Sønder Stenderup

lille by på halvøen sydøst for Kolding

Sønder Stenderup er en by i Sydjylland med 535 indbyggere (2024)[1], beliggende 4 km øst for Sønder Bjert og 10 km sydøst for Kolding. Byen hører til Kolding Kommune og ligger i Region Syddanmark. Sdr. Stenderup Sognekommune blev en del af Gl. Kolding Kommune ved kommunalreformen i 1970.

Sønder Stenderup
Varmark Station Det gamle mejeri
Børneunivers og aktivitetshus
Børneunivers og aktivitetshus
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneKolding Kommune
SognSønder Stenderup Sogn
Postnr.6092 Sønder Stenderup
Demografi
Sdr. Stenderup by535[1] (2024)
Kommunen94.932[1] (2024)
 - Areal605,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Oversigtskort
Sønder Stenderup ligger i Region Syddanmark
Sønder Stenderup
Sønder Stenderup
Sønder Stenderups beliggenhed 55°27′42″N 9°36′41″Ø / 55.46167°N 9.61139°Ø / 55.46167; 9.61139

Omegnen

redigér

Mod nord, nordøst og sydøst er der kun et par kilometer fra byen ud til Stenderup Skovene ved Lillebælt. De tre statsskove Nørreskov, Midtskov og Sønderskov er tilsammen på 845 ha.[2] I den nordlige ende af Nørreskov stikker Løver Odde ud mellem Kolding Fjord og Lillebælt. Her er badestrand, anløbsbro, ophalerplads, parkeringsplads, legeplads, kiosk, toilet og cafe. Café Løverodde blev etableret omkring 1896 og har siden været et populært udflugtsmål.[3]

Solkær Å løber sydvest om byen og ud til Lillebælt gennem Solkær Enge. Her var enge og en sø på ca. 10 ha indtil området i 1923 blev afvandet og dyrket som landbrugsjord i godt 80 år. I 2004 indviede man et naturgenopretningsprojekt[3], hvor der blev etableret en noget større strandsø på 75 ha ved normal vandstand i Lillebælt. Havdiget er fjernet, så tidevandet kan komme ind og udskifte søens vand. Ved den nye sø ligger det gamle voldsted Skinkel(s)borg.

Sogn og kirke

redigér

Sønder Stenderup ligger i Sønder Stenderup Sogn, som har hørt til Hertugdømmet Slesvig og dermed været en del af det historiske Sønderjylland, men det blev i 1864 indlemmet i Kongeriget Danmark i forbindelse med en ombytning med de kongerigske enklaver i Vestslesvig. Sognet kom således ikke under preussisk styre frem til Genforeningen i 1920 og hører derfor ikke til Sønderjylland efter den nutidige definition.

Midt i byen ligger Sønder Stenderup Kirke, som er bygget i romansk stil og opført i slutningen af 1100-tallet. Tårnet stammer fra sidste del af 1400-tallet.[4]

Faciliteter

redigér

Sdr. Stenderup Centralskole blev indviet i 1938 og havde i 2010 113 elever.

Nedskæringer

redigér

I 2014 var antallet nede på 64 elever, fordelt på 0.-5. klasse, og skolen blev 1. august 2015 slået sammen med Sdr. Bjert Centralskole i en landsbyordning, så der i Sønder Stenderup nu er børnehave med plads til 30 børn og skole med 0.-3.klasse,[5] hvor der går 24 elever.[6] Ved Børneuniverset ligger også Aktivitetshuset, en minihal, der efter 13 års forberedelser blev indviet i 1999. Den var opført på initiativ af Sdr. Stenderup Idrætsforening, der blev startet i 1943.[7]

Flere nedskæringer

redigér

Den endelige beslutning om at lukke skolen for bestandigt blev taget på et ekstraordinært møde i Kolding kommunes børne- og uddannelsesudvalg i maj 2018 på trods af protest fra skolebestyrelsen. De resterende elever i 0-3 klasse Blev overflyttet til Sdr. Bjert Centralskole i nabobyen Sdr. Bjert (som skolen var blevet indlemmet under i 2015)[8]

Forsamlingshuset

redigér

Forsamlingshuset Dannevirke har to sale til hhv. 20 og 80 personer.[9]

Lokal Avis

redigér

Bjert-Stenderup Avisen husstandsomdeles i Bjert og Sdr. Stenderup og har også en net-udgave.[10]

Idrætsforening

redigér

Idrætsforeningen blev stiftet i 1943[7] og fik færdigbygget aktivitetshuset i 1999, denne minihall er siden brugt til forskellige formål i lokalområdet som for eksempel værested for unge efter skoletiden.

Bjert/Stenderup Husholdningsforening

redigér

https://www.bjertstenderuphhf.dk/

KFUM Spejderne

redigér

Kfum spejderne i Sdr Stenderup blev startet i 1990'erne[kilde mangler] og er i 2022 blevet slået sammen med KFUM Spejderne i Sdr Bjert.[kilde mangler]

Historie

redigér

I Nørreskoven ligger Borgsted Banke, et voldsted fra ca. 1167. Her blev under krigen i 1864 opstillet kanoner.

Fra Stenderup Hage gik Karl X Gustavs tropper i forbindelse med Marchen over bælterne (en) 30. januar 1658 over Lillebælt på isen til Fønsskov.

27. juni 1807 brændte I Stenderup 21 gårde og 36 huse samt præstegaarden.[11]

I 1904 beskrives Sønder Stenderup således: "Stenderup (Sønder St.) med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus og Forsamlingshus (begge opf. 1900), Fattiggaard (oprettet 1843, Plads for 32 Lemmer), Andelsmejeri, Teglværk og 2 Møller;"[12] Målebordsbladene viser desuden et jordemoderhus. På kortet fra 1800-tallet staves landsbyen Stendrup.

Elværket

redigér

Som noget helt specielt for en landsby havde Sønder Stenderup eget elektricitetsværk, som leverede 100 volt jævnstrøm. Det blev oprettet i 1909 på andelsbasis og var i drift til 1960. Værket var ejet af familien Stevnhoved, men blev overtaget af en lokal murermester i 2018. På det tidspunkt var elektricitetsværket nedslidt, og en storstilet renovering gik i gang indvendigt og udvendigt. Elektricitetsværket er i dag en moderne privatbolig.[kilde mangler]

Sønder Stenderup fik jernbanestationKolding Sydbaners linje Kolding-Hejlsminde (1911-48). Der var i forvejen en Stenderup station på Horsens-Juelsminde Jernbane, så stationen kom til at hedde Varmark efter den nærliggende Varmarkgård. Postdistriktet hed også Varmark og blev ved med det efter banens tid og indtil byens postekspedition blev nedlagt.

Stationen havde et langt læsse- og vigespor. I den sydlige ende af det blev der i 1920'erne anlagt et 40 m langt stikspor med en galgekran, der kunne løfte 12 tons og blev brugt til læsning af trækævler fra de omliggende statsskove.

Banen tog en stor omvej for at komme til Sønder Stenderup, men den var ved banens start en ret betydelig landsby. Foruden ovennævnte var der købmand og brugsforening. I 1925 var der desuden snedker, karetmager, slagter, skrædder, maler, læge og telefoncentral med 96 abonnenter – i 1942 var der 111.

Stationsbygningen er bevaret på Varmarkvej 4. Ved Moshusevej i Varmark Skov kan man se et stykke af banens tracé, der dog ikke er tilgængeligt.

Kendte personer[kilde mangler]

redigér

Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen blev født i Sdr. Stenderup som datter af proprietær Povl Julius Brodersen og Frederikke Johanne Kirstine Gylling. Hun voksede op på gården Thygesminde, og kærligheden til dyrene blev et centralt element i hendes motivvalg som kunstner. Hun blev gift med komponisten Carl Nielsen.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Naturstyrelsen. "Vandretursfolder om Sdr. Stenderup". www.naturstyrelsen.dk. Arkiveret fra originalen 5. marts 2014. Hentet 20. januar 2023.
  3. ^ a b Naturstyrelsen. "Seværdigheder i Stenderupskovene". www.Naturstyrelsen.dk. Arkiveret fra originalen den 28. maj 2018. Hentet 20. januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  4. ^ "Kirken i Sdr. Stenderup". sdrstenderup.dk. Arkiveret fra originalen den 20. januar 2023. Hentet 20. januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  5. ^ Nielsen, Kim Dahl (10. august 2015). "Børneuniverset i Sdr. Stenderup indviet”. ugeavisen (ugeavisen.dk)
  6. ^ Sdr. Bjert Centralskole: Skolens elevtal Arkiveret 7. februar 2018 hos Wayback Machine (S-klasserne)
  7. ^ a b Sønder Stenderup IF: SIFs historie
  8. ^ "så er beslutningen endelig, landsbyskole ved kolding lukkes". Arkiveret fra originalen den 20. januar 2023. Hentet 20. januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  9. ^ "Danske Forsamlingshuse: Dannevirke". Arkiveret fra originalen 8. februar 2018. Hentet 7. februar 2018.
  10. ^ Bjert-Stenderup Avis
  11. ^ Stenderup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1904), s. 436
  12. ^ Stenderup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1904), s. 435

Eksterne kilder/henvisninger

redigér