Natura 2000-område nr. 59 Kysing Fjord

Natura 2000-område nr. 58 Kysing Fjord er et Fuglebeskyttelsesområde (F30), der har et areal på i alt 370 ha. Området omfatter den 3 km lange, lavvandede Norsminde Fjord, en del af den afvandende Kysing Fjord, der er inddiget bruges som landbrugsarealer, og engene omkring Odder Ås nedre løb ud til fjorden. Fjorden har en gennemsnitsdybde på hun ca. 60 cm, og vandstand og saltholdighed er reguleret med en højvandssluse ved Norsminde af hensyn til landbrugsproduktionen på de tilstødende arealer. Slusen lukker automatisk når vandstanden i havet ud for er over 35 cm over dagligt vande.

Kysing Fjord
Norsminde Fjord set fra nord, mod Norsminde, og i horisonten skimtes Tunø og havvindmølleparken på Thunø Knob
Geografi
Region Region Midtjylland
Kommune(r) Odder og Aarhus Kommune
Areal 370 ha
Udpegningsgrundlag
Naturtyper*

Arter

Oversigtskort
De *-mærkede er prioriterede naturtyper

Udpegning redigér

Norsminde Fjord har siden 1942 været udlagt som vildtreservat. Området er et vigtigt overvintrings- og rasteområde for andefugle og blishøns.

Fuglebeskyttelsesområde 30 er udpeget af hensyn til sangsvane der har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, som bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark.

Sangsvane forekommer regelmæssigt i vinterhalvåret i Norsminde Fjord. I perioden 1993 til 2005 er der sket en stigning i forekomsten af arten. Denne stigning er sandsynligvis et udtryk for, at arten generelt er i fremgang, og en længere periode med mildere vintre betyder, at arten ikke trækker syd for Danmark. I vinterperioden fouragerer sangsvanen overvejende på vintergrønne marker med enten raps, hvede eller græs og sangsvanen er derfor mindre afhængig af vegetationen i selve fjorden.

Norsminde Fjord er den største kystlagune i det tidligere Århus Amt; Naturtypen kystlaguner (1150*) er en prioriteret naturtype i henhold til Habitatdirektivet, men dette er ikke medtaget i udpegningsgrundlaget, da den ikke er habitatområde.

Fredninger redigér

En del af den tidligere Kysing Fjord, i alt 50 hektar strandeng og afvandet agerjord, lige syd for den nuværende fjord, blev fredet 1970 [1].

Videre forløb redigér

Natura 2000-planen blev vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for gennemførelsen af planen. Planen videreføres og videreudvikles i anden planperiode 2016-21. Natura 2000-området ligger i Odder og Aarhus Kommune, og naturplanen koordineres med vandplanen for 1.9 Hovedvandopland Horsens Fjord [2]

Se også redigér

Eksterne kilder og henvisninger redigér

  1. ^ Om fredningen på Fredninger.dk
  2. ^ Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord