Poppelsommerfugl

insekt (sommerfugl)

Poppelsommerfuglen (Limenitis populi) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den er temmelig sjælden i Vesteuropa, mens den i Central- og Østeuropa har større bestande. Den er desuden udbredt østpå gennem Asien til Japan. Poppelsommerfuglen er som irisen tæt knyttet til en enkelt planteart – nemlig bævreasp.

Poppelsommerfugl
Poppelsommerfugl. Foto: Kompak, 2005
Poppelsommerfugl.
Foto: Kompak, 2005
Bevaringsstatus

Forsvundet  (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
KlasseInsecta (Insekter)
OrdenLepidoptera (Sommerfugle)
FamilieNymphalidae (Takvingefamilien)
SlægtLimenitis
ArtL. populi
Videnskabeligt artsnavn
Limenitis populi
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Forekomst i Danmark

redigér

Arten er ikke set i Danmark siden 1961 og må nok betragtes som uddød her i landet. Til gengæld findes den så tæt på som i Sverige. Da sommerfuglen fandtes kunne man træffe den i Roden skovLolland i perioden 25. juni – 29. juli.

Udseende

redigér

Hannen ligner en hun af arten iris, på grund af den mørkebrune overside, men hannen kan kendes på, at bagvingerne ingen øjepletter har. Derimod har bagvingerne orange kanter. Hunnen af poppelsommerfuglen har brede hvide bånd på bagvingerne. Undersiden af vingerne har et metalskinnende blå-grønt skær. Poppelsommerfuglen er omtrent lige så stor som irisen og har dermed et vingefang omkring 58–72 mm.

 
Limenitis populi

Livscyklus

redigér

Ægget lægges på bævreasp, eller i sjældne tilfælde på andre poppelarter. Efter en uge klækkes det og larven kommer frem. I september forbereder larven sig til overvintring. Når træerne springer ud året efter kommer larven atter frem. I juni forpuppes den og ca. 3 uger senere, i slutningen af juli, kommer den voksne sommerfugl frem.

Foderplanter

redigér

Bævreasp.

Kilder/Henvisninger

redigér
  1. ^ Helsing, F. (2019), "Dagsommerfugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 22. januar 2020
Galleri med danske arter i Takvingefamilien
Egentlige takvinger ↓ - Perlemorsommerfugle ↓ Randøjer ↓

Egentlige takvinger

Pletvinger

Perlemorsommerfugle

Randøjer