Søren Poulsen Gotlænder Judichær

(Omdirigeret fra Søren Poulsen Judichær)

Søren Poulsen Gotlænder Judichær (født 15. maj 1599, død august 1668) var en dansk præst og sprogmand, der bar sit tilnavn Gullænder efter sin fædrenegård Dommerarv på Gulland, Gotland, hvor han blev født.

Søren Poulsen Gotlænder Judichær
Født 15. maj 1599 Rediger på Wikidata
Gotland, Sverige Rediger på Wikidata
Død 1668 Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Præst Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Faderen, Poul Sørensen, blev senere præst på øen; moderen var søster til den bekendte krypto-calvinist[1] professor Iver Stub. Judichær synes livet igennem at have bevaret ungdomsindtrykkene af natur- og menneskeliv på det skønne Gulland, hvor han indtil sit 17. år gik i Visby skole. Derpå kom han til Roskilde, men dimitteredes først 1621 fra Frue Skole i København.

Studierejse, embeder og familieforholdRediger

Efter et års studier i Nordtyskland, især i Königsberg, blev han 1624 hører, hjælpelærer, ved Frue Skole og kort efter inspektør ved Valkendorfs Kollegium og kommunitetsprovst. 1627 befordredes han til rektor i Vordingborg og blev 1631 magister. Sit embede, et af de mindre gode i landet,synes han at have passet med omhu, indtil han 1635 nedlagde det og vendte tilbage til universitetet for at drive teologiske og matematiske studier.

1637 blev han kaldet til præst i Slangerup og ægtede samme år forgængerens enke, Kirstine Nielsdatter. Også dette embede var ringe og blev endnu dårligere ved Svenskekrigens hærgninger. Judichær synes at have været en noget trættekær mand, der lå i jævnlige processer med sine kapellaner, degne og naboer. Alligevel finder vi ham senere udnævnt til provst i Lynge Herred. I sin høje alder indgik han 1665 andet ægteskab med en præsteenke, Sophie Olufsdatter, men vides ikke at have efterladt børn ved sin død i august 1668.

Litterær betydningRediger

Litterær betydning har Judichær som et led i den række af danske sprogmænd, der i det 17. århundrede under påvirkning af tysk efterrenæssance stræbte at uddanne modersmålet teoretisk og hæve det til højde med de europæiske kultursprog. Bevægelsen begyndte i digtekunsten med Anders Arrebo, der som præst i Vordingborg arbejdede på sit «Hexaëmeron» netop i de samme år, da Judichær var rektor ved skolen.

Uden at der vides noget om et nærmere forhold mellem de to mænd, tør man vel forudsætte, at Arrebos modernere poetiske syn ikke har været uden indflydelse på den yngre værkfælle. Men Judichærs opmærksomhed for modersmålets brøst og mangler var dog vakt allerede tidligere af hans fader, der i hans barndom sang tyske sange og fandt dem «nettere efter Melodien gjorte» end tidens danske, hvilket sønnen siden sandede under sit ophold i Tyskland, hvor han må have lagt sig efter tysk og hollandsk metrik.

Kirkesang og salmedigtningRediger

Da nu kirkesang og sang for dørene var en af latinskolens og dens disciples vigtigste indtægtskilder, fandt Judichær sig som rektor foranlediget til selv at skrive vers og rette salmerne efter metrikkens regler samt at begynde arbejdet på en prosodi, hvortil han opmuntredes af sin biskop, Hans Poulsen Resen. Salmedigtning var den eneste gren af poesien, den tid tillagde alvorlig betydning, og det var også i dens tjeneste, at Resens efterfølger, biskop Jesper Rasmussen Brochmand, for alvor tog Judichærs evner i brug.

Efter at være forflyttet til Slangerup, fik han nemlig 1641 fra biskoppen sendt en salmebog til gennemsyn og rettelse med hensyn til rim, stavelsetal og ordmål samt melodier, for så vidt disse var lånt fra "ufine Sange", det vil sige verdslige sange og gadeviser. Meningen var, at den således forbedrede salmebog skulle sættes i musik af den kongelige kapelmester Jacob Ørn[2] og udkomme i trykken. Men som så mange større litterære foretagender på den tid, strandede også dette på pengemangel og blev liggende i håndskrift, tillige med den store prosodi, hvori Judichær havde udviklet de ved arbejdet fulgte metriske regler. Foreløbig udkom kun et uddrag af denne under titel Synopsis prosodiæ Danicæ eller kort Exstrakt af Rimekunsten (1650).

Fra fortidens naturdigtning til kunstpoesiRediger

Bestræbelserne for at føre fortidens naturdigtning over i kunstpoesi måtte først og fremmest rettes på det ydre: i stedet for at skrive vers blot efter øret måtte man lære at danne dem regelmæssig; man måtte se at få poesiens tekniske apparat i orden. I så henseende var banen brudt allerede i det 16. århundrede af Niels Olufsen Halveg og 1627 af Peder Jensen Roskilde. Disses utrykte arbejder kendte Judichær dog næppe; derimod var hans samtidige, rektor Hans Mikkelsen Ravn i Slagelse, kommet ham i forkøbet med udgivelsen af en metrik i 1649, der er nok så klar og vidner om større belæsthed, også i fremmede litteraturer.

På det afgørende punkt, forståelsen af, at versifikationen i de moderne sprog må bygges på betoning og ikke kan støttes til de antikke kvantitetsregler, står Judichær snarest tilbage for sine forgængere, og da hans enke endelig efter hans død fik udgivet hans store Prosodia Danica (1671), viste dennes indhold sig ikke at svare til dens omfang, idet den større udførlighed til dels beror på en vis forvirret bredde og snakkesalighed.

Judichærs fortrin: han arbejdede på danskRediger

Men det fortrin har Judichær frem for vore tidligere metrikere, at han behandler sit emne på dansk, ligesom han overalt udtaler sig med stor varme og kærlighed om modersmålet: "Hvo sit eget Modersmaal ikke højt agter, han burde med raadne Æg af hans Fædreland at udjages, og aldrig burde han saa værdig at agtes, at han en dansk skulde kaldes." I Prosodia Danica eller Danske Riimkunst skrev Judichær, at "derfor skal man ikke kalde en Dræng en Gut paa Norsk, eller Paag paa