Natasha Al-Hariri

dansk nydansk-aktivist

Natasha Al-Hariri (født 15. februar 1989[1] i Holland[2]) er en dansk jurist, organisationskvinde og debattør med palæstinensiske rødder. Hun er projektchef i Trygfonden og tidligere direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom. Hun har i en række tilfælde optrådt i offentligheden, oftest i forbindelse med diskussioner af emner som integration af indvandrere, ligestilling, diskrimination og hverdagen som muslimsk dansker.[3]

Natasha Al-Hariri
Født 15. februar 1989 (35 år) Rediger på Wikidata
Holland, Kongeriget Nederlandene Rediger på Wikidata
Ægtefælle Niddal El-Jabri (til 2022) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Administrerende direktør Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Baggrund og opvækst redigér

Al-Hariris forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon, og hun blev født i Holland[4] under forældrenes flugt fra landets borgerkrig. Familien kom til Danmark, da hun var fem måneder gammel.[4] Hun er opvokset i Hellerup, uddannet som jurist med speciale i udlændingeret og menneskerettigheder. Hun har tidligere været ansat i organisationen Medborgerne[5] og direktør i Dansk Flygtningehjælp Ungdom.[6] 1. maj 2023 tiltrådte hun som projektchef i Trygfonden.[7]

Al-Hariri var engageret i Ny-Dansk Ungdomsråd,[8] som hun var formand for fra 2012 til 2013.[9] Det var under hendes formandskab, at rådet inviterede en kontroversiel sharia-professor. Episoden medførte, at rådet efterfølgende blev nedlagt efter kritik fra Dansk Folkeparti.[10]

Som gymnasieelev deltog hun i 2010 i dokumentarfilmen Fire muslimske stemmer.[4] I 2015 stod Al-Hariri bag den korte tv-dokumentar Hallo, Syrien! Opkald fra flugtruten, der blev udsendt på DR i begyndelsen af 2016.[11] Tidligere havde hun medvirket i dokumentaren Fire muslimske stemmer fra 2010.[12]

Hun er medlem af Rådet for Etniske Minoriteter[13] og sidder i bestyrelsen for Refugees Welcome.[14] Hun sidder i bestyrelsen for Gellerup Højskole, en forening, som arbejder for at etablere en folkehøjskole i bydelen Gellerup ved Aarhus.[15]

Al-Hariris mand er Niddal El-Jabri,[16] der stod bag fredsringen efter Skuddramaerne i København 2015[17] og er direktør for Mino Danmark.

Stemme i den offentlige debat redigér

Al-Hariri har optrådt, været portrætteret og omtalt i en række aviser, radio- og TV-udsendelser i mange sammenhænge, der dog normalt altid har forbindelse til debatten om integration af indvandrere. Hun er erklæret feminist[18] og har med Berlingskes ord markeret sig som en klar røst i den muslimske kønskamp. Til avisen har hun fortalt, hvordan hun som 10-årig under et besøg hos danske legekammerater bemærkede, at mænd også kunne lave mad og brødre dække bord. Hun var ellers vokset op med, at hun sammen med sin mor stod i køkkenet og klarede rengøringen, mens brødrene spillede PlayStation, men mødet med de danske kønsroller var en øjenåbner. Hun gik direkte hjem og proklamerede, at hun ikke ville hjælpe til, før mændene i hjemmet gjorde det samme. Og så begyndte de at hjælpe.[19]

Al-Hariri har ved en række lejligheder skildret sin hverdag som muslimsk dansker, blandt andet hvordan hun, siden hun var 13 år, har insisteret på at gå med tørklæde, og samtidig på at holde juleaften i sit hjem, så hendes børn også kommer til at vokse op med danske traditioner.[20] Blandt andre emner har Natasha Al-Hariri været med til i offentligheden at gøre opmærksom på, at boligsøgende med et mellemøstligt klingende navn bliver udsat for diskrimination, når de søger en lejlighed[21], og at de ofte møder tilsvarende mekanismer, når de søger en læreplads.[22] Hun har også deltaget i debatten om, hvordan man kan undgå radikalisering af unge fra minoritetsgrupper.[23][24]

Noter redigér

  1. ^ Tørklædet udelukker ikke bandeord og jul. Fødselsdagsportræt i Kristeligt Dagblad 15. februar 2019. Citat:"I dag fylder juristen og debattøren Natasha Al-Hariri 30 år."
  2. ^ Natasha Al-Hariri skifter ngo-livet ud med fondsverdenen: ”Magten bliver udøvet bedre, når man deler den”. Artikel på altinget.dk 14. maj 2023.
  3. ^ Pakkelegen er aftenens højdepunkt. Artikel i Politiken 5. december 2020.
  4. ^ a b c Kirsten Nilsson: "Hun er en del af et helt nyt mønster". 30-års fødselsdagsportræt i Politiken 15. februar 2019.
  5. ^ Natasha Al-Hariri. Fra Medborgernes hjemmeside. Hentet 4. september 2016.
  6. ^ Natasha Al-Hariri bliver direktør for flygtningeorganisation. Altinget.dk 23. maj 2019.
  7. ^ Natasha Al-Hariri bliver projektchef hos Trygfonden. Artikel på altinget.dk 15. marts 2023.
  8. ^ Christian Klauber (23. maj 2012). "Tranegårdskolens enlige muslim viser vejen". Villabyerne.
  9. ^ Natasha Al-Hariri | LinkedIn (Webside ikke længere tilgængelig)
  10. ^ Ritzau (12. april 2013). "Ny-Dansk Ungdomsråd nedlægger sig selv". Information.
  11. ^ Hallo, Syrien! Opkald fra flugtruten Arkiveret 18. september 2016 hos Wayback Machine, DR
  12. ^ Fire muslimske stemmer (2010).
  13. ^ "Natasha Al-Hariri — Rådet for Etniske Minoriteter". Arkiveret fra originalen 11. august 2016. Hentet 16. januar 2016.
  14. ^ Nanna Schelde (20. november 2015). "Man kan godt være både dansk og muslim". Kristeligt Dagblad.
  15. ^ "Plan: Gellerup får en dansk højskole. Artikel på Lokalavisen Aarhus' hjemmeside 16. juni 2020". Arkiveret fra originalen 18. juni 2020. Hentet 18. juni 2020.
  16. ^ Niddal El-Jabri (23. august 2014). "Pia Kjærsgaard, du er indkaldt til møde med virkeligheden". Information.
  17. ^ Ritzau (23. februar 2015). "Jøder er positive over for muslimers fredsring". Information.
  18. ^ Er den nye feminisme gammel kvindesag på nye flasker? Artikel af Kristian Lindberg i Berlingske 26. juli 2016.
  19. ^ muslimske kvinde er mange kvinder. Artikel af Fannie Isabel Couderc Pramming i Berlingske 3. april 2016.
  20. ^ Muslim: Jeg elsker julen. Debatindlæg af Natasha Al-Hariri i Politiken 23. december 2011.
  21. ^ Skal du også lyve for at få en lejebolig? Debatindlæg i Berlingske 19. maj 2015 af Tarek Ziad Hussein og Natasha Al-Hariri.
  22. ^ Hvem hjælper Tarek til en læreplads? Debatindlæg i Berlingske 29. marts 2015 af Morten Spies og Natasha Al-Hariri, Enheden for Antidiskrimination, Ankestyrelsen.
  23. ^ Özlem Cekic, Khaterah Parwani, Natasha Al-Hariri og Haifaa Awad (3. februar 2015). "Hvorfor søge martyrdød frem for praktikplads?". Information.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  24. ^ Unge nydanskere oplever stigende radikalisering. Artikel i Politiken 12. september 2012 af Jakob Sheikh.

Eksterne henvisninger redigér