Mogens Glistrup
Mogens Glistrup (født 28. maj 1926 i Rønne[1], død 1. juli 2008 i Kongens Lyngby)[2] var en dansk politiker, jurist og skattemodstander. Han stiftede og var leder af Fremskridtspartiet og var medlem af Folketinget(1973–1983 og 1987–1990). Glistrup blev landskendt i 1971 for at lovprise skatteunddragelse, og han stiftede året efter Fremskridtspartiet på et program om lavere skat, mindre bureaukrati og en afskaffelse af den offentlige sektor. Han blev i 1983 dømt for skattesvig og sad i Horserød Statsfængsel til 1985.
| Mogens Glistrup | |
|---|---|
| Født |
28. maj 1926 Rønne |
| Død |
1. juli 2008 (82 år) Kongens Lyngby |
| Gravsted |
Sorgenfri Kirkegård  |
| Politisk parti |
Fremskridtspartiet |
| Barn |
Jørgen Glistrup |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Bornholms Gymnasium (til 1944), Københavns Universitet (til 1950) |
| Beskæftigelse |
Universitetslærer, advokat, politiker |
| Arbejdsgiver |
Københavns Universitet (1956-1963) |
| Fængslet i |
Horserød Fængsel |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
UddannelseRediger
Glistrup blev i 1944 matematisk student fra Rønne Statsskole og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1950efterfulgt af et studieophold ved University of California, Berkeley fra 1951-52. Mogens Glistrups juridiske kandidateksamen var den på det tidspunkt tredjehøjeste nogensinde.
Advokatkarriere og lektoratRediger
Glistrup blev i 1952 ansat som advokatfuldmægtig hos højesteretssagfører Alkil og blev derefter landsretssagfører i 1955 med møderet for Højesteret. Glistrup var Danmarks første lektor i skatteret ved Københavns Universitet 1956-1963. Derefter blev han kompagnon med sin svigerfar, der havde en stor advokatvirksomhed. Da Lene Glistrups far døde i 1970, overtog Mogens Glistrup advokatfirmaet, som var Danmarks største.
Han blev offentligt kendt ved på tv 30. januar 1971 at sammenligne skattesnydere med frihedskæmperne under den tyske besættelse og kort efter at vise sit skattekort med 0 i trækprocent, uanset at han som skatterådgiver for Simon Spies og mange andre havde store indtægter.
Glistrup som politikerRediger
Interesse for politisk deltagelseRediger
Glistrup søgte at blive opstillet for de etablerede partier med sine allerede i 1960'erne udtænkte politiske ideer om afskaffelse af personbeskatningen og en kraftig reducering af den offentlige sektor. Allerede i 1965 havde han støttet lagerforvalter Peter Rindal i dennes protest mod kunststøtten og opfordret Rindal til at danne et politisk parti. Glistrup blev i 1971 vraget som folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti;[3] særligt den den daværende politiske ordfører Poul Schlüter var modstander af at lade Glistrup blive konservativ folketingskandidat.[4]
Tiden i FremskridtspartietRediger
Herefter stiftede Glistrup Fremskridtspartiet den 22. august 1972 og var sit partis kampagneleder i to perioder 1973-1983 og igen 1999-2001.
Glistrup beskrev indkomstskatten som et levn fra fortidens stagnerende agrarsamfund og så den gerne udfaset over en periode på syv år ved gradvist at hæve skatteloftet. Han havde en unik sans for humor, det mest kendte eksempel værende hans forslag om at nedlægge Forsvarsministeriet og erstatte det med en automatisk telefonsvarer, der på russisk skulle sige "Vi overgiver os" (russisk: Мы сдаемся, romaniseret: My sdayemsya).
En fængselsdom i 1983 for skatteunddragelse var resultatet af, at Glistrup havde fortalt om sin udnyttelse af hullerne i skattesystemet. Mens han afsonede straffen i Horserød Statsfængsel overtog Pia Kjærsgaard, der var hans suppleant som folketingsmedlem, magten i partiet. Da Glistrup blev løsladt, advarede han kraftigt mod indvandringen af muslimer, som han så som en konsekvens af den liberalisering af udlændingeloven, der blev vedtaget i 1983. Det førte til beskyldninger om racisme og førte til intern kritik i Fremskridtspartiet. Han kom i Folketinget igen i 1987, men blev i 1990 ekskluderet fra folketingsgruppen, fordi han ikke ville love at stemme, som de nye magthavere i partiet ønskede.
I 1990-1999 forsøgte Glistrup at komme ind i politik igen med Trivselspartiet, og han skrev om truslen fra indvandringen.
I februar 1997 deltog han i et debatprogram på TV3, hvor han bl.a. udtalte, at muslimer var "verdensforbrydere", der ville udsætte danskere for "kastrering og drab", ligesom han også sagde, at "enhver, der har studeret muhamedanismen, ved, at de kun er her for at indsmigre sig, indtil de er stærke nok til at henrette os". For disse udtalelser blev han i marts 1998 ved Københavns Byret idømt en uges betinget hæfte for brud på racismeparagraffen – en dom, der senere blev stadfæstet af både landsretten (1999) og Højesteret (2000).[5]
I 1999 blev Glistrup genoptaget i Fremskridtspartiet, der var blevet betydeligt mindre, efter at Pia Kjærsgaard forlod partiet for at danne det mere moderate Dansk Folkeparti. Ophævelsen af Glistrups eksklusion skete ved Fremskridtspartiets landsmøde i 1999 mod den nye ledelses ønske. De ønskede ikke at følge Glistrups politik om et 'muhammedanerfrit Danmark' og forlod partiet.
I 2000 blev han igen dømt efter racismeparagraffen for udsagn, som han havde fremsat i forbindelse med sin genindtræden i Fremskridtspartiet, herunder at "muhamedanere skal indfanges og samles i lejre og sælges til dem, der vil betale mest" og flere andre udsagn. For disse blev han idømt 20 dages betinget hæfte ved Retten i Odense. Glistrup ankede dommen til Østre Landsret, der i en dom fra 2003 også fandt ham skyldig og skærpede straffen til 20 dages ubetinget fængsel, som han afsonede i juli 2005.[6][7]
Personlige livRediger
Glistrup var søn af lektor i fysik og kemi ved Rønne Statsskole Lars Glistrup og dennes hustru Ester Glistrup.[8] Han blev den 20. oktober 1950 gift med Lene Glistrup,[8] med hvem han fik børnene Eva (død 2006), Anne-Marie, Else og Jørgen.[9] Han er begravet på Sorgenfri Kirkegård.[8]
BibliografiRediger
- Skatteret. Gads Forlag. 1957.
- Z-Folketingsgruppens dagbog. 1976.
- EF med Z1978. 1983.
- Indkomstskatten – samfundets skurk. Fremskridtspartiet. 1979.
- Glistrup og Fremskridtspartiet 1982
- Glistrup om Glistrupsagen 1983
- Ud af skattereform-fælderne 1986
- Sådan reddes Danmark 1989
- De fremmede i landet 1991 (2. forøgede udgave 1994)
- Straffesager 1992
- Retssagen mod Islamlobbyen 1999 (sammen med Peter Neerup Buhl).
Derudover mange indlæg i aviser og tidsskrifter, især i partibladet Fremskridt. Et teaterstykke af Vivian Nielsen havde premiere på Rønne Theater i 2010.
I medierneRediger
- Den 30. januar 1971 sammenlignede Glistrup i tv-programmet Fokus skattesnydere med jernbanesabotører under Besættelsen. Ifølge Glistrups udtalelse udøver begge grupper personer "et farligt, men fædrelandsnyttigt job":[10]
|
[…] skattesnyderen i dag er at sammenligne med jernbanesabotøren under besættelsen. De gør et farligt job, men de gør et fædrelandsnyttigt job. | 
|
| —Mogens Glistrup, Fokus[10] | ||
Spillefilm om GlistrupRediger
- Mogens Glistrup er den ene af hovedpersonerne i filmen Spies & Glistrup fra 2013, hvor rollen som Glistrup blev spillet af Nicolas Bro.
HenvisningerRediger
- ^ Kirkebog for Rønne Sogn, ("1923-1934" s. 68; opslag 71, nr. 66) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
- ^ Carsten Thomsen (2. juli 2008). "Mogens Glistrup er død". DR.
- ^ https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/mogens-glistrup-1926-2008/
- ^ https://books.google.dk/books?id=J1d0DwAAQBAJ&pg=PT34&lpg=PT34&dq=Mogens+Glistrup+konservative+Poul+Schl%C3%BCter+politisk+ordf%C3%B8rer&source=bl&ots=KHk2RTprOs&sig=EAPIglkuWBKQDgK3wbq-wKCjHg4&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwjo-6mnoMXfAhVFCSwKHYX3CXwQ6AEwA3oECAcQAQ#v=onepage&q=Mogens%20Glistrup%20konservative%20Poul%20Schl%C3%BCter%20politisk%20ordf%C3%B8rer&f=false
- ^ Mogens Glistrup dømt for racisme (b.dk, d. 23. august 2000)
- ^ Glistrup skal 20 dage i brummen (politiken.dk, 11. marts 2003)
- ^ Glistrup: Jeg er bare en fange (bt.dk, 30. juni 2005)
- ^ a b c Harding, Merete; Larsen, Helge. "Mogens Glistrup". Dansk Biografisk Leksikon – via Lex.dk.
{{cite encyclopedia}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ "Min far overgav sig aldrig". Ekstra Bladet. 4. juli 2008. Hentet 28. juli 2022.
- ^ a b "Mogens Glistrup sammenligner skattesnydere med jernbanesabotører under besættelsen". danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. Hentet 17. maj 2019.
KilderRediger
- Flemming Chr. Nielsen, Anarkisten : en biografi om Mogens Glistrup, Lindhardt og Ringhof, 2000. ISBN 87-595-1512-0, revideret udgave m. titlen Glistrup, Gyldendal, 2013. ISBN 978-87-02-14080-4
- Kenneth Kristensen Berth, Fremskridtspartiet under Glistrup : Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet 1972-1984, Books on Demand, 2008. ISBN 978-87-7691-847-7.
Se ogsåRediger
Eksterne henvisningerRediger
- Mogens Glistrup om det danske sind og islam (tekst fra 1991) Arkiveret 26. september 2007 hos Wayback Machine
- Mogens Glistrup på gravsted.dk
- Mogens Glistrup, 1926-2008 danmarkshistorien.dk
 | Artiklen om politikeren Mogens Glistrup kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |