danske_Monarkie_af_31te_Juli_1853