Ufa (by)

en by i Rusland
Denne artikel omhandler byen Ufa. For floden af samme navn, se Ufa (flod)

Ufa (russisk: Уфа, tr. Ufa, russisk udtale: [ʊˈfa]  ( hør); basjkirsk: Өфө, tr. Öfö, basjkirsk udtale: [ʏ̞ˈfʏ̞]  ( hør)) er en by i Republikken Basjkortostan, Volgas føderale distrikt i den vestlige del af Den Russiske Føderation. Ufa er hovedstad i republikken, og har 1.128.787 (2020) indbyggere.

Ufa
Уфа (russisk)
Өфө (basjkirsk)
Ufas byvåben Ufas byflag
Overblik
Land Rusland
Borgmester
(fra 2022)
Ratmir Mavliev
Føderalt distriktVolgas
Økonomisk regionUrals
Republik Republikken Basjkortostan
Grundlagt1586[1] Rediger på Wikidata[2]
Bystatus: 1586
Postnr.450000–450999 Rediger på Wikidata
Telefonkode347 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)02, 102 Rediger på Wikidata
UN/LOCODERUUFA Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 1.128.787 (2020) Rediger på Wikidata
 - Areal708 km²
 - Befolknings­tæthed1.594 pr. km²
Storbyområde1.390.957
Andet
TidszoneUTC+5 (MSK+2)
Højde m.o.h.150 m Rediger på Wikidata
Hjemmesideufacity.info
Oversigtskort
Republikken Basjkortostans beliggenhed i Rusland
Republikken Basjkortostans beliggenhed i Rusland
Ufa ligger i Europæisk Rusland
Ufa
Ufa
Ufa (by)'s beliggenhed i Europæisk Rusland 54°43′34″N 55°56′51″Ø / 54.7261°N 55.9475°Ø / 54.7261; 55.9475

Ufa ligger i Basjkortostan
Ufa
Ufa
Ufa (by)'s beliggenhed i Republikken Basjkortostan

Geografi

redigér

Ufa er et af industricentrerne i det vestlige Ural. Byen ligger ved floden Belaja, ved sammenløbet af floderne Ufa og Dёmy 100 km vest for bjergkammene i det sydlige Ural. Ufa ligger hovedsageligt mellem floderne Belaja og Ufa på Ufa-halvøen. Byens areal er 707,9 km². Fra nord til syd har byen en udstrækning på 53,5 km, fra vest til øst 29,8 km på det bredeste sted.[3] Ufa er arealmæssigt den tredjestørste by i Rusland efter Sochi, Volgograd og Perm.[4] Ufa er den tyndest befolkede millionby i Rusland, med kun 698 indbyggere/km² i byområdet (2010).

Ufa har fastlandsklima med lange, kolde vintre og korte, varme somre. Den koldeste måned er januar med en gennemsnitstemperatur på -12,4 °C, den lavest målte temperatur i Ufa var -48,5 °C. Den varmeste måned er juli med en gennemsnitstemperatur på 19,7 °C, den højest målte temperatur i Ufa var 38,6 °C i august måned. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 589 mm.

Historie

redigér

Ivan IV grundlagde et fort, hvor byen ligger, i 1586[1]  ,[2] som oprindeligt blev navngivet efter bakken det blev anlagt på: Tura-Tau. Byen begyndte efterhånden at kaldes Ufa af byboerne, med betydningen "lille" på tyrkiske sprog. Ufa fik bystatus i 1586, og var i 1600-tallet en vigtig handelsstation mellem Moskva og Sibirien. I 1788 blev Ufa administrativt center for islam i Rusland og regnes fortsat ofte som landets muslimske hovedby, med blandt andet Ljalja-Tjulpan-moskéen. I 1802 blev Ufa hovedby i Basjkirien og i 1922 officiel hovedstad.

Demografi

redigér
Demografisk udvikling for Ufa fra 1886 til 2015
år 1886 1956 1970 1989 2002 2010 2015
indbyggere 27.000 265.000 770.905 1.082.052 1.042.437 1.062.319 1.105.667[5]

Note: 1956-2010 er baseret på folketællinger (2015 anslået)

National sammensætning

redigér

Den etniske sammensætning af hovedstaden i Republikken Basjkortostan i følge folketællingen 2010 var:

National sammensætning af befolkningen ved folketællingen 2010
Nationalitet %
Russere 48.9%
Tatarer 28.3%
Basjkirere 17.1%
Ukrainere 1.2%

Andre etniske grupper omfatter armeniere (2.822 personer), tyskere (2.213 personer), jøder (2.082 personer), og aserbajdsjanere (2.075 personer).[6]

Administrativ inddeling

redigér

Ufa er inddelt i syv rajoner:

# Rajon Russisk Indbyggertal
(anslået 2015)[5]
Ufas rajoner
01 Djomskij Дёмский 71.588  
02 Kalininskij Калининский 201.281
03 Kirovskij Кировский 160.546
04 Leninskij Ленинский 84.535
05 Oktjabrskij Октябрьский 241.238
06 Ordzjonikidzevskij Орджоникидзевский 168.956
07 Sovetskij Советский 177.523

Økonomi

redigér

Den industrielle udvikling af Ufa indledtes i 1800-tallet. I midten af 1800-tallet havde byen mere end et dusin garverier og andre fabrikker. Åbning i 1870, den regelmæssige sejlads på Belajafloden og opførelsen af jernbanen Samara-Zlatoust (1888-1892 år) gav en ny impuls til industrialiseringen af byen.

I Ufa etableredes jernbaneværksted, skibsværft, savværk og dampmøller. Ved slutningen af 1800-tallet var der omkring 30 fabrikker (udover ovennævnte også snedkerier, silikatproduktion, forarbejdning af landbrugsvarer osv.)

Ved afslutningen af 1920'erne og 1930'erne indledtes en hurtig udvikling af byen, brutto industriproduktionen steg 16 gange. Under Første femårsplan blev Ufa Motorfabrik og et kraftvarmeværk blev opført. Efter fundet af olieforekomster i Isjimbáj i 1932 opførtes Ufa olieraffinaderi i 1937.

I 1941-1942 var der mere end 40 industrivirksomheder i Ufa. Nogle virksomheder havde udviklet sig fra eksisterende møller og fabrikker, men de fleste af dem var startet som uafhængige selskaber.[7]

I 1941 blev Ufa motorfabrik grundlagt (russisk: Уфимское моторостроительное производственное объединение). Fabrikken var en fusion af seks evakuerede fabrikker indenfor flyindustrien, blandt andet fra Rybinsk, Leningrad, Moskva og Voronezj.

Ufa hydraulikfabrik skabtes på grundlag af en evakueret flyfabrik fra Rzjev. Efter Nazi-Tysklands angreb på Sovjetunionen blev fabriksanlægget først transporteret til Saratov, derefter til Ufa. I maj 1942 havde fabrikken indledt produktionen af hele spektret af produkter efter evakueringen.

Ufa lokomotivfabrik opstod ud af evakuerede lokomotivfabrikker fra Zaporizjzja, Homel, Stanislav. Fabrikken reparerede lokomotiver af mærket "FD", mens nogle værksteder fremstillede ammunition. I perioden 1942-1943 producerede fabrikken de første fire pansrede tog: "Aleksandr Nevskij", "Feltmarskal Suvorov", "Salavat Julaev" og "Ufa".

På produktionsfaciliteter match fabrik opkaldt efter den 1. maj (nu "Ufa match"), der ligger Kaluga "Gigant" match fabrikken. I efterkrigstiden, med udvidelsen af olieproduktionen i landet, i blev der bygget nye raffinaderier i Ufa, samtidig udvikledes den kemiske industri og maskinindustrien.

Byens næringsliv er engageret i olieraffinering, kemi, maskinteknik, og økonomien bygger på olieprodukter, energi og maskinbygning. I Ufa findes omkring 200 store og mellemstore industrivirksomheder.[8] I 2013 lå byen på 7. plads af de 250 største industricentre i Rusland.[9]

Infrastruktur

redigér
  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Uddannelse

redigér
  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Seværdigheder

redigér
  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Venskabsbyer

redigér

Ufa har seks venskabsbyer:

Personer fra Ufa

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ a b bashenc.online.
    bashenc.online.
    bashenc.online (fra Wikidata).
  2. ^ a b ufacity.info: Ufa i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet Hentet 30. september 2016, (russisk)
  3. ^ БРИКС. Информация о республике и Уфе Arkiveret 30. januar 2020 hos Wayback Machine (russisk)
    (dansk: BRICS. Oplysninger om landet og Ufa), hentet 5. oktober 2016
  4. ^ Состояние городов России (2008) Arkiveret 23. september 2015 hos Wayback Machine (russisk)
    (dansk: Statslige russiske byer,  (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ a b Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2015. Hentet 26. september 2015, (russisk)
  6. ^ Ethnic composition of population of the Republic of Bashkortostan (according to the All-Russia population census of 2002). Statistical handbook. Bashkortostanstat. Ufa. p. 198
  7. ^ История Уфы. Краткий очерк // Уфа: Башкирское книжное издательство, 1981. — 605 с.
  8. ^ "г. Уфа — Столица Республики Башкортостан". Arkiveret fra originalen 29. maj 2010. Hentet 5. oktober 2016. {{cite web}}: no-break space character i |title= på position 7 (hjælp)
  9. ^ Рейтинг 250 крупнейших промышленных центров России http://urbanica.spb.ru/?p=3543

Eksterne henvisninger

redigér