Opel Omega B var en øvre mellemklassebil fra Opel, der som efterfølger for Omega A blev produceret mellem starten af 1994 og midten af 2003.

Opel Omega B
Opel Omega (1994−1999)
Produktion
ProducentOpel
KoncernGeneral Motors
ModelOmega
Andre navneVauxhall Omega
Produktionsår1994−2003
ProduktionsstedRüsselsheim,  Tyskland
Karrosseri og platform
TypeØvre mellemklassebil
Karrosseriformer4-dørs sedan
5-dørs stationcar
TeknikLangsliggende frontmotor,
baghjulstræk
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
(1998)[1]
BeslægtedeCadillac Catera
Drivlinje
MotorerBenzin:
2,0−3,2 liter (85−160 kW)
Diesel:
2,0−2,5 liter (74−110 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2730 mm
Længde4898 mm
Bredde1776 mm
Højde1456−1549 mm
Egenvægt1475−1733 kg
Kronologi
ForgængerOpel Omega A

Modelhistorie

redigér

Generelt

redigér

Den 29. april 1994 kom Omega B på markedet, efter at produktionen var begyndt i januar måned samme år.[2] Bilens afrundede form mindede om den af søstermærket Cadillac i år 1990 præsenterede konceptbil Aurora. Omega B var udstyret med airbagsystem. Også undervognen blev forstærket.

Basismotoren var den fra forgængeren genbrugte 2,0-litersmotor med 85 kW (115 hk), dertil kom en 16-ventilet version med 100 kW (136 hk). De hidtidige sekscylindrede rækkemotorer blev afløst af nyudviklede V6-motorer, en 2,5-liters med 125 kW (170 hk) samt i topmodellen MV6 en 3,0-liters med 155 kW (211 hk).

På dieselsiden fandtes de første år en 2,5-liters turbodiesel (sekscylindret rækkemotor) fra BMW af type M51-D25, dog med 96 kW (130 hk) i stedet for de 105 kW (143 hk) i BMW 325/525tds. Senere tilkom en 2,0-liters 16V-dieselmotor med direkte indsprøjtning og 74 kW (100 hk). Indsprøjtningspumpe og knastaksel blev på denne motor trukket af to adskilte styrekæder. På trods af 16 ventiler havde motoren kun én overliggende knastaksel.

De nye V6-motorer havde aluminiumstopstykker med fire ventiler pr. cylinder. Hertil kom "Multiram-systemet", som afhængigt af motorens omdrejningstal kunne variere indsugningsmanifoldens længde i flere trin, hvilket specielt ved lave omdrejningstal øgede drejningsmomentet. V6-motorernes kompakte og korte byggeform gjorde dem også egnet til tværliggende montering i forhjulstrukne biler. Dermed blev 2,5-litersmotoren også monteret i Vectra og Calibra samt Saab 900, og 3,0-litersmotoren i Saab 9000.

Facelift

redigér

I august 1999 gennemgik Omega et stort facelift, internt også betegnet Omega B2. Såvel fronten som bagenden blev modificeret ligesom kabinen. De fleste kromlister bortfaldt, og kofangere og sidelister blev lakeret i bilens farve. Der kom nye udstyrsvarianter, og MV6 udgik. Topmodellen hed nu "Executive" og havde næsten alt, hvad ekstraudstyrslisten omfattede: Læderindtræk, el-justerbare sæder, xenonlys, fartpilot, radio med cd-skifter og telefon. Ekstraudstyrslisten til Executive omfattede stort set kun soltag og metallak.

Med faceliftet fulgte også en ny basismotor på 2,2 liter med 106 kW (144 hk), og samtidig udgik begge 2,0-litersmotorerne.

I efteråret 2000 skulle en såkaldt "over-Omega" med 5,7-liters V8-motor med 230 kW (312 hk) have været introduceret. Modellen blev dog trukket tilbage få uger før den planlagte introduktion, da gearkasseproblemer ikke kunne løses. Motoren (kode Y57XE) havde et maksimalt drejningsmoment på 450 Nm. Efter inofficielle angivelser blev der produceret 32 Omega V8 i serieproduktion, som blev indsat som testbiler og stadigvæk eksisterer i dag, men er ejet af Opel selv.

Samtidig blev V6-motoren på 2,5 liter afløst af en 2,6-litersmotor med 132 kW (180 hk), og en 2,2-liters dieselmotor med 88 kW (120 hk) blev tilføjet modelprogrammet.

