Åbn hovedmenuen

Rusland er en føderation, som består af 85 føderale enheder[1] (russisk: субъект(ы); udtale: subjEkty, ental subjEkt) af vidt forskellige størrelser og indbyggerantal. Opbygningen er i hovedsagen en videreførelse af systemet, der eksisterede i Sovjetunionen. Da den nuværende russiske forfatning blev vedtaget i 1993, var der 89 enheder; nogle af disse er siden blevet slået sammen, så der nu er 85 enheder. Der er planer om flere sammenlægninger i fremtiden. Enhederne betegnes enten som en republik, oblast, kraj, autonom oblast, autonom okrug eller føderal by, men har i teorien samme grad af selvstyre. Hver af disse enheder har deres egen leder, deres eget lokale parlament samt to repræsentanter i føderationsparlamentets førstekammer Føderationsrådet.

Lederen (guvernør eller præsident) af enhederne blev indtil 2004 valgt lokalt, men den russiske føderale regering under præsident Vladimir Putin har efter terrorangrebet i Beslan i 2004 forfulgt en politik, der efterstræber en mere centraliseret magtstruktur, hvilket har medført, at lederne nu bliver udpeget centralt. De skal stadig godkendes af det lokale parlament. Enhederne er underinddelt i en række mindre enheder under betegnelsen 1) rajon (районы), 2) bosætninger (områder af bymæssig karakter) og 3) byer.

De 85 føderale enheder er igen samlet i otte føderale distrikter (russisk: Федеральные округа Российской Федерации, tr. Federalnyje okruga Rossijskoj Federatsii), der blev oprettet i 2000 for at styrke den føderale regerings kontrol over regionerne. De føderale distrikter har intet parlament, og lederen er direkte udpeget af den føderale præsident. De føderale distrikter har hovedsageligt til formål at kontrollere føderationselementerne for den føderale regering.

Endelig er de 85 føderale enheder også samlet i 12 økonomiske regioner, der følger en fælles overordnet økonomisk politik og er ansvarlig for statistisk dataindsamling.

Enheder i den russiske føderationRediger

22 republikker (russisk: республики, tr. respubliki; ental республика, tr. respublika) — i udgangspunktet selvstændig, med ret til at træde ud af føderationen. Hver republik har sin egen forfatning, en præsident og et parlament. Føderationen har ansvaret for udenrigspolitikken. Hver republik er ment til at være hjemsted for en eller flere etniske minoriteter.
46 oblaster (dansk: ~ provinser) (russisk: области, tr. oblasti; ental область, tr. oblast) — den mest udbredte enhed, med føderalt udnævnt guvernør og en lokalt valgt myndighed.
9 krajer (dansk: ~ territorier) (russisk: края, tr. kraja; ental край, tr. kraj) — meget lig oblaster , men ligger ofte i periferien, og er tyndt befolket.
1 autonom oblast (russisk: автономная область, tr. avtonomnaja oblast).
4 autonome okruger (russisk: автономные округа, tr. avtonomnyje okruga; ental автономный округ, tr. avtonomnyj okrug) — mere selvstyre end i oblaster, men mindre end republikker. Sædvanligvis med en stor eller dominerende etnisk minoritet.
3 føderale byer (russisk: федеральные города, tr. federalnyje goroda; ental федеральный город, tr. federalnyj gorod) — storbyer, der har regionsstatus.

I 2004 startede et forløb hvor flere mindre enheder blev slået sammen til større krajer.

Administrativt kort over den russiske føderationRediger

Hver enhed har en numerisk kode (ISO 3166-2:RU) på to- eller tre bogstaver. Disse koder spænder fra 01 til 92. selvom ni af dem (41. 59. 75. 80. 81. 82. 84. 85. og 88) ikke længere er i brug pga. sammenlægninger.

Føderale enhederRediger

Kode Navn Hovedstad/administrative center
(Største by hvis der ikke er nogen hovedstad)
Flag Våbenskjold Føderalt distrikt Økonomiske region Areal (km²)[2] Befolkningstal[3]
01 Republikken Adygeja Majkop     Sydlige distrikt Nordkaukasus 7.600
(nr. 80)
447.109
(nr. 74)
02 Republikken Basjkortostan Ufa     Volga Ural 143.600
(nr. 27)
4.104.336
(nr. 7)
03 Republikken Burjatia Ulan-Ude     Sibirien Østsibirien 351.300
(nr. 15)
981.238
(nr. 56)
04 Republikken Altaj Gorno-Altajsk     Sibirien Vestsibirien 92.600
(nr. 35)
202.947
(nr. 79)
05 Republikken Dagestan Makhatjkala     Nordkaukasien Nordkaukasus 50.300
(nr. 52)
2.576.531
(nr. 22)
06 Republikken Ingusjetien Magas
(Største by: Nazran)
    Nordkaukasien Nordkaukasus 4.000
(nr. 81)
467.294
(nr. 73)
07 Republikken Kabardino-Balkarien Naltsjik     Nordkaukasien Nordkaukasus 12.500
(nr. 78)
901.494
(nr. 60)
08 Republikken Kalmykija Elista     Sydlige distrikt Volga 76.100
(nr. 41)
292.410
(nr. 78)
09 Republikken Karatjajevo-Tjerkessien Tjerkessk     Nordkaukasien Nordkaukasus 14.100
(nr. 77)
439.470
(nr. 75)
10 Republikken Karelija Petrozavodsk     Nordvestlige distrikt Nordlige region 172.400
(nr. 20)
716.281
(nr. 67)
11 Republikken Komi Syktyvkar     Nordvestlige distrikt Nordlige region 415.900
(nr. 13)
1.018.674
(nr. 54)
12 Republikken Marij El Josjkar-Ola     Volga Volga-Vjatka 23.200
(nr. 72)
727.979
(nr. 66)
13 Republikken Mordovija Saransk     Volga Volga-Vjatka 26.200
(nr. 68)
888.766
(nr. 62)
14 Republikken Sakha (Jakutien) Jakutsk     Fjernøsten Fjernøsten 3.103.200
(nr. 1)
949.280
(nr. 58)
15 Republikken Nordossetien–Alania Vladikavkaz     Nordkaukasien Nordkaukasus 8.000
(nr. 79)
710.275
(nr. 68)
16 Republikken Tatarstan Kazan     Volga Volga 68.000
(nr. 44)
3.779.265
(nr. 8)
17 Republikken Tyva Kyzyl     Sibirien Østsibirien 170.500
(nr. 21)
305.510
(nr. 77)
18 Republikken Udmurtien Izhevsk     Volga Ural 42.100
(nr. 57)
1.570.316
(nr. 29)
19 Republikken Khakasija Abakan     Sibirien Østsibirien 61.900
(nr. 46)
546.072
(nr. 71)
20 Republikken Tjetjenien Grosnij     Nordkaukasien Nordkaukasus 15.300
(nr. 75)
1.103.686
(nr. 49)
21 Republikken Tjuvasjien Tjeboksary     Volga Volga-Vjatka 18.300
(nr. 74)
1.313.754
(nr. 41)
22 Altaj kraj Barnaul     Sibirien Vestsibirien 169.100
(nr. 22)
2.607.426
(nr. 20)
92 Zabajkalskij kraj Tjita     Sibirien Østsibirien 431.500
(nr. 12)
1.155.346
(nr. 47)
91 Kamtjatka kraj Petropavlovsk-Kamtjatskij     Fjernøsten Fjernøsten 472.300
(nr. 10)
358.801
(nr. 76)
23 Krasnodar kraj Krasnodar     Sydlige distrikt Nordkaukasus 76.000
(nr. 42)
5.125.221
(nr. 3)
24 Krasnojarsk kraj Krasnojarsk     Sibirien Østsibirien 2.339.700
(nr. 2)
2.966.042
(nr. 13)
90 Perm kraj Perm     Volga Ural 160.600
(nr. 24)
2.819.421
(nr. 15)
25 Primorskij kraj Vladivostok     Fjernøsten Fjernøsten 165.900
(nr. 23)
2.071.210
(nr. 26)
26 Stavropol kraj Stavropol     Nordkaukasien Nordkaukasus 66.500
(nr. 45)
2.735.139
(nr. 16)
27 Khabarovsk kraj Khabarovsk     Fjernøsten Fjernøsten 788.600
(nr. 4)
1.436.570
(nr. 35)
28 Amur oblast Blagovesjtjensk     Fjernøsten Fjernøsten 363.700
(nr. 14)
902.844
(nr. 59)
29 Arkhangelsk oblast Arkhangelsk     Nordvestlige distrikt Nordlige region 587.400
(nr. 8)
1.336.539
(nr. 40)
30 Astrakhan oblast Astrakhan     Sydlige distrikt Volga 44.100
(nr. 55)
1.005.276
(nr. 55)
31 Belgorod oblast Belgorod     Centrale distrikt Centrale Sortjord 27.100
(nr. 67)
1.511.620
(nr. 31)
32 Brjansk oblast Brjansk     Centrale distrikt Centrale region 34.900
(nr. 62)
1.378.941
(nr. 38)
33 Vladimir oblast Vladimir     Centrale distrikt Centrale region 29.000
(nr. 66)
1.523.990
(nr. 30)
34 Volgograd oblast Volgograd     Sydlige distrikt Volga 113.900
(nr. 31)
2.699.223
(nr. 17)
35 Vologda oblast Vologda
(Største by: Tsjerepovets)
    Nordvestlige distrikt Nordlige region 145.700
(nr. 25)
1.269.568
(nr. 42)
36 Voronezj oblast Voronezj     Centrale distrikt Centrale Sortjord 52.400
(nr. 51)
2.378.803
(nr. 23)
37 Ivanovo oblast Ivanovo     Centrale distrikt Centrale region 21.800
(nr. 73)
1.148.329
(nr. 48)
38 Irkutsk oblast Irkutsk     Sibirien Østsibirien 767.900
(nr. 5)
2.581.705
(nr. 21)
39 Kaliningrad oblast Kaliningrad     Nordvestlige distrikt Kaliningrad 15.100
(nr. 76)
955.281
(nr. 57)
40 Kaluga oblast Kaluga     Centrale distrikt Centrale region 29.900
(nr. 64)
1.041.641
(nr. 52)
42 Kemerovo oblast Kemerovo
(Største by: Novokuznetsk)
    Sibirien Vestsibirien 95.500
(nr. 34)
2.899.142
(nr. 14)
43 Kirov oblast Kirov     Volga Volga-Vjatka 120.800
(nr. 30)
1.503.529
(nr. 32)
44 Kostroma oblast Kostroma     Centrale distrikt Centrale region 60.100
(nr. 47)
736.641
(nr. 65)
45 Kurgan oblast Kurgan     Ural Ural 71.000
(nr. 43)
1.019.532
(nr. 53)
46 Kursk oblast Kursk     Centrale distrikt Centrale Sortjord 29.800
(nr. 65)
1.235.091
(nr. 43)
47 Leningrad oblast Største by: Gattjina[a]     Nordvestlige distrikt Nordvestlige region 84.500
(nr. 38)
1.669.205
(nr. 28)
48 Lipetsk oblast Lipetsk     Centrale distrikt Centrale Sortjord 24.100
(nr. 71)
1.213.499
(nr. 45)
49 Magadan oblast Magadan     Fjernøsten Fjernøsten 461.400
(nr. 11)
182.726
(nr. 81)
50 Moskva oblast Største by: Balasjikha[b]     Centrale distrikt Centrale region 45.900
(nr. 54)
6.618.538
(nr. 2)
51 Murmansk oblast Murmansk     Nordvestlige distrikt Nordlige region 144.900
(nr. 26)
892.534
(nr. 61)
52 Nizjnij Novgorod oblast Nizjnij Novgorod     Volga Volga-Vjatka 76.900
(nr. 40)
3.524.028
(nr. 10)
53 Novgorod oblast Velikij Novgorod     Nordvestlige distrikt Nordvestlige region 55.300
(nr. 48)
694.355
(nr. 69)
54 Novosibirsk oblast Novosibirsk     Sibirien Vestsibirien 178.200
(nr. 18)
2.692.251
(nr. 18)
55 Omsk oblast Omsk     Sibirien Vestsibirien 139.700
(nr. 28)
2.079.220
(nr. 25)
56 Orenburg oblast Orenburg     Volga Ural 124.000
(nr. 29)
2.179.551
(nr. 24)
57 Orjol oblast Orjol     Centrale distrikt Centrale region 24.700
(nr. 70)
860.262
(nr. 63)
58 Pensa oblast Pensa     Volga Volga 43.200
(nr. 56)
1.452.941
(nr. 34)
60 Pskov oblast Pskov     Nordvestlige distrikt Nordvestlige region 55.300
(nr. 49)
760.810
(nr. 64)
61 Rostov oblast Rostov ved Don     Sydlige distrikt Nordkaukasus 100.800
(nr. 32)
4.404.013
(nr. 6)
62 Rjasan oblast Rjasan     Centrale distrikt Centrale region 39.600
(nr. 58)
1.227.910
(nr. 44)
63 Samara oblast Samara     Volga Volga 53.600
(nr. 50)
3.239.737
(nr. 12)
64 Saratov oblast Saratov     Volga Volga 100.200
(nr. 33)
2.668.310
(nr. 19)
65 Sakhalin oblast Juzjno-Sakhalinsk     Fjernøsten Fjernøsten 87.100
(nr. 37)
546.695
(nr. 70)
66 Sverdlovsk oblast Jekaterinburg     Ural Ural 194.800
(nr. 17)
4.486.214
(nr. 5)
67 Smolensk oblast Smolensk     Centrale distrikt Centrale region 49.800
(nr. 53)
1.049.574
(nr. 50)
68 Tambov oblast Tambov     Centrale distrikt Centrale Sortjord 34.300
(nr. 63)
1.178.443
(nr. 46)
69 Tver oblast Tver     Centrale distrikt Centrale region 84.100
(nr. 39)
1.471.459
(nr. 33)
70 Tomsk oblast Tomsk     Sibirien Vestsibirien 316.900
(nr. 16)
1.046.039
(nr. 51)
71 Tula oblast Tula     Centrale distrikt Centrale region 25.700
(nr. 69)
1.675.758
(nr. 27)
72 Tjumen oblast Tjumen     Ural Vestsibirien 1.435.200
(nr. 3)
3.264.841
(nr. 11)
73 Uljanovsk oblast Uljanovsk     Volga Volga 37.300
(nr. 59)
1.382.811
(nr. 37)
74 Tjeljabinsk oblast Tjeljabinsk     Ural Ural 87.900
(nr. 36)
3.603.339
(nr. 9)
76 Jaroslavl oblast Jaroslavl     Centrale distrikt Centrale region 36.400
(nr. 60)
1.367.398
(nr. 39)
77 Moskva     Centrale distrikt Centrale region 1.100
(nr. 83)
10.382.754
(nr. 1)
78 Skt. Petersborg     Nordvestlige distrikt Nordvestlige region 1.439
(nr. 82)
4.662.547
(nr. 4)
79 Jødiske autonome oblast Birobidzhan     Fjernøsten Fjernøsten 36.000
(nr. 61)
190.915
(nr. 80)
83 Nenets autonome okrug Narjan-Mar     Nordvestlige distrikt Nordlige region 176.700
(nr. 19)
41.546
(nr. 83)
86 Khanty-Mansij autonome okrug Khanty-Mansijsk
(Største by: Surgut)
    Ural Vestsibirien 523.100
(nr. 9)
1.432.817
(nr. 36)
87 Tjukotskij autonome okrug Anadyr     Fjernøsten Fjernøsten 737.700
(nr. 7)
53.824
(nr. 82)
89 Jamalo-Nenets autonome okrug Salekhard
(Største by: Novy Urengoy)
    Ural Vestsibirien 750.300
(nr. 6)
507.006
(nr. 72)

a. ^ Ifølge artikel 13 i Leningrad oblasts forfatning, så ligger oblastens administrative center i byen St. Petersborg. Men på trods af dette så er Sankt Petersborg ikke oblastens officielle administrative center.

b. ^ Ifølge artikel 13 i Moskva oblasts forfatning, så ligger oblastens administrative center i byen Moskva og i resten af oblasten. Men på trods af dette så er Moskva ikke oblastens officielle administrative center.

SammenlægningerRediger

 
Sammenlægninger af russiske føderationsenheder (russisk) (tysk)
  • Pomorski kraj : Indledende skridt til en sammenlægning af Arkhangelsk oblast og Nenets autonom okrug til en ny kraj. Forslået navn: Pomorski kraj (Поморский край)

TilføjelserRediger

Ifølge den russiske forfatning stk. 6 kan andre lande eller dele deraf, hvis det er befolkningens eget ønske, vælge at tilslutte sig den Russiske føderation. Dette har været på tale for bl.a. Hviderusland, Sydossetien og Abkhasien i det nuværende Georgien, Krim i det nuværende Ukraine og andre dele af Ukraine med store russiske befolkningsgrupper, Transnistrien (nuværende Moldavien) samt dele af Kasakhstan med store russiske befolkningsgrupper.

Føderale distrikterRediger

Føderalt distrikt Russisk navn
Федеральный округ
Areal
(km²)
Befolkning
(2010)
Føderale
enheder
Administrativt
hovedsæde
Kort over føderale distrikter
Centralrusland Центральный 652.800 38.438.600 18 Moskva  
Sydrusland inkl Krim (omstridt)[5][6] Южный 447.821 16.319.253 8 Rostov ved Don
Nordvestrusland Дальневосточный 1.677.900 13.583.800 11 Sankt Petersborg
Fjernøsten Дальневосточный 6.215.900 6.291.900 9 Khabarovsk
Sibirien Сибирский 5.114.800 19.254.300 12 Novosibirsk
Ural Уральский 1.788.90 12.082.700 6 Jekaterinburg
Volga Приволжский 1.038.000 29.900.400 14 Nisjnij Novgorod
Nordkaukasiske Северо-Кавказский 170.700 9.496.800 7 Pjatigorsk

Økonomiske regionerRediger

Rusland inddeles i tolv økonomiske regioner, som er grupper af administrative enheder, som har:

Intet føderationssubjekt kan tilhøre mere end en økonomisk region.

Økonomiske regioner grupperes også i økonomiske zoner (så kaldte makrozoner). En økonomisk region og dens dele kan tilhøre mere end en økonomisk zone. Det er Ruslands føderale regering, som bestemmer over de økonomiske regioners og zonernes udformning og eksistens.

Inddelingen i økonomiske distrikter adskiller sig fra inddelingen i føderale distrikter derved, at de først nævnte udformes af rent økonomiske og statistiske årsager, de sidst nævnte af administrative årsager.

Økonomisk region Russisk navn
Зкономический район
Hovedby
Centrale økonomiske region Центральный Moskva
Centrale Sortjords økonomiske region Центрально-Чернозёмный Voronezj
Østsibiriske økonomiske region Восточно-Сибирский Krasnojarsk
Fjernøstlige økonomiske region Дальневосточный Khabarovsk
Nordlige økonomiske region Северный Syktyvkar
Nordkaukasiske økonomiske region Северо-Кавказский Rostov ved Don
Nordvestlige økonomiske region Северо-Западный Sankt Petersborg
Volgas økonomiske region Поволжский Kazan
Urals økonomiske region Уральский Jekaterinburg
Volga-Vjatkas økonomiske region Волго-Вятский Nisjnij Novgorod
Vestsibiriske økonomiske region Западно-Сибирский Novosibirsk
Kaliningrads økonomiske region Калининградская Kaliningrad
Krims føderale distrikt Крымский Simferopol

KilderRediger

  1. ^ Конституция Российской Федерации, Статья 65 (Ruslands forfatning, Paragraf 65). (russisk)
  2. ^ Федеральная служба государственной статистики (Ruslands føderale statistikbureau) (21. maj 2004). "Территория, число районов, населённых пунктов и сельских администраций по субъектам Российской Федерации (Territory, Number of Districts, Inhabited Localities, and Rural Administration by Federal Subjects of the Russian Federation)" (på russisk). Всероссийская перепись населения 2002 года (Folketællingen i Rusland 2002) (Ruslands føderale statistikbureau). Hentet 3. juni 2014. 
  3. ^ Федеральная служба государственной статистики (Ruslands føderale statistikbureau) (21. maj 2004). "Численность населения России, субъектов Российской Федерации в составе федеральных округов, районов, городских поселений, сельских населённых пунктов – районных центров и сельских населённых пунктов с населением 3 тысячи и более человек (Population of Russia, its federal districts, federal subjects, districts, urban localities, rural localities—administrative centers, and rural localities with population of over 3.000)" (på russisk). Всероссийская перепись населения 2002 года (Folketællingen i Rusland 2002) (Ruslands føderale statistikbureau). Hentet 3. juni 2013. 
  4. ^ «РБК», «Подписан закон об образовании Забайкальского края», 23. juli 2007 (russisk)
  5. ^ Putin underskriver en serie love om Krims og Sevastopols genforening med Rusland.
  6. ^ Anerkendt som del af Ukraine af størstedelen af det internationale samfund.

Eksterne henvisningerRediger