Tidselsommerfugl

insektart

Tidselsommerfuglen (Vanessa cardui) er en sommerfugl i takvingefamilien. Det er den mest udbredte dagsommerfugl i verden. Kun på Antarktis og i Sydamerika mangler den. Sommerfuglen overvintrer ikke i Danmark, men kommer hertil i forsommeren fra Nordafrika og Mellemøsten. Den søger ivrigt nektar i blomster, sjældnere ses den på gærende frugt. Tidselsommerfuglen ses især i tørre og blomsterrige områder. Antallet af tidselsommerfugle i Danmark varierer meget fra år til år. Flest ses sidst på sommeren, når den nye generation er klækket. Det ser ud til, at den hvert tiende år optræder særlig talrigt.

Tidselsommerfugl
Foto: Kirsten Poulsen
Foto: Kirsten Poulsen
Bevaringsstatus

Ikke truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
KlasseInsecta (Insekter)
OrdenLepidoptera (Sommerfugle)
FamilieNymphalidae (Takvingefamilien)
SlægtVanessa
ArtV. cardui
Videnskabeligt artsnavn
Vanessa cardui
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Udseende

redigér

Tidselsommerfuglen er temmelig stor med et vingefang mellem 50-60 mm. Den ses tit på sommerfuglebuske, hvor man kan nyde dens klare orange farver og sorte og hvide pletter. Tidselsommerfuglens underside er mindst lige så spraglet som oversiden. Der er ikke den store forskel på kønnene, og variationen er i det hele taget lille. De tilflyvende individers vinger er ofte meget slidte.

Livscyklus

redigér

Indvandrende sommerfugle lægger æg på mange forskellige planter. Ægget klækkes efter 3-7 dage. 3-4 uger senere er larven udvokset og forpupper sig. Efter to uger klækkes puppen, og den voksne sommerfugl kommer frem.

Foderplanter

redigér

Tidsler, evighedsblomst, bynke og mange andre kurveblomster samt nælder, katost og potentil med flere.

Galleri

redigér
Galleri med danske arter i Takvingefamilien
Egentlige takvinger ↓ - Perlemorsommerfugle ↓ Randøjer ↓

Egentlige takvinger

Pletvinger

Perlemorsommerfugle

Randøjer

Kilder/Henvisninger

redigér
  1. ^ Helsing, F. (2019), "Dagsommerfugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 23. januar 2020