Den nye topmotor var fra foråret 2001 en 3,2-liters V6-motor med 160 kW (218 hk), som afløste 3,0'eren og kun fandtes med automatgear (med undtagelse af myndighedsbiler). Den første commonrail-dieselmotor kom i sommeren 2001 med en ligeledes fra BMW indkøbt 2,5-liters sekscylindret motor af type M57-D25. Den grundet monteringen af en anden knastaksel neddroslede motor ydede 110 kW (150 hk) i stedet for de 120 kW (163 hk) i BMW 525d.

Indstilling af produktionen

redigér

Den 24. juni 2003 forlod en sølvfarvet Omega B 3,2 V6 samlebåndet som den definitivt sidste Omega. På ni år var der blevet fremstillet 797.011 eksemplarer af Omega B.[3] Dermed sluttede en æra hos Opel, hvor Omega var den sidste Opel-model i klassisk byggeform med frontmotor og baghjulstræk. Også den traditionelle byggeform som firedørs sedan blev på grund af manglende succes opgivet i denne klasse.[4]

Den nye Signum skulle have afløst Omega, men selv om den havde større nytteværdi og komfort til lavere priser,[4] blev den blandt andet på grund af platformstørrelsen[5] og den stationcarlignende silhuet betragtet som en ny biltype.

Stationcarversionen blev afløst af Vectra C Caravan, som ligesom Signum havde en i forhold til sedanversionen af Vectra 13 cm større akselafstand, hvilket positionerede disse to modeller over denne.[6] Det tyske Kraftfahrt-Bundesamt placerede såvel Signum som Vectra Caravan i den store mellemklasse.[7]

Med prototypen Insignia viste Opel i efteråret 2003 en mulig løsning på en efterfølger for Omega, som dog igen blev forkastet.

Navnet Insignia er siden november 2008 blevet benyttet til efterfølgeren for den store mellemklassebil Vectra, som også i sedanversionen størrelsesmæssigt er rykket i retning mod Omega.

Varianter i udlandet

redigér

I Storbritannien blev bilen solgt som Vauxhall Omega. Også Vauxhall-modellerne blev bygget i Rüsselsheim.

På det amerikanske marked blev Omega mellem sommeren 1996 og efteråret 2001 solgt under navnet Cadillac Catera. Da Catera også blev bygget i Rüsselsheim, skulle den profitere af et godt ry ("Made in Germany"). Udefra adskilte Catera sig hovedsageligt fra Omega gennem en anden kølergrill, modificerede kofangere såvel som ændrede baglygter og en anden midterkonsolindsats med fast integreret kassetteradio og klimastyring. Teknisk set var modellerne identiske, men Catera fandtes kun med 3,0- (senere 3,2-) liters V6-motoren.

I Australien (under mærkenavnet Holden) blev Omega i tydeligt modificeret form bygget frem til sommeren 2006 med V6- og V8-motorer. Der hed den dog ikke Omega, men derimod Commodore, Berlina eller Calais afhængigt af udstyr.

Ud over sedan og stationcar fandtes der flere karrosserivarianter: Limousine med forlænget akselafstand (Statesman/Caprice), SUV-stationcar (Adventra), to- og firedørs pickup (Ute/Crewman) og todørs coupé (Monaro). Monaro blev i let modificeret form solgt i USA som Pontiac GTO og i Storbritannien som Vauxhall Monaro. Coupéen fandtes kun med V8-motor. I 2006 blev Holden-modellerne afløst af nyudviklinger bygget på GM Zeta-platformen.

Tekniske data

redigér

Benzinmotorer

redigér
2.0i 2.0i 16V 2.2i 16V 2.5i V6 2.6i V6 3.0i V6 3.2i V6 5.7i V8[8]
Byggeperiode 1/1994−8/1999 8/1999−6/2003 1/1994−10/2000 10/2000−6/2003 4/1994−2/2001 2/2001−6/2003 Ikke serieproduceret
Motordata
Motorkode X20SE (L96) X20XEV (L34) Y/Z22XE (LA9) X25XE (L80) Y26SE (LY9) X30XE (L81) Y32SE (LA3) Y57XE (LS1)
Motortype R4-benzinmotor V6-benzinmotor V8-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2 4 2
Ventilstyring OHC, tandrem DOHC, tandrem 2 × DOHC, tandrem Central knastaksel, kæde
Fødesystem Multipoint
Trykladning
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 86,0 × 86,0 mm 86,0 × 94,6 mm 81,6 × 79,6 mm 83,2 × 79,6 mm 86,0 × 85,0 mm 87,5 × 88,0 mm
Slagvolume 1998 cm³ 2198 cm³ 2498 cm³ 2597 cm³ 2962 cm³ 3175 cm³ 5650 cm³
Kompressionsforhold 10,0:1 10,8:1 10,5:1 10,8:1 10,0:1 10,8:1 10,0:1
Maks. effekt ved omdr./min. 85 kW
(115 hk)
5200
100 kW
(136 hk)
5600
106 kW
(144 hk)
5800
125 kW
(170 hk)
6000
132 kW
(180 hk)
6000
155 kW
(211 hk)
6200
160 kW
(218 hk)
6000
228 kW
(310 hk)
5600
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 172 Nm
2800
185 Nm
4000
205 Nm
4000
227 Nm
3200
240 Nm
3400
270 Nm
3600
290 Nm
3400
450 Nm
4400
Kraftoverførsel
Drivende hjul Baghjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel 4-trins automatisk
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk
Præstationer (Sedan)1
Topfart 195 km/t
(188 km/t)
210 km/t
(195 km/t)
210 km/t
(206 km/t)
223 km/t
(218 km/t)
229 km/t
(224 km/t)
240 km/t
(235 km/t)
(240 km/t) (250 km/t)
Acceleration 0-100 km/t 13,0 sek.
(14,0 sek.)
11,0 sek.
(13,0 sek.)
10,5 sek.
(11,5 sek.)
9,5 sek.
(11,5 sek.)
9,5 sek.
(10,5 sek.)
8,8 sek.
(9,8 sek.)
(9,0 sek.) (6,9 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 9,9 liter
(10,4 liter)
Blyfri 95
9,7 liter
(10,7 liter)
Blyfri 95
9,6 liter
(10,1 liter)
Blyfri 95
10,9 liter
(11,7 liter)
Blyfri 95
10,7 liter
(11,5 liter)
Blyfri 95
11,2 liter
(12,0 liter)
Blyfri 95
(11,8 liter)
Blyfri 95
Præstationer (Caravan)1
Topfart 187 km/t
(177 km/t)
202 km/t
(187 km/t)
202 km/t
(198 km/t)
215 km/t
(210 km/t)
221 km/t
(216 km/t)
232 km/t
(227 km/t)
(232 km/t)
Acceleration 0-100 km/t 14,0 sek.
(15,0 sek.)
11,5 sek.
(14,0 sek.)
11,0 sek.
(12,5 sek.)
10,0 sek.
(12,0 sek.)
10,0 sek.
(11,0 sek.)
9,3 sek.
(10,3 sek.)
(9,5 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 10,0 liter
(10,5 liter)
Blyfri 95
9,7 liter
(10,7 liter)
Blyfri 95
9,8 liter
(10,3 liter)
Blyfri 95
11,0 liter
(11,7 liter)
Blyfri 95
10,9 liter
(11,6 liter)
Blyfri 95
11,2 liter
(12,1 liter)
Blyfri 95
(11,9 liter)
Blyfri 95
1 Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear

Samtlige benzinmotorer er E10-kompatible.[9]

Dieselmotorer

redigér
2.0 DTI 2.2 DTI 2.5 TD 2.5 DTI
Byggeperiode 9/1997−9/2000 10/2000−6/2003 4/1994−8/2000 8/2001−6/2003
Motordata
Motorkode X20DTH (LD1) Y22DTH (LL9) (X)25DT (L93)
hhv. M51D25 OL1
Y25DT (L14)
hhv. M57D251
Motortype R4-dieselmotor R6-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4 2 4
Ventilstyring OHC, kæde DOHC, kæde
Fødesystem Direkte Hvirvelkammer Commonrail
Trykladning Turbolader, ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 84,0 × 90,0 mm 84,0 × 98,0 mm 80,0 × 82,8 mm
Slagvolume 1995 cm³ 2171 cm³ 2497 cm³
Kompressionsforhold 18,5:1 22,5:1 17,5:1
Maks. effekt ved omdr./min. 74 kW
(100 hk)
4300
88 kW
(120 hk)
4000
96 kW
(130 hk)
4500
110 kW
(150 hk)
4000
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 205 Nm
1650
280 Nm
1600
250 Nm
2200
300 Nm
1700
Kraftoverførsel
Drivende hjul Baghjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk 5-trins automatisk
Præstationer (Sedan)2
Topfart 186 km/t 195 km/t 200 km/t
(195 km/t)
208 km/t
(206 km/t)
Acceleration 0-100 km/t 15,0 sek. 12,5 sek. 12,0 sek.
(12,5 sek.)
10,5 sek.
(11,0 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 6,9 liter
Diesel
7,1 liter
Diesel
7,3 liter
Diesel
7,6 liter
(8,6 liter)
Diesel
Præstationer (Caravan)2
Topfart 180 km/t 190 km/t 195 km/t
(190 km/t)
200 km/t
Acceleration 0-100 km/t 16,0 sek. 13,0 sek. 13,0 sek.
(13,5 sek.)
11,0 sek.
(11,5 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 7,2 liter
Diesel
7,3 liter
Diesel
7,7 liter
Diesel
7,8 liter
(8,7 liter)
Diesel
1 Motor fra BMW
2 Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear

Sikkerhed

redigér

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Omega B klassificeret som følger:

  • 2001: Mindst 20% bedre end middelbilen[10]
  • 2003: Mindst 15% bedre end middelbilen[11]
  • 2005: Mindst 15% bedre end middelbilen[12]
  • 2007: Som middelbilen[13]
  • 2009: Mindst 20% bedre end middelbilen[14]
  • 2011: Som middelbilen[15]
  • 2013: Mindst 20% bedre end middelbilen[16]
  • 2015: Som middelbilen[17]
  • 2017: Som middelbilen[18]

Referencer

redigér
  1. ^ Crashtest af Omega, 1998 (hentet 18. september 2018, på engelsk)
  2. ^ Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
  3. ^ Produktionsende Opel Omega - Das war es dann Auto Bild 25. juni 2003 (hentet 22. juli 2015, på tysk)
  4. ^ a b Abschied vom Opel Omega: Im Juli wird das Ende eingeläutet, 29. april 2003 (hentet 18. september 2018, på tysk)
  5. ^ Fahrbericht Opel Signum - Signalwirkung Auto Bild 30. april 2003 (hentet 22. juli 2015, på tysk)
  6. ^ Opel Vectra Caravan: Laderaum statt Lifestyle Arkiveret 18. september 2018 hos Wayback Machine 17. oktober 2003 (hentet 18. september 2018, på tysk)
  7. ^ Bestand an Personenkraftwagen am 1. Januar 2015 gegenüber 1. Januar 2014 nach Segmenten und Modellreihen (Zulassungen ab 1990) Arkiveret 21. februar 2021 hos Wayback Machine (hentet 4. februar 2016, på tysk)
  8. ^ Opel Omega V8: Der Opel, der alles verändert hätte Auto Bild 22. februar 2012 (hentet 22. juli 2015, på tysk)
  9. ^ E10-Verträglichkeit von Kraftfahrzeugen, 1. december 2011 Arkiveret 11. maj 2011 hos Wayback Machine (hentet 22. juli 2015, på tysk)
  10. ^ "Hur säker är bilen? 2001 Juli 2001 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. august 2003. Hentet 22. juli 2015.
  11. ^ Hur säker är bilen? 2003 Marts 2003 (hentet 22. juli 2015, på svensk)
  12. ^ Hur säker är bilen? 2005 April 2005 (hentet 22. juli 2015, på svensk)
  13. ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 22. juli 2015, på svensk)
  14. ^ Hur säker är bilen? 2009 Arkiveret 26. juni 2015 hos Wayback Machine Maj 2009 (hentet 22. juli 2015, på svensk)
  15. ^ Hur säker är bilen? 2011 Arkiveret 14. august 2014 hos Wayback Machine Maj 2011 (hentet 22. juli 2015, på svensk)
  16. ^ Hur säker är bilen? 2013 Arkiveret 6. juli 2014 hos Wayback Machine September 2013 (hentet 22. juli 2015, på svensk)
  17. ^ Hur säker är bilen? 2015 Arkiveret 18. december 2015 hos Wayback Machine September 2015 (hentet 18. september 2015, på svensk)
  18. ^ Hur säker är bilen? 2017 Arkiveret 13. maj 2018 hos Wayback Machine September 2017 (hentet 18. september 2018, på svensk)

Litteratur

redigér

Eksterne henvisninger

redigér