Martin Brodeur (født 6. maj 1972 i Montreal, Quebec) er en canadisk tidligere ishockeymålmand, som spillede for New Jersey Devils i NHL. Han er søn af Denis Brodeur, der var ishockeymålmand i 1950'erne og som sin søn landsholdsspiller for Canada.[1]

Martin Brodeur
Martin Brodeur under sæsonen 2005–06
Personlige data
Fødsels­dato6. maj 1972 (52 år)
FødestedMontreal, Quebec, Canada,
Statsborger Canada
Klubinformation
Højde188 cm
PositionerMålmand
Seniorhold 1)
Årrække
1991 – 2015
Klub
New Jersey Devils
Kampe
Mål
Assist
PIM
Noter:
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Martin Brodeur, som af mange eksperter anses for at være en af verdens bedste målmænd gennem tiderne, har tre gange ført sit hold New Jersey Devils til sejr i Stanley Cuppen (1995, 2000 og 2003).

I sæsonen 2006-07 slog Brodeur Bernie Parents NHL-rekord på 47 sejre i én sæson da han nåede i alt 48 sejre. Han er desuden rangeret som nr. 2 på listen over flest sejre i karrieren og som nr. 3 på listen over flest shutouts. Han er den målvogter, der har spillet klart flest kampe i NHL med 1266, mere end 200 flere end Roberto Luongo, der er nummer to på den liste.[2]

Landshold

redigér

I 1996 var Brodeur første gang med til et internationalt landsholdsstævne, da han deltog i VM i Wien, hvor Canada vandt sølv efter finalenederlag mod Tjekkiet. Han var backup på målmandsposten for Patrick Roy ved vinter-OL 1998, men kom ikke i kamp. Ved legene fire år senere i Salt Lake City vogtede han målet i fem af holdets kampe på vejen mod Canadas første OL-guld i fem årtier. I 2005 var han med til at vinde VM-sølv igen, nok engang efter finalenederlag til Tjekkiet.[3]

Ved Vinter-OL 2006 stod han i fire kampe, da canadierne lidt skuffende tabte til Rusland i kvartfinalen og blev nummer syv.[4] Ved vinter-OL 2010 var det Roberto Luongo, der vogtede målet i de fleste kampe, mens Brodeur blot fik to kampe i turneringen, hvor Canada igen vandt OL-guld.[3]

Trofæer og priser

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ Denis Brodeur, olympedia.org, hentet 16. februar 2021
  2. ^ NHL & WHA Career Leaders and Records for Games Played (Goalie), hockey-reference.com, hentet 16. februar 2021
  3. ^ a b Martin Brodeur, olympedia.org, hentet 16. februar 2021
  4. ^ Ice Hockey, Men, olympedia.org, hentet 16. februar 2021

Eksterne henvisninger

redigér