Ribe Katedralskole
Ribe Katedralskole er et dansk gymnasium beliggende i Puggårdsgade i Ribe. Efter Strukturreformen er skolen fra 2007 blevet en selvejende institution.
| Ribe Katedralskole | |
|---|---|
 Katedralskolens gård | |
| Generelle informationer | |
| Type | Gymnasium |
| Sted | Ribe, Danmark |
| Grundlagt | før 1145 |
| Tidligere navn | Ribe Skole |
| Rektor | Kristian Bennike |
| Elever | 727 (2020) |
| Eksterne henvisninger | |
| www.ribekatedralskole.dk | |
| CVR-nummer |
29556296  |
| Oversigtskort | |
.svg)  Ribe Katedralskole Ribe Katedralskole i Region Syddanmark 55°19′35.07″N 8°45′37.56″Ø / 55.3264083°N 8.7604333°ØKoordinater: 55°19′35.07″N 8°45′37.56″Ø / 55.3264083°N 8.7604333°Ø | |
Der er for tiden (2020) ca. 727 elever på fordelt på 23 klasser. Elevlivet på Ribe Katedralskole præges bl.a. af de tre århundredegamle institutioner, elevforeningen Heimdal, skolebladet Mercurius samt det gamle elevråd. Skolen har endvidere en meget aktiv forening af tidligere elever: Ripensersamfundet. Rektor er Kristian Bennike, som 1. december 2015 afløste Bent Karsdal.
HistorieRediger
Skolen er en af Danmarks ældste og kan med sikkerhed føres tilbage til 13. juni 1145, hvor biskop Elias i et brev overdrager skolen til domkapitlet. Den skole, der blev overdraget, var en allerede eksisterende skole, så skolen er altså fra før 1145.
Ribe Katedralskoles tidlige bygningshistorie er usikker, dog regnes det for sikkert, at skolens placering mellem ca. 1300 og 1500 skal findes på skolens nuværende arealer. Omkring år 1500 flytter skolen til bygninger i Skolegade ved domkirken. I 1856 flytter Ribe Katedralskole til sin nuværende placering. Skolen er bygget omkring den historiske Puggard.
Det store kastanjetræ i skolegårdenRediger
På ældre billeder af Ribe Katedralskole er der et stort kastanjetræ i skolegården.
Mindetavlen for de fire faldne studenter i den store krigRediger
Til højre for skolens indgangsparti ses en mindetavle. Mindetavlen er opsat for de fire faldne studenter fra skolen, der blev kaldt i krig. Mindetavlen blev afsløret d. 28. juni 1923[1]
- Andreas Laurenzius Jensen, student 1907, blev født 1890 i Hviding som søn af forretningsfører J. Madsen Jensen. Andreas faldt i Vinteren 1916.[1]
- Asger Jacobsen, færdig på skolen i 1910, fødtes i Brøns Mølle 1892 som søn af Møller Jacobsen. Rejste oktober 1913 til Berlin for at aftjene værnepligt i den tyske hær. Var 31. juli 1914 på vej hjem på orlov, da han blev haste tilbagekaldt. Natten mellem d. 30. og 31. oktober blev den skyttegrav i Frankrig, som Asger befandt sig i taget af franskmændene og ingen hørte fra ham siden.[1]
- Asmus Christensen, realeksamen 1909, fødtes 1892 i Hviding som søn af den senere ejer af Hviding Kro. Havde været i smedelære i Ribe, Kiel og Hamborg. Indkaldtes som soldat i 1914 og havde kun 10 dages orlov, inden han faldt den 1. december 1916 ved Moislains, 24 år gammel.[1]
- Otto Bertel Krenchel, færdig på skolen 1900, fødtes i København i 1882 som søn af apoteker Krenchel i Holstebro. Uddannede sig som landmand og drog 1907 til Canada. Da krigen udbrød meldte han sig frivillig under de Allieredes Faner I det blodige slag ved Ypern vandt han sine første sporer. Han modtog Viktoriakorset og avancerede 1917 til Løjtnant. Han faldt den 2. September 1918[1]
Kendte studenterRediger
- Peder Palladius, biskop, forfatter
- 1550 Hans Thomesen, salmedigter
- 1558 (ca.) Peder Sørensen "Petrus Severinus", Kgl. livlæge, kemiker
- 1561 Anders Sørensen Vedel, forfatter, historieskriver
- 1637 Anders Bording, redaktør
- 1644 Ole Borch, læge, professor, polyhistor
- 1698 Mathias Anchersen, biskop i Ribe
- 1712 H.A. Brorson, biskop, digter
- 1748 Otto Friderich Müller, naturforsker
- 1777 Henrik Tetens, vicelandsdommer
- 1796 Peter Nicolai Thorup, skolemand, forfatter
- 1806 Christen Lund, deputeret
- 1831 Hack Kampmann, politiker
- 1838 Andreas Leth, præst
- 1847 Christian Juel, politiker
- 1847 Christian Henrik de Thurah, forfatter
- 1849 Henning Frederik Feilberg, forfatter, folkemindeforsker
- 1857 Ludvig Wimmer, runolog
- 1859 Eugenius Warming, botaniker
- 1864 Ib Windfeld-Hansen, belysningsdirektør
- Jacob A. Riis (uden eksamen), journalist, fotograf, socialreformator
- 1868 Jørgen Pedersen Gram, matematiker, forsikringsmand
- 1869 Jannik Bjerrum, øjenlæge
- 1874 Oscar Oxholm, hofmarskal
- 1885 Holger Pedersen, sprogvidenskabsmand, rektor
- 1887 Hans Brix, forfatter, anmelder, professor
- 1889 Gustav Bang, socialdemokrat, historiker
- 1892 Laurids Johannes Koch, præst, dr.theol., forstander[2][3]
- 1903 Carl Wulff Noack, biskop
- 1904 Johan Daniel von Stemann, generalmajor
- 1916 Peter Schjørring Thyssen, landsretssagfører, modstandsmand
- 1935 Børge Skrydstrup, atlet og toldembedsmand
- 1938 Niels Bruun, maler, modstandsmand
- 1947 Johannes Jensen, officer, modstandsmand
- 1964 Christen Sørensen, professor i økonomi
- 1965 Hans Edvard Nørregård-Nielsen, forfatter, mag.art, direktør
- 1969 Holger K. Nielsen, politiker, skatteminister
- 1978 Henrik Dahl, forfatter, sociolog
- 1984 Marie Krarup, sprogofficer, politiker
- 1986 Rune Engelbreth Larsen, forfatter, politiker
- 1989 Katrine Winkel Holm, teolog, debattør, bestyrelsesmedlem DR
- Per Vers, hiphopper, rapper, debattør
LitteraturRediger
- Kornerup, Bjørn. Ribe Katedralskoles Historie, Bind I (1145-1660), Gyldendal, 1947.
- Kornerup, Bjørn, Ribe Katedralskoles Historie, Bind II (1660-1920), Gyldendal, 1952.
- Skolen i Ribe, Festskrift i tekst og billeder i anledningen af Katedralskolens 850 år, ISBN 87-7342-715-2, 1995.
TidsskrifterRediger
FilmRediger
- Katedralskolens optagelser i anledning af skolens 800 års jubilæum i 1945: https://www.youtube.com/watch?v=HDHxA8q151g&t=24s
ReferencerRediger
- ^ a b c d e Ripenser-bladet Nr. 18, December 1923
- ^ L J Koch i Kraks Blå Bog https://blaabog.dk/old-biography/?id=416234
- ^ L.J. Koch i LEX https://denstoredanske.lex.dk/L.J._Koch