Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte er et råd, der blev nedsat og oprettet af Socialministeriet april 2002.

Rådet for Socialt Udsatte
Overblik
Hovedkvarter Rønne
Ressort­ministerium Børne- og Socialministeriet
Eksterne henvisninger
udsatte.dk

Rådet har til opgave at være talerør for landets hjemløse, personer med alkohol- eller stofmisbrug, mennesker i prostitution, sindslidende, og andre socialt udsatte i Danmark. Rådet skal følge indsatsen overfor de socialt udsatte, ligesom det skal komme med forslag til en forbedret indsats overfor gruppen. Årligt udarbejder rådet en rapport over forholdene for socialt udsatte i Danmark.

Rådet for Socialt Udsatte arbejder under men er uafhængig af Børne- og Socialministeriet. Rådet har tidligere haft sekretariat i ministeriet, men dette blev udskilt i 2012. Sekretariatet blev i 2016 som del af regeringens plan om udflytning af statslige arbejdspladser flyttet til Rønne.

Rådet består af 12 medlemmer, som er udpeget for firårig periode af børne- og socialministeren. Rådets 12 medlemmer for perioden 2018-2021 blev udpeget af Mai Mercado (K) d. 28. november 2017[1].

Medlemmer af rådet redigér

  • Jann Sjursen, formand for Rådet, generalsekretær i Caritas Danmark
  • Christina Strauss, næstformand for Rådet, formand for SAND
  • Robert Olsen, forstander på Kofoeds Skole
  • Knud Kristensen, formand for SIND
  • Flora Ghosh, direktør i LivaRehab
  • Anja Plesner Bloch, formand for Brugernes Akademi
  • Thomas Fuglsang, tidligere centerleder for KABS
  • Steen Moestrup, medlem af LAP's landsledelse
  • Nanna W. Gotfredsen, leder af Gadejuristen
  • Morten Skov Mogensen, generalsekretær i KFUM's Sociale Arbejde
  • Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk
  • Helle Christiansen, chef i Kirkens Korshær

Referencer redigér

Eksterne henvisninger redigér