Raunkiærske system

Det Raunkiærske system er en opdeling af plantearter, hvor man bruger det økologiske begreb livsformer som grundlag for inddelingen i stedet for botaniske begreber som f.eks. slægt og art. Systemet blev første gang beskrevet af den danske botaniker Christen Raunkiær (Raunkiær 1907).

Livsformer efter det Raunkiærske system:
1: Fanerofyt (træ, busk, lian);
2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk);
4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne);
5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst);
7: Helofyt (sumpplante);
8 + 9: Hydrofyt (vandplante).
Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget.

Inddelingerne i det Raunkiærske system bygger på placeringen af plantens vækstpunkter under den ugunstige årstid, vinter eller tørtid:

  • B. Chamæfytter er lavtvoksende urteagtige eller træagtige planter, som kan ses hele året, og som bærer deres overvintringsknopper fra omkring jordhøjde til 25 cm oppe over jorden. De tåler mere barske miljøforhold end phanerophytterne på grund af deres lave vækstform (de er mindre udsatte for vindslid og de får mere glæde af varmeudstråling fra jorden). Gruppen omfatter de dværgbuske, som findes i de høje bjerge eller i egne med tundra. Eksempler er skovstar og Hedelyng
  • E. Helofytter er sumpplanter, der har rodnettet under lavt vand store dele af året, men toppen i fri luft (f.eks. rørsumpens planter)
  • H. Therofytter er de planter, som klarer de barske årstider i form af frø eller sporer. De klarer hele deres livsforløb på én vækstsæson, som kan være forbavsende kort. De étårige græsser kan bruges som eksempel ligesom de meget kortlevende tokimbladede planter, der pryder ørkener og alpine enge med deres heftige blomstring. Eksempler er Emmer og almindelig fuglegræs.

KilderRediger

  • C. Raunkiær: Planterigets Livsformer og deres Betydning for Geografien, 1907.
  • Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6. 

LitteraturRediger

  • Christen C. Raunkiær: Planterigets Livsformer og deres Betydning for Geografien, 1907.