Portal:Historie/Udvalgt artikel/2023

Artikelarkiv for 2023 redigér

Januar redigér

 
John Adams portrætteret af maleren Gilbert Stuart.

John Adams (30. oktober 17354. juli 1826) var en amerikansk politiker og den 2. amerikanske præsident (17971801), efter at have været den første amerikanske vicepræsident (17891797) i to perioder. Han anses for at have været en af de mest indflydelsesrige personer ved grundlæggelsen af De Forenede Stater.

Adams blev kendt i de tidlige faser af den Amerikanske revolution. Som delegeret fra Massachusetts ved den Kontinentale kongres, spillede han en ledende rolle i at overtale kongressen til at vedtage Uafhængighedserklæringen i 1776. Som Kongressens repræsentant i Europa var han en fremtrædende forhandler under fredsforhandlingerne med Storbritannien, og hovedansvarlig for at have sikret USA store lån i Nederlandene.

Adams' revolutionære fortid sikrede ham to perioder som George Washingtons vicepræsident og at han blev valgt til USA's 2. præsident. I hans egen embedsperiode blev han generet af kampe i hans eget føderale parti mod en fraktion, som blev ledet af Alexander Hamilton, og han underskrev de kontroversielle Alien and Sedition Acts. Det største resultat under hans embedsperiode var at han på fredelig vis fik afsluttet en til tider voldelig strid med Frankrig i 1798.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Februar redigér

 
Canadiske tropper på vej mod Falaise, 14. august 1944.

Operation Tractable ((engelsk): medgørlig, føjelig, villig) var den afsluttende canadisk-polske offensiv under Operation Overlord – slaget om Normandiet – under 2. Verdenskrig. Målet var at erobre den strategisk vigtige by Falaise og derefter byerne Trun og Chambois. Operationen blev gennemført af 1. canadiske armé mod den tyske Heeresgruppe B og var et led i den største omringning på Vestfronten under 2. verdenskrig. Trods en langsom start på offensiven med mindre terrængevinster nord for Falaise betød taktiske fornyelser af Stanisław Maczeks 1. polske panserdivision under fremrykningen mod Chambois, at Falaise-lommen kunne delvis lukkes den 19. august 1944 og indeslutte næsten 300.000 tyske soldater i lommen.

Selv om Falaise-lommen var blevet indsnævret til nogle få hundrede meter, forhindrede en lang række voldsomme kampe mellem to kampgrupper fra 1. polske panserdivision og 2. SS-panzerkorps på Mont Ormel, at hullet kunne lukkes helt, og det lykkedes for titusinder af tyske tropper at slippe ud af Normandiet. I løbet af to dage med næsten konstante kampe anvendte de polske tropper spærreild fra artilleriet og nærkamp for at afslå modangreb fra dele af syv tyske divisioner. Den 21. august 1944 afløste dele af 1. canadiske armé de overlevende polakker og kunne endeligt lukke Falaise-lommen, hvilket førte til tilfangetagelse af de resterende elementer af 7. tyske armé.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Marts redigér

 
Molotov fotograferet i 1945.

Vjatjeslav Mikhajlovitj Molotov (russisk: Вячесла́в Миха́йлович Мо́лотов) (født 9. marts 1890 [gs 25. februar ], død 8. november 1986) var en sovjetisk politiker og diplomat, og en ledende figur i den sovjetiske regering fra 1920'erne, hvor han kom til tops som Josef Stalins protegé til 1957, hvor han blev fjernet fra Centralkomitéens Præsidium (politbureauet) af Nikita Khrusjtjov. Han tjente som Formand for Folkekommissærernes råd fra 1930 til 1941 og som udenrigsminister fra 1939 til 1949, og igen fra 1953 til 1956. Molotov var vicepremierminister i flere år i Josef Stalins regering. Han trak sig ud af politik i 1961 efter at han var blevet fjernet fra politiske poster.

Det var Molotov, der indgik Molotov-Ribbentrop-pagten med Nazityskland i 1939 efter det ikke lykkedes Sovjetunionen at få Storbritannien og Frankrig med i en alliance mod Nazityskland. Molotov var involveret i forhandlinger efter krigen, hvor han blev kendt for sine diplomatiske evner, og han kendte til katynmassakren, som blev begået af sovjetiske myndigheder. Efter krigen fastholdt han sin position som en ledende sovjetisk diplomat og politiker. Efter at have mistet Stalins gunst tabte han i marts 1949 posten som udenrigsminister, der i stedet gik til Andrej Vysjinskij. Molotovs forhold til Stalin blev herefter værre, og Stalin klagede over Molotovs fejl i en tale ved kommunistpartiets 19. kongres. På trods af dette var Molotov efter Stalins død i 1953 indædt modstander af Khrusjtjovs afstaliniseringspolitk. Han forsvarede Stalins politik og eftermæle og kritiserede skarpt Stalins efterfølgere, især Nikita Khrusjtjov, indtil sin død i 1986.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


April redigér

 
Borgen i Guimares, Portugals første hovedstad.

Portugals historie tager sit udgangspunkt i den tidlige middelalder. I opdagelsestiden i det 15. og 16. århundrede udviklede landet sig til en verdensmagt da det opbyggede et enormt imperium med besiddelser i Sydamerika, Afrika, Asien og Australasien. De følgende to århundreder mistede Portugal en stor del af sin velstand og status i takt med, at Holland, England og Frankrig overtog en større andel af krydderi- og slavehandelen ved at omringe eller erobre de vidt spredte portugisiske handelsposter og territorier, så landet derved havde få ressourcer at forsvare sine oversøiske interesser med.

Tegnene på en militær nedgangstid begyndte med to katastrofale slag: Slaget ved Alcácer Quibir i 1578 og Spaniens fejlslagne forsøg på at erobre England i 1588 (Portugal var dengang i personalunion med Spanien). Landet blev yderligere svækket ved jordskælvet i Lissabon 1755, hvor store dele af hovedstaden blev ødelagt, ved landets besættelse under Napoleonskrigene og ved tabet af Brasilien i 1822. Fra midten af det 19. århundrede frem til slutningen af 1950'erne emigrerede næsten 2 mio. portugisere til Brasilien eller USA. I 1910 fjernede en revolution monarkiet, og efter en periode med republik uden succes, gik magten efter et militærkup i 1926 til et diktatur, som fortsatte indtil nellikerevolutionen i 1974, hvor landet blev et demokrati.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Maj redigér

 
Den amerikanske angrebsplan mod Japan.

Operation Downfall var de Allieredes plan for invasionen af Japan ved slutningen af 2. verdenskrig. Operationen blev aflyst, da Japan overgav sig efter atombombningen af Hiroshima og Nagasaki og Sovjetunionens krigserklæring mod Japan. Operationen havde to dele: Operation Olympic og Operation Coronet. Operation Olympic, der var sat til at begynde i oktober 1945, havde til formål at erobre den sydlige tredjedel af den sydligste japanske hovedø Kyūshū, med den nyligt erobrede ø Okinawa, som et opstillingsområde. Senere, i foråret 1946, var Operation Coronet, den planlagte invasion af Kantōsletten i nærheden af Tokyo, på øen Honshū. Flybaser på Kyūshū, der skulle erobres i Operation Olympic, ville give landbaseret flystøtte til Operation Coronet.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Juni redigér

 
Tyskere i Sudeterlandet blev fordrevet efter afslutningen af 2. verdenskrig.

Ved 2. verdenskrigs slutning flygtede eller udvistes hovedparten af de tyske befolkningsgrupper i områder uden for det nuværende Tysklands og Østrigs grænser. Det drejede sig især om for det første tidligere tyske områder, som blev annekteret at Polen og Sovjetunionen efter krigen – Østlige Brandenburg, Østpreussen og det meste af Pommern og Schlesien, for det andet om Tjekkoslovakiet, som blev genskabt ud fra det tidligere tjekkoslovakiske område, som havde været besat under krigen, og Sudeterlandet, som var blevet annekteret af Tyskland i 1938, og for det tredje om de tidligere polske områder, som var blevet annekteret eller besat af Tyskland under krigen. For det fjerde drejede det sig om Ungarn, Rumænien, nordlige Jugoslavien (fortrinsvis i Vojvodina området) og andre stater i Central- og Østeuropa.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Juli redigér

 
Dogana da Mar, toldbygning for oversøiske varer og lager til salt og luksusvarer.

Republikken Venedigs økonomiske historie har især været forbundet med handel. Gennem skiftende tider har Venedig haft handel som en afgørende forudsætning for sin trivsel, til dels suppleret med fremstillings- og forædlingsvirksomhed.

Venedig kan spores tilbage til etruskerne – det vil sige til tiden før Romerriget. Venedig ligger i den nordlige ende af Adriaterhavet, og denne placering drog byen fordel af i middelalderen, da den lå tæt på sine markeder i Mellemeuropa og gennem tilknytningen til det byzantinske rige. Byen blev stadig mere selvstændig og opnåede derved handelsfordele såvel i Byzans som i det tysk-romerske rige. Ved det 4. korstog blev dogen i Venedig i 1204 nominel hersker over 3/8 af det byzantinske rige, hvorved der opstod et venetiansk kolonirige. Det dannede den logistiske rygrad for skibskonvojerne og den frie handel, samt Venedigs forsyning med grundnæringsmidlet hvede.


    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


August redigér

 
Den japanske krydser Aoba sætter døde og sårede besætningsmedlemmer i land efter slaget.

Slaget ved Cape Esperance også kaldet Andet slag ved Savoøen fandt sted den 11.12. oktober 1942 og var et søslag i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig mellem den kejserlige japanske flåde og United States Navy. Slaget var det andet af fire større flådeslag under slaget om Guadalcanal og fandt sted ved indsejlingen til sundet mellem Savoøen og Guadalcanal i Salomonøerne.

Om aftenen den 11. oktober sendte japanske flådestyrker ved Salomonøerne under kommando af Gunichi Mikawa en stor konvoj med forsyninger og forstærkninger til styrkerne på Guadalcanal. Konvojen bestod af to flyvebådetendere og 6 destroyere og var under kommando af kontreadmiral Takatsugu Jojima. Samtidig, men i en selvstændig operation, skulle tre tunge krydsere og 2 destroyere under kommando af kontreadmiral Aritomo Gotō bombardere de allieredes flyveplads på Guadalcanal – Henderson Field med det formål at ødelægge allierede fly og flyvepladsens faciliteter.


    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


September redigér

 
Fidel Castro (til venstre) og Ché Guevara (i midten) ledede en mindemarch i Havana den 5. maj 1960 for ofrene for eksplosionen på fragtskibet La Coubre.

Den cubanske revolution var et væbnet oprør udført af Fidel Castros 26. juli-bevægelse og dets allierede mod den cubanske diktator Fulgencio Batistas regime. Revolutionen begyndte i juli 1953 og sluttede med at Batista blev afsat 1. januar 1959, hvor hans regime blev erstattet af Castros diktatur. Castros regering blev reformeret i 1965 i henhold til den kommunistiske linje, og blev til det som i dag er Cubas Kommunistiske Parti.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Oktober redigér

 
Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet.

Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen). Året, hvor Svend Estridsen blev konge af Danmark, symboliserer overgangen fra den danske vikingetid til den danske middelalder. Det er senere end indledningen til europæisk middelalder, og det skyldes, at Danmark aldrig kom under direkte romersk indflydelse. Perioden 400-800 kaldes germansk jernalder (eller sen jernalder), mens perioden 800-1047 kaldes vikingetiden. Først derefter begynder dansk middelalder.

I årene mellem 1047 og 1397 ændredes såvel de økonomiske, samfundsmæssige og politiske som de religiøse og kulturelle forhold, og landskabet fik et udseende, som det skulle beholde helt frem til udskiftningen af landsbyfællesskaberne i begyndelsen af det 19. århundrede. Brydningerne mellem den gamle vikingekultur og den nye, europæiske kultur gav alvorlige problemer i Danmark. Gennem en stor det af det 12. århundrede gav det, at kongen skulle vælges, anledning til stridigheder, som til tider udartede til borgerkrigslignende tilstande.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


November redigér

 
Walter Model, formentlig ved østfronten 1942-43.

Otto Moritz Walter Model (24. januar 189121. april 1945) var en tysk general og feltmarskal under 2. verdenskrig. Han er kendt for sine defensive slag i den sidste halvdel af krigen, fortrinsvis på Østfronten men også i vest, samt for sit nære forhold til Adolf Hitler og nazismen. Han er blevet kaldt Wehrmachts bedste defensive taktiker.

Selv om han var en hårdnakket aggressiv pansergeneral først i krigen, blev han bedst kendt som praktiker inden for udmattelseskrig. Hans medarbejder general Erhard Raus kaldte det for "zoneforsvar". Han lagde vægt på stærke befæstninger, vægrede sig mod at opgive land (selv om han ikke var absolut modstander af tilbagetrækninger) og at tillade fjendtlige gennembrud. Denne tilgangsvinkel bragte ham stor succes, men hans død i 1945 betød, at han blev overskygget af sine rivaler, som gik ind for manøvrekrigsførelse.

Model blev bemærket af Hitler før 2. verdenskrig, men deres forhold blev ikke specielt nært før 1942. Hans vedholdende måde at føre krig på og aggressive personlighed betød, at Hitler anså ham for at være sin bedste hærchef og gentagne gange gav ham til opgave at genoprette desperate situationer. Forholdet mellem dem var dog brudt sammen ved krigens slutning, efter at Model var besejret i Ardennerslaget.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


December redigér

 
Montage af fotos fra krigen.

Irakkrigen (engelsk: Second Persian Gulf War, 20. marts 2003 – 18. december 2011) var en langvarig krig og besættelse af Irak, der begyndte med den amerikansk-ledede invasion af Irak i 2003. Den amerikanske regerings begrundelse for invasionen var, at Irak besad masseødelæggelsesvåben og udgjorde en "overhængende fare" for USA og verdenssamfundet. Denne påstand er senere blevet tilbagevist af Iraq Survey Group. Andre begrundelser var Iraks formodede forbindelse til terrorisme, befrielsen af det irakiske folk og betydningen af Iraks olieproduktion.

Krigen startede 20. marts 2003, da den amerikansk ledede koalition af villige lande med dansk deltagelse angreb Irak og væltede Saddam Husseins regering i et forsøg på at skabe en ny pro-vestlig regering. Det lykkedes dog ikke at skabe stabilitet i landet, og der har siden invasionens afslutning været et oprør i landet og en begyndende borgerkrig mellem sunnimuslimer og shiamuslimer. Danmark har siden invasionens afslutning haft en bataljon soldater udstationeret i det sydlige Irak. Et voksende antal af koalitionens lande har besluttede sig til at trække deres tropper ud af krigen. Den danske regering meddelte i februar 2007, at de danske tropper ville blive trukket hjem i august 2007 og erstattet af fire helikoptere og 50 mand. 5. august forlod de sidste danske landtropper Irak.

Krigens årsager og konsekvenser er stadig kontroversielle.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion