Åbn hovedmenuen

Den nearktiske zone (af græsk neo = "ny" + arktos = "det arktiske") er en af de otte 8 økozoner, som Jordens overflade er inddelt i.

Den Nearktiske Zone

The nearktiske zone dækker det meste af Nordamerika, heri medregnet Grønland og højsletterne i Mexico. Det sydlige Mexico, det sydlige Florida, Centralamerika og de Caribiske øer tilhører derimod den neotropiske zone sammen med Sydamerika.

Indholdsfortegnelse

Områdets bioregionerRediger

Verdensnaturfonden (WWF) opdeler den nearktiske zone i fire økoregioner, der defineres som "geografiske grupper af økoregioner, som kan omfatte flere habitattyper, men som har stærke biogeografiske sammenhænge, særligt på taxonomiske niveauer, der er højere end art (dvs. slægt eller familie)."

Det canadiske skjoldRediger

Bioregionen Det canadiske skjold strækker sig hen over den nordlige del af kontinentet fra de Aleuterne i vest til Newfoundland i øst. Den omfatter også den nearktiske zones økoregioner Arktisk tundra og Taiga. Det canadiske skjold er den nordligste region i Nearktis, og den rummer overgange fra tundraen i Alaska, det nordlige Canada og Grønland til Taigaen, de nordlige, nåleskove, som strækker sig tværs over kontinentet.

Det østlige NordamerikaRediger

Bioregionen Det østlige Nordamerika omfatter de tempererede løvskove og blandede skove i det østlige USA og det sydøstlige Canada, de tempererede græsområderprærierne i det midtvestlige USA og den midterste del af det sydlige Canada samt de tempererede nåleskove i det sydøstlige USA.

Det vestlige NordamerikaRediger

Bioregionen Det vestlige Nordamerika omfatter de tempererede nåleskove i kyst- og bjergregionerne i Alaska og det vestlige Canada samt de regnskovsagtige nåleskove i Pacific Northwest regnet fra stillehavskysten til Rocky Mountains. Desuden omfatter regionen også højsletter med kolde vintre i det vestlige USA, hvor man finder ørkener, tørre buskstepper og kortgræsprærier.

Det nordlige MexicoRediger

Bioregionen Det nordlige Mexico omfatter højsletter med milde vintre i det sydvestlige USA og det nordlige Mexico, dvs. Chihuahua-ørkenen, Sonoraørkenen og Mojave-ørkenen, de mediterrane chapparalområder og skove i Californien, de varmt tempererede eller subtropiske, rene fyrreskove og fyrre-egeskove i Arizonas bjerge, på Sierra Madre Occidental og på Sierra Juarez.

Geologisk historieRediger

Selv om Nordamerika og Sydamerika for tiden er forbundet ved Panamatangen, var de to kontinenter adskilt i ca. 180 millioner år, hvor de udviklede meget forskellige plante- og dyregrupper. Da det gamle superkontinent Pangæa blev splittet op for ca. 180 millioner år siden, blev Nordamerika hængende sammen med Eurasien som en del af superkontinentet Laurasien, mens Sydamerika var en del af superkontinentet Gondwana. Nordamerika blev senere adskilt fra Eurasien, men kontinentet har i perioder været forbundet med både Asien og Sydamerika ved landbroer, hvad der har muliggjort den udveksling af plante- og dyrearter med disse kontinenter, som kaldes den Store amerikanske udveksling.

En tidligere landbro over Beringstrædet mellem Asien og Nordamerika gav mange planter og dyr mulighed for at bevæge sig mellem disse kontinenter, og den nearktiske zone har mange planter og dyr fælles med den nearktiske zone. De to zoner sammenfattes nu og da til én Holarktisk zone.

Mange af de store dyr fra megafaunaen, f.eks. heste, kameler, mammutter, mastodonter, kæmpedovendyr, sabelkatte (Smilodon), kæmpebjørnen Arctodus simius og geparden blev udryddet i Nordamerika ved slutningen af den seneste istid. Dette udryddelsesfænomen i holocæn falder sammen med, at de første spor efter mennesker dukker op. Tidligere antog man, at udslettelserne i megafaunaen skyldtes det ændrede klima, men mange forskere mener nu, at hovedårsagen var de nyankomne menneskers jagttryk, selv om klimaændringer også har bidraget. Når de store rovdyr uddøde kan det ses som en følgevirkning af, at deres byttedyr blev for få. Den amerikanske bison, den brune bjørn, dens underart, Grizzlybjørn, og den amerikanske underart af Kronhjort, Wapiti indvandrede til Nordamerika omtrent samtidig med menneskene, og de bredte sig hastigt, mens de udfyldte de økologiske nicher, der stod tomme, efter at arterne i den nordamerikanske megafauna var uddøde.

Flora og faunaRediger

Flora og fauna, som opstod i den nearktiske zoneRediger

Dyr, der oprindeligt kun fandtes i den nearktiske zone:

Flora og fauna, der er endemisk for den nearktiske zoneRediger

Én gruppe af fugle, Timaliinae, er endemisk for den nearktiske zone. Den holarktiske zone har fire endemiske fuglegrupper: Lommer, Skovhøns, Alkefugle og Silkehaler Plantefamilier, der er endemiske eller næsten endemiske for den neartiske zone omfatter Crossosomataceae, Simmondsiaceae og Sumpblomst-familien.

Nearktiske økoregioner på landjordenRediger


Tropiske og subtropiske nåleskoveRediger

Tempererede løvskove og blandede skoveRediger

Tempererede nåleskoveRediger

TaigaRediger

Tempererede og subtropiske Græsområder, Savanner og BuskområderRediger

TundraRediger

Mediterrane skove, skovområder og kratRediger

Ørkener og tørre buskområderRediger


Se ogsåRediger

Eksterne linksRediger

LitteraturRediger

  • Tim Flannery: The Eternal Frontier: an Ecological History of North America and its Peoples. 2001 ISBN
  • Taylor H. Ricketts, Eric Dinerstein, David M. Olson, Colby J. Loucks, m.fl.: Terrestrial Ecoregions of North America: a Conservation Assessment, 1999 ISBN