Portal:Historie/Udvalgt billede/Arkiv 2022

2022 redigér

Januar redigér

 

I 1022 blev Anund Jakob konge af Sverige. Hans regeringstid blev præget af konflikter med stærke naboer, først med Knud den Store af Danmark, og senere med Magnus den Gode af Norge. Mønten med hans portræt er fra omkring 1040.



rediger · historik · diskussion

Februar redigér

 

I september 1122 blev der afholdt et konkordat i den tyske by Worms. Her mødtes den tyske kejser Henrik 5. med pave Callixtus II. Der blev indgået et kompromis om retten til at besætte gejstlige embeder, og dermed sluttede Investiturstriden.



rediger · historik · diskussion

Marts redigér

 

I 1222 udstedte kong Andreas 2. af Ungarn en gylden bulle, der gav en række rettigheder til den ungarske adel og kirke, og dermed indskrænkede kongens egen magt. Billedet viser det gyldne segl, der var fæstnet til dokumentet.



rediger · historik · diskussion

April redigér

 

I 1322 kulminerede en arvefølgestrid om det tysk-romerske kejserrige i slaget ved Mühldorf. Ludvig af Bayern besejrede fætteren Frederik af Østrig og fik dermed stadfæstet sin kejserværdighed. Maleriet er fra omkring 1840 og indgår i en række værker, der illustrerer Bayerns historie, udstillet i Hofgarten i München.



rediger · historik · diskussion

Maj redigér

 

Henrik 6. af England var kun ni måneder gammel, da han i 1422 arvede titlen som konge. Billedet af ham er en miniature fra en bog, fremstillet i Rouen i 1444/45 i forbindelse med hans trolovelse (og senere bryllup) med Margrete af Anjou.



rediger · historik · diskussion

Juni redigér

 

Den 6. september 1522 kunne indbyggerne i Sevilla opleve gensynet med Ferdinand Magellans ekspedition, der havde forladt byen i 1520. Kun ét af de fem skibe nåede at gennemføre den første jordomsejling. Magellan var blevet dræbt i 1521, hvorefter Juan Sebastián Elcano havde overtaget ledelsen. Lasten af krydderier på Victoria kunne rigeligt finansiere ekspeditionens udgifter. Der findes flere udgaver af portrættet af Magellan, typisk fremstillet omkring år 1600.



rediger · historik · diskussion

Juli redigér

 

I 1622 fortsatte de katolske hære deres kampagner under trediveårskrigen. Den vigtigste offensiv var bekæmpelsen af de protestantiske styrker i Kurpfalz. Som led i kampene blev Heidelberg belejret og erobret af general Tilly.



rediger · historik · diskussion

August redigér

 

Påskesøndag 1722 nåede en ekspedition fra Nederlandene, ledet af Jacob Roggeveen, som de første europæere frem til en afsides ø i det sydlige Stillehav, som de navngav Påskeøen. Øen havde været befolket siden omkring år 1200 og europæerne var især optaget af de store moai. Illustrationen er fra et italiensk bogværk fra 1820'erne, Il costume antico e moderno o storio del governo, della milizia, della religione, delle arti, scienze ed usanze di tutti popoli antichi e moderni af Giulio Ferrario.



rediger · historik · diskussion

September redigér

 

Den 28. april 1772 blev Johann Friedrich Struensee og Enevold Brandt henrettet på Øster Fælled i København med en stor del af byens indbyggere som tilskuere. Ligene blev parteret og lagt på hjul og stejle på Vesterfælled, og hang der nogle år, til der kun var knoglerne tilbage.



rediger · historik · diskussion

Oktober redigér

 

I 1822 blev den unge portugisiske tronarving Pedro bedt om at vendte hjem til Portugal fra Brasilien. Meningen var, at Brasilien igen skulle have status som en portugisisk koloni. Pedro afslog, og i stedet blev han kronet som kejser i det selvstændige Brasilien som Pedro 1.



rediger · historik · diskussion

November redigér

 

I november 1872 blev Danmark ramt af den største stormflodskatastrofe i nyere tid. Digerne langs Østersøen brød sammen, og store dele af Lolland og Falster blev oversvømmet. På de to øer mistede 80 mennesker livet, og langs Sjællands kyst strandede omkring 50 skibe. Billedet er fra omtalen i Illustreret Tidende, 1. december 1872.



rediger · historik · diskussion

December redigér

 

I oktober 1922 overtog Benito Mussolini posten som Italiens premierminister, efter at omkring 30.000 fascister havde deltaget i en march mod Rom. Mussolini deltog ikke selv i marchen, men sørgede for at blive fotograferet flere gange sammen med deltagerne, her i Napoli (I centrum af billedet, med ordensbånd tværs over brystet).



rediger · historik · diskussion