Portal:Historie/Udvalgt artikel/2007
Artikelarkiv for 2007 redigér
Januar 2007 redigér
Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog. Kierkegaard regnes ofte som den største danske filosof og som fader til den kristne eksistentialisme.
Det er karakteristisk, at værkerne fra forfatterskabets første fase er udgivet under pseudonymer, men i Efterskriften vedkender Kierkegaard sig samtlige sine værker. Ved hjælp af pseudonymerne har han ladet de teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk mod hinanden på en måde, som har gjort ham til en af eksistentialismens fædre. Endvidere menes det også, at pseudonymerne netop gjorde at forståelsen af hans værker blev op til "hin enkelte" at tage stilling til, eftersom argumentationen "ikke" var fremført af Kierkegaard selv.
Februar 2007 redigér
Slaget ved Thermopylæ i år 480 f.Kr. var en kamp mellem en alliance af græske bystater og den invaderende, persiske hær ved Thermopylæ-passet. Selv om de var i undertal, formåede grækerne at standse fjenden i et af de mest berømte slag i historien. En lille styrke på 300 spartanske elitesoldater, anført af kong Leonidas, formåede at spærre den eneste vej, som den enorme persiske hær kunne passere. Perserne led uhyre store tab, før det lykkedes dem at omgå spærringen, og selv det skete kun, fordi en græker ved navn Ephialtes forrådte de kæmpende grækere og afslørede en bjergvej, der gik bag om grækernes forsvarslinjer.
Marts 2007 redigér
Den store nordiske krig startede som en reaktion mod Sveriges stormagtsdrømme, ved at Rusland, ledet af Peter den Store, Sachsen-Polen under August den stærke og Frederik IVs Danmark indgik en alliance for at reducere svenskernes magt omkring Østersøen.
Sverige, som på den tid var stormagt, vendte sig først imod russerne som besejredes stort ved Narva samme år, men derefter blev ladt i fred. De næste år koncentrerede Karl XII sig om kampen mod Sachsen-Polen; han vandt relativt nemt over Polen, og tvang 1706 Sachsen ud af krigen.
Krigen afsluttedes med Freden i Nystad 1721 mellem Sverige og Rusland, hvor Sverige afstod de baltiske lande, Sydkarelen og Karelske næs med Viborg.
Den Store Nordiske Krig sætter skel i nordeuropæisk historie ved at betyde det svenske imperiums fald og Ruslands endelige gennembrud som Østersømagt og dermed som aktiv europæisk stormagt. Også for Preussen betød krigen en kraftig magtudvidelse, hvorimod Sachsen-Polen snarest blev svækkede af krigsdeltagelsen.
April 2007 redigér
Det 5. århundrede var en urolig tid. I Vesteuropa satte hunnernes fremtrængen yderligere skub i folkevandringerne, og denne udvikling skulle blive enden på det Vestromerske rige. I det Østromerske rige var det dog arvefjenden, perserriget, som var det alvorligste problem. Sasanidedynastiet var netop på sit højdepunkt, og byzantinerne måtte afgive betydelige landområder efter ydmygende nederlag i felten. Samtidig skete der kulturelle nyskabelser, der skulle få betydning gennem hele Middelalderen: Kirkefaderen Hieronymus færdiggjorde sin oversættelse af Bibelen til latin ("Vulgata"), og Augustin skrev sin "De Civitate Dei". Herhjemme var der også uro. Man kan se af mosefundene (f.eks. det i Illerup ådal), at folkegrupper drog på krigstogter overalt i Skandinavien, og måske var det på grund af uroen, at Guldhornene blev gravet ned ved Gallehus.
Maj 2007 redigér
Den Nordiske Syvårskrig blev udkæmpet mellem 1563 og 1570. De stridende parter var Danmark-Norge, med deres allierede Polen og Lübeck på den ene side og Sverige på den anden. Sverige ønskede at åbne søvejen gennem Østersøen og Øresund, og Danmark havde et ønske om at genskabe Kalmarunionen.
Krigen begyndte i Østersøen den 30. maj 1563, hvor en dansk flådeafdeling ud for Bornholm skød varselsskud for at få en svensk flådeenhed til at stryge topsejlet som tegn på accept af dansk overherredømme i Østersøen. Man ramte det svenske admiralskib, og det kom til en kamp mellem de 9 danske og 19 svenske skibe. Svenskerne erobrede 4 danske skibe med hen ved 500 mand.
Efter 3 års krig blev der holdt fredsmøde på den tyske kejsers initiativ den 15. juli 1570 i Stettin. Mødet resulterede i Freden i Stettin den 13. december samme år. Frederik 2. godkendte fredsaftalen den 25. januar 1571. Alle gensidige fordringer blev opgivet, og alle erobringer skulle tilbagegives. Som pant for en krigsskadeserstatning fra Sverige beholdte Danmark dog fæstningen Elfsborg.
Juni 2007 redigér
Silkevejen er navnet på det netværk af handelsruter der siden oldtiden har forbundet den østlige ende af det Eurasiske kontinent og den vestlige. Den udgøres af en serie af sammenkoblede ruter gennem Centralasien og Sydasien, og strækker sig i alt over 8,000 km. Ruten er først og fremmest blevet brugt til at fragte handelsvarer mellem Kina og Middelhavsregionen, og de mest betydningsfulde endestationer for denne handel var i øst Cháng'ān, Kina og Antiokia i Syrien. Silkevejen har ikke bare haft stor betydning for udveksling af handelsvarer, men også for kulturen da nye idéer gennem hele dens historie er blevet spredt mellem øst og vest af rejsende.
Juli 2007 redigér
Kosovokrigen var en del af de krige, der prægede Jugoslaviens opløsning. Krigshandlingerne blussede op mellem 1996 og 1999 i Kosovo samt dele af det daværende Jugoslavien (nuværende Serbien). Baggrunden for konflikten var at det selvstyre, den serbiske provins Kosovos egentligt var garanteret ifølge forfatningen, blev indskrænket af den daværende jugoslaviske regering under ledelse af Slobodan Milošević i begyndelsen af 1990’erne.
Kosovokrigen bestod af to forskellige og i flere tilfælde parallelle militære konflikter:
1996–1999: Konflikt mellem serbere og jugoslaviske sikkerhedsstyrker på den ene side og albanere domineret af Kosovos befrielseshær (UCK) på den anden. UCK’s mål var vha. guerillakrigs taktikker at løsrive Kosovo fra Jugoslavien og dermed serbisk kontrol for at skabe en selvstændig stat.
1999: NATO ledet bombardement af jugoslaviske mål mellem 24. marts og 10. juni. Under NATO’s angreb fortsatte UCK styrkerne kampene mod de jugoslaviske styrker, samtidigt fandt en massiv fordrivelse af Kosovos albanske befolkning sted.
August 2007 redigér
Højmiddelalderen er den periode i Europas historie som strækker sig fra begyndelsen af 11. århundrede til første halvdel af 14. århundrede. Perioden efterfulgte tidlig middelalder og blev afløst af senmiddelalder. Omkring år 1000 var de store folkevandringer og invasioner fra randområderne, der havde præget Vesteuropa i den tidlige middelalder, afsluttet, og i stedet begyndte den vesteuropæiske kultur at ekspandere, fx i Østeuropa, Spanien og Sicilien.
Blandt de væsentlige faktorer, som prægede Højmiddelalderen var det hastigt stigende befolkningstal, hvilke fremkaldte store politiske og sociale forandringer. En af de samfundsgrupper der fik stor betydning var ridderen som opstod sammen med udviklingen af det feudale samfund. Ridderne lod sig inspirere af de nye dynamiske munkeordner og mange drog derfor af sted på korstog. Udviklingen i det religiøse liv lagde også grundstenen til den videnskabelige revolution, da de første europæiske universiteter blev etableret. Opfattelsen af denne periode har også ændret sig i de senere år, den gamle idé om den mørke middelalder er i dag helt forladt, og i stedet beskrives den nu som dynamisk; højdepunktet var i manges øjne 12. århundredes renæssance.
September 2007 redigér
Københavns historie begynder traditionelt, da Absalon i 1100-tallet byggede sin borg ved Havn, men byen er i alt fald 100 år ældre. Byens beliggenhed kan økonomisk forklares med sildefiskeriet i Øresund og den dermed forbundne handel. Byen blev senere Danmarks hovedstad, hvad der også medførte økonomisk aktivitet. Byen er også vokset og dækker således i dag store dele af det østlige Sjælland - et forhold, der kun delvis afspejles i den administrative opdeling.
Oktober 2007 redigér
Vikingetiden på Færøerne varede fra Grímur Kambans bosættelse i året 825 og til Tróndur í Gøtu døde i 1035 som øgruppens sidste vikingeoverhoved, hvorefter Leivur Øssursson samme år gennemførte sin magtovertagelse.
Det største historiske brud i dette tidsrum var kristendommens indførelse på Færøerne ved Sigmundur Brestisson fra 999. Den indledte vikingetidens afslutning og var samtidig afslutningen på Færøernes tid som fri bosætter-republik.
Navnet Kamban tyder i sig selv på en keltisk oprindelse. Grímur Kamban kan være kommet fra de britiske øer, hvor vikingerne allerede havde opnået deres herredømme, eller også var han en nordmand, som fik dette tilnavn af irske missionærer. De første mennesker, som på denne tid bosatte sig på Færøerne var under alle omstændigheder folk fra vikingernes omkringliggende magtområde mod syd og øst. Selv var de skandinaver, men foruden deres hustruer medbragte de utvivlsomt også et følge af keltiske slaver.
Grímurs bosættelse skal have ligget i Funningur på Eysturoy. Udgravninger har påvist yderligere vikingebopladser i nærheden og på de andre øer.
November 2007 redigér
Den industrielle revolution er en betegnelse, man har givet den række af forandringer, der førte England ud af den gamle produktionsmåde, der var baseret på selvforsyning, og som var håndværksmæssig i sin arbejdsform og ind i en industriel produktion med sigte på nære eller fjernere markeder.
Kernen i den industrielle revolution var et sammenfald af teknologiske, transportmæssige og samfundsmæssige ændringer. På grundlag af nogle opfindelser (dampmaskinen og spindemaskinen) blev det muligt at mangedoble udbyttet af den enkeltes arbejde. Ved anlæggelse af jernbaner og kanalsystemer fik man mulighed for billig og pålidelig transport af råvarer og færdigvarer. Og da man brugte opsparede handelskapitaler som investering i fabrikation, kunne man udnytte befolkningsoverskuddet fra landområderne som arbejdskraft. Revolutionen bestod derfor i, at man over en bred front begyndte at udnytte naturgrundlaget, teknologien, arbejdskraften og kapitalen langt mere rationelt, og det førte til store, sammenlagte produktivitetsstigninger.
Den industrielle revolution begyndte i England, og den var længe et vesteuropæisk fænomen. Det gav europæerne et økonomisk og teknologisk forspring, som blev udnyttet til at sikre sig råstofkilder og afsætningsmarkeder. Men den økonomiske verdensorden som den industrielle revolution har givet grundlag for, indebærer også alvorlige hindringer for en videre spredning af den til andre dele af verden: Produktionsmåden har historisk set ført til undertrykkelse og udbytning af mennesker, og hungeren efter råstoffer og energi har ført til rovdrift og langtrækkende konsekvenser for miljøet.
December 2007 redigér
Perioden 1536 –1660 i Danmarks historie var en urolig tid. Perioden indledtes med en borgerkrig omkring valget af tronfølgeren efter Frederik 1. Da krigen sluttede indførtes reformationen af den nye konge Christian 3. Resten af hans regeringsperiode var forholdsvis stille, men under hans efterfølgere blev Danmark indblandet i flere krige, specielt med nabolandet Sverige. Langsomt, men sikkert erobrede Sverige flere og flere danske områder, hvilket kulminerede i 1657–60, da Danmark blev invaderet af svenske tropper og måtte opgive Skånelandene og flere norske landsdele. Til gengæld gav denne sidste krig Frederik 3. mulighed for at indføre enevælden.