Det hvide C (Polygonia c-album) er en sommerfugl i takvingefamilien. Det hvide C holder til ved eller i skove, hvor humle eller stor nælde vokser. Den kan dog sagtens træffes andre steder også, da den flyver meget omkring.

Det hvide C
Det hvide C. Foto: Darkone, 2004
Det hvide C.
Foto: Darkone, 2004
Bevaringsstatus

Ikke truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
KlasseInsecta (Insekter)
OrdenLepidoptera (Sommerfugle)
FamilieNymphalidae (Takvingefamilien)
SlægtPolygonia
ArtP. c-album
Videnskabeligt artsnavn
Polygonia c-album
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Udbredelse

redigér

Det hvide C er vidt udbredt i Europa, i bjergene i Nordvestafrika samt gennem den tempererede del af Asien til Japan.

Arten er som regel sjælden i Danmark, men findes nogle år i større tal, især i den østlige del af landet. I det øvrige Norden er den almindelig, fx i Sveriges nåleskove.

 
På vingeundersiden ses den hvide tegning, der giver arten navn. Fotograferet på Nordfyn, 29. juli 2003
 
Det hvide C (Polygonia c-album) larve på Selje-Pileblad

Udseende

redigér

Det hvide C har fået sit navn fra en meget tydelig tegning på undersiden af bagvingen, der ofte ligner bogstavet C. Resten af undersiden på vingerne fremstår i orange-brunlige farver. Det er den sommerfugl af takvingefamilien i Danmark med mest takkede vinger, specielt hannen har i nogle tilfælde næsten haler på bagvingerne. Vingefanget er 44–50 mm. Hunnen er lidt større end hannen.

Klik her for video af Det hvide C Arkiveret 28. juli 2014 hos Wayback Machine

Livscyklus

redigér

Sommerfuglen overvintrer som voksen i f.eks. hule træer. De vågner omkring marts-april. Æggene klækker efter 1-3 uger. Alt efter temperaturen tager larvestadiet mellem 15 og 40 dage. Herefter forpupper larven sig og puppen klækkes efter et par uger.

Foderplanter

redigér

Larven lever på Humle og Stor Nælde.

Galleri

redigér
Galleri med danske arter i Takvingefamilien
Egentlige takvinger ↓ - Perlemorsommerfugle ↓ Randøjer ↓

Egentlige takvinger

Pletvinger

Perlemorsommerfugle

Randøjer

Kilder/Henvisninger

redigér
  1. ^ Helsing, F. (2019), "Dagsommerfugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 22. januar 2020