Peter Seeberg
Peter Ejnar Lauritzen Seeberg (22. juni 1925 i Skrydstrup[1] – 8. januar 1999[2]) var en dansk, modernistisk forfatter, der er optaget i dansk litteraturs kanon. Tematisk var han særligt optaget livets yderste kanter og eksistentialismen, inspireret af de franske eksistentialister. Forfatterskabet var præget af modernismens strenge bevidsthed om menneskets fremmedhed. Seebergs debut, med den særprægede roman Bipersonerne (1956), faldt sammen med modernismens gennembrud i dansk litteratur i 1950'erne.
Peter Ejnar Lauritzen Seeberg Dansk litteratur 1950'erne til 90'erne | |
---|---|
Født | Peter Einar Lauritzen Seeberg 22. juni 1925[1] Skrydstrup, Danmark |
Død | 8. januar 1999 (73 år) |
Gravsted | Rømø Kirke |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | mag.art. i filosofi |
Beskæftigelse | Museumsinspektør, forfatter, skribent, teaterforfatter m.m. |
Kendte værker | Fugls føde; Rejsen til Ribe; Uden et navn |
Genre | Kortprosa, novelle, roman, skuespil |
Litterær bevægelse | modernisme, eksistentialisme |
Påvirket af | Friedrich Nietzsche, Søren Kierkegaard, Jean-Paul Sartre, Albert Camus, Martin Heidegger |
Har påvirket | Villy Sørensen, Jeppe Brixvold |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kritikerprisen (1970), De Gyldne Laurbær (1990), Det Danske Akademis Store Pris (1977), Statens Kunstfonds hædersydelse (1969-1999), Nordisk Råds litteraturpris (1983) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans forældre var lærer og forfatter Christian Petersen Seeberg (1893–1937) og Karen Kirstine Kjær (1887–1957). Den 11.oktober 1952 blev han gift i København med socialrådgiver og tegner Hanne Ellen Ludvigsen (1933-2010).
Peter Seeberg karakteriserede som ung digter (i 1961) sit forfatterskab som "smalt og af spartansk karakter, med få motiver, hvis der er mere end det ene - egocentrisk i fundamenteringen - end viljen til at nå bund i det bundløse".
Liv
redigérHan blev student fra Haderslev Katedralskole i 1943.
Seeberg blev mag.art. i sammenlignende litteratur med speciale i Friedrich Nietzsche i 1951 på Københavns Universitet.
Samtidig med forfattergerningen var han fra 1960 til 1993 museumsinspektør på Viborg Stiftsmuseum.
Til hans inspirationskilder hørte Ludwig Wittgenstein, Albert Camus, Nietzsche, Søren Kierkegaard, Friedrich Hegel og Martin Heidegger foruden moderne ateistiske, franske eksistentialister som Sartre. Jonas Holst har vist, at den eksistentielle filosofi spiller en vigtig rolle for Seebergs bøger[3].
Peter Seeberg er begravet på Rømø Kirkegård.[2] Gravstenens tekst lyder:
Jeg ønsker vel blot
at være én af dem
der kommer ud af skovbrynet
og bag markerne
ser byen og fjorden
og hører stemmer taler
Udvalgt bibliografi
redigér- Bipersonerne (1956)
- Fugls føde (1957)
- Eftersøgningen og andre noveller (1962)
- Hyrder (1970)
- Ferai (1970)
- Dinosaurusens sene eftermiddag (1974)
- Argumenter for benådning (1976)
- Ved havet (1978)
- Om fjorten dage (1981)
- Uden et navn (1985)
- Roland kommer til verden (1986)
- Den sovende dreng (1988)
- Frosten hjælper (1989)
- Rejsen til Ribe (1990)
- Oh, at være kænguru (1995)
- Vingeslag - og andre noveller (1985)
- Min personlige tigerhun, Maja (1997)
- Halvdelen af natten (1997)
Nyudgivelse
redigérEn ny, stor tekstkritisk udgave af Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa er udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i samarbejde med Gyldendal. Serien, som tæller 11 bind, bringer foruden Seebergs egne tekster også varianter og illustrationer fra forfatterens manuskripter, indførende noter og efterskrifter skrevet af nogle af landets førende kendere af forfatterskabet. Det er første gang, at et moderne forfatterskab - med debut efter 2. Verdenskrig - har fået en så omfattende tekstkritisk behandling. Udgaven omfatter: Eftersøgningen og andre noveller [1962] 2017,[4] Dinosaurusens sene eftermiddag [1974] 2017[5] Argumenter for benådning [1976] 2017[6], Om fjorten dage [1981] 2017,[7] Rejsen til Ribe [1990] 2018, Halvdelen af Natten [1997] 2018, Bipersonerne [1956] 2018, Fugls føde [1957] 2018, Hyrder [1970] 2019, Ved havet [1978] 2019 og Øvrige noveller og kortprosa [1953-1998] 2019.
Priser
redigér- 1963 – Louisiana-Prisen for novellesamlingen Eftersøgningen og andre noveller.
- 1977 – Det Danske Akademis Store Pris.
- 1983 – Blicherprisen.
- 1983 – Nordisk råds litteraturpris for novellesamlingen Om fjorten dage.
- 1987 - Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat.
- 1990 – Herman Bangs Mindelegat.
- 1991 – De Gyldne Laurbær.
Referencer
redigér- ^ a b Kirkebog for Skrydstrup Sogn, ("1877-1926" s. 70; opslag 70, nr. 12) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
- ^ a b Peter Seeberg på gravsted.dk
- ^ Jonas Holst: Peter Seeberg, Multivers 2003
- ^ Eftersøgningen og andre noveller
- ^ Dinosaurusens sene eftermiddag
- ^ Argumenter for benådning
- ^ Om fjorten dage
Eksterne henvisninger
redigér- Peter Seeberg Arkiveret 14. juli 2014 hos Wayback Machine på litteratursiden.dk
- Peter Seeberg på Bibliografi.dk
- Peter Seeberg på Litteraturpriser.dk
- Peter Seeberg på Internet Movie Database (engelsk)
- Peter Seeberg på Filmdatabasen
- Peter Seeberg på danskefilm.dk
- Peter Seeberg på danskfilmogtv.dk
- Peter Seeberg på Scope
- Peter Seeberg på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Peter Seeberg på AllMovie (engelsk)
- Peter Seeberg på The Movie Database (engelsk)
- Peter Seeberg på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Peter Seeberg på Forfatterweb.dk
Artiklen om Peter Seeberg kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |