Paul Würtz

Paul Würtz (Wirtz eller Würtzen) (30. oktober 1612 i Husum23. marts 1676 i Hamborg) var en tysk-svensk kriger.

Paul Würtz

Paulus Würtz, by anonymous.jpg

Personlig information
Født 30. oktober 1612Rediger på Wikidata
HusumRediger på Wikidata
Død 23. marts 1676 (63 år)Rediger på Wikidata
HamborgRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kriger, diplomat, militærpersonRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Würtz var søn af en kreaturhandler i Husum (Slesvig), men opdroges katolsk i Wien og trådte først i kejserlig, senere i svensk krigstjeneste. Han avancerede til oberst under Karl Gustavs overbefaling, brugtes også som diplomat og udnævntes 1654 til generalmajor og kommandant i Stade. I 1655 blev han kommandant i Krakow og modstod her gentagne gange fjendens belejring, men indgik 1657 på en meget hæderlig kapitulation. Han ledede derefter forsvaret af Sveriges vigtigste fæstning, Stettin, og blev 1661 vicegeneralguvernør i Pommern.

1665 gik Würtz, efter at have forhandlet uden resultat om at træde i det med Frankrig forbundne Rhinforbunds tjeneste, i dansk tjeneste som feltmarskal og medlem af Krigs- og Statskollegierne. Han tog dog afsked herfra allerede samme år og var 1668-74 i Hollands tjeneste, hvor han fik lejlighed til at udmærke sig som feltmarskal i den krig, som udbrød 1672. Et brev, publiceret af adressaten, François Blondel, viser, at han meget tidligt udførte praktiske eksperimenter i materialprøvning.

Han er begravet i Oude Kerk i Amsterdam.

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger