Poul Hartling
Poul Hartling (født 14. august 1914 i Sundby, København, død 30. april 2000, København.) var Venstrepolitiker, dansk statsminister (19. december 1973 – 13. februar 1975), FN's flygtningehøjkommissær 1978-85 og Storkorsridder af Dannebrogordenen 1977.
| Poul Hartling | |
|---|---|
 | |
| 36. statsminister i Danmark | |
|
Embedsperiode 19. december 1973 – 13. februar 1975 | |
| Monark | Margrethe 2. |
| Foregående | Anker Jørgensen |
| Efterfulgt af | Anker Jørgensen |
| 5. formand for Venstre | |
|
Embedsperiode 1965 – 1977 | |
| Foregående | Erik Eriksen |
| Efterfulgt af | Henning Christophersen |
| Personlige detaljer | |
| Født |
14. august 1914 København |
| Død |
30. april 2000 (85 år) København, Danmark |
| Politisk parti | Venstre |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Profession | Cand.theol (1939) |
| Regering | Regeringen Poul Hartling |
| Religion | kristen |
| Udmærkelser |
Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden *Dannebrogordenen  |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
BaggrundRediger
Poul Hartling blev født i Sundby, København som søn af skoleinspektør Mads R. Hartling, der blev undervisningsminister i Knud Kristensens regering 1945-47. Poul Hartling gik til 5. klasse i Østrigsgade Skole, hvor begge hans forældre fungerede som lærere. Han blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1939 og i 1945 lærer, og efter at have været både præst og underviser blev han i 1950 forstander og siden rektor for Zahles Seminarium.
Politisk karriereRediger
Han blev valgt til Folketinget for Venstre i 1957, men faldt ved valget i 1960. I 1964 kom han igen i tinget, og da Erik Eriksen 24. maj 1965 gik af som formand for folketingsgruppen og som partiformand, overtog Poul Hartling begge poster kort tid efter. I "Svanningetalen" nærmede han sig Det Radikale Venstre, og da Jens Otto Krags socialdemokratiske mindretalsregering måtte træde tilbage i 1968, dannedes VKR-regeringen under Hilmar Baunsgaard, og Hartling blev udenrigsminister i fire år.
Han dannede en Venstre-mindretalsregering efter valget i 1973, det såkaldte jordskredsvalg, selv om Venstre havde mistet 8 mandater. Regeringen havde danmarkshistoriens mindste opbakning med kun 22 venstremandater bag sig, men der blev ikke konstateret et flertal mod regeringen. Hartling udskrev valg i 1975, og selv om Venstre næsten fordoblede sit mandattal, var det Anker Jørgensen, der nu dannede en socialdemokratisk regering. En borgerlig firkløverregering var ellers under opsejling, men Hartling valgte til sidst at give op, da den ville blive afhængig af Mogens Glistrup og hans Fremskridtspartiet.
Efter FolketingetRediger
Efter et valgnederlag i 1977 gik Poul Hartling ud af dansk politik og blev FN's flygtningehøjkommissær fra 1978 til 1985. På vegne af FN's flygtningearbejde modtog han i 1981 Nobels Fredspris.
Poul Hartling var politisk aktiv i en høj alder. I 1987-89 var han rådsformand for Dansk Center for Menneskerettigheder og fra 1990 til 1995 var han formand for Udenrigsministeriets Demokratifond.
I sine ældre år udarbejdede han krydsordsopgaver til Weekendavisen.[1]
HædersbevisningerRediger
Tildelt storkorset af Dannebrog 13.12.1977. [2][3]
Poul Hartling er begravet på Hørsholm Kirkegård.[4]
ReferencerRediger
- ^ "Poul Hartling død". Berlingske / Ritzau. 2000-04-30. Hentet 2015-08-30.
- ^ Hof- og Statskalender 1978
- ^ "Poul Hartling død, 85 år". BT. 30. april 2000. Hentet 25. juni 2017.
- ^ Poul Hartling på gravsted.dk
 | Artiklen om politikeren Poul Hartling kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |