Republikken Basjkortostan

	Republikken Basjkortostan; Респу́блика Башкортоста́н; Башҡортостан Республикаһы
	Republik
Basjkortostans flag	Basjkortostans våbenskjold
Land	Rusland
Føderalt distrikt	Volga
Økonomisk region	Urals
Officielt sprog	russisk, basjkirsk
Hovedstad	Ufa
Areal	142.947 km² (nr. 27)
Indbyggertal	4.064.361 (2024) (nr. 7)
Grundlagt	23. marts 1919
Lovgivende forsamling	Statsforsamlingen
- Præsident	Ruśtem Khamítov; (Forenede Rusland)
Tidszone	UTC+5; (MSK+2)
	Basjkortostans beliggenhed i Den Russiske Føderation Basjkortostans beliggenhed i Den Russiske Føderation
	Hjemmeside: Officiel hjemmeside

Republikken Basjkortostan (også kendt som Basjkirien; russisk: Респу́блика Башкортоста́н, tr. Respúblika Basjkortostán; basjkirsk: Башҡортостан Республикаһы, tr. Başqortostan Respublikahı) er en af 21 autonome republikker i den russiske føderation. Republikken har et areal på 142.947 km² og 4.064.361 (2024) indbyggere. Republikkens hovedstad, Ufa, der med 1.128.787 (2020) indbyggere er Ruslands 11. største by. Andre større byer i republikken er Sterlitamak, der har 277.410 (2021) indbyggere, Salavat med 277.410 (2021) indbyggere og Neftekamsk med 131.942 (2021) indbyggere

Geografi

Republikken Basjkortostan ligger i den sydlige del af Uralbjergene i Volgas føderale distrikt. Republikken grænser op til Perm kraj og Sverdlovsk oblast mod øst, til Tjeljabinsk oblast mod syd, til Orenburg oblast mod vest, til Republikken Tatarstan og til Republikken Udmurtien mod nordvest.

Naturressourcer

Republikken Basjkortostan er et af de rigeste mineralområder i Rusland med mere end 3000 mineralressourcer. Basjkortostan er rig på råoliereserver, og er et af de vigtigste centre for olieudvinding i Den Russiske Føderation. Andre større ressourcer er naturgas, kul, jernholdige metalmalme, mangan, krom, jernmalm, ikke-jernholdige malm (bly, wolfram), ikke-metalliske malm (bjergkrystal, fluorit, Islandsk dobbeltspat, sulfid, pyrit, baryt, silikater, siliciumdioxid, asbest, fedtsten), aflejringer af ædelsten og natursten (malakit, jade, granit).

Demografi

De absolut største befolkningsgrupper i republikken er russere (1.432.906; 36,1%), basjkirere (1.172.287; 29,5%) og tatarer (1.009.295; 25,4%).

Demografisk sammensætning af Republikken Basjkortostan.
Befolkningsgruppe	FT 1926		FT 1939		FT 1959		FT 1970		FT 1979		FT 1989		FT 2002		FT 2010 ²
Befolkningsgruppe	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%
Basjkirere	625.845	23,5 %	671.188	21,2 %	737.711	22,1 %	892.248	23,4 %	935.880	24,3 %	863.808	21,9 %	1.221.302	29,8 %	1.172.287	29,5 %
Russere	1.064.707	39,9 %	1.281.347	40,6 %	1.418.147	42,4 %	1.546.304	40,5 %	1.547.893	40,3 %	1.548.291	39,3 %	1.490.715	36,3 %	1.432.906	36,1 %
Tatarer	621.158¹	23,3 %	777.230	24,6 %	768.566	23,0 %	944.505	24,7 %	940.436	24,5 %	1.120.702	28,4 %	990.702	24,1 %	1.009.295	25,4 %
Tjuvasjere	84.886	3,2 %	106.892	3,4 %	109.970	3,3 %	126.638	3,3 %	122.344	3,2 %	118.509	3,0 %	117.317	2,9 %	107.450	2,7 %
Mariere	79.298	3,0 %	90.163	2,9 %	93.902	2,8 %	109.638	2,9 %	106.793	2,8 %	105.768	2,7 %	105.829	2,6 %	103.658	2,6 %
Ukrainere	76.710	2,9 %	92.289	3,1 %	83.594	2,5 %	76.005	2,0 %	75.571	2,0 %	74.990	1,9 %	55.249	1,3 %	39.875	1,0 %
Udmurtere	23.256	0,9 %	25.103	0,8 %	25.388	0,8 %	27.918	0,7 %	25.906	0,7 %	23.696	0,6 %	22.625	0,6 %	21.477	0,5 %
Mordvinere	49.813	1,9 %	57.826	1,8 %	43.582	1,3 %	40.745	1,1 %	35.900	0,9 %	31.923	0,8 %	26.020	0,6 %	20.300	0,5 %
Hviderussere	18.281	0,7 %	23.761	0,8 %	20.792	0,6 %	17.985	0,5 %	17.393	0,5 %	17.038	0,4 %	17.117	0,4 %	11.680	0,3 %
Tyskere	6.448	0,2 %	6.030	0,2 %	12.817	0,4 %	12.104	0,3 %	11.316	0,3 %	11.023	0,3 %	8.250	0,2 %	5.909	0,1 %
Andre	15.434	0,6 %	27.140	0,9 %	27.140	0,8 %	23.985	0,6 %	24.848	0,6 %	27.365	0,7 %	49.210	1,2 %	147.455	3,6 %
Indbyggere	2.665.836	100 %	3.158.969	100 %	3.341.609	100 %	3.818.075	100 %	3.844.280	100 %	3.943.113	100 %	4.104.336	100 %	4.072.292	100 %
¹ 461.871 tatarer, 135.960 mishärere, 23.290 tiptärere og 37 keräsjer ² 97.572 personer kunne ikke henføres til nogen bestemt befolkningsgruppe. Disse personer formodes at have fordelt sig proportionalt på de registrerede befolkningsgrupper.^[1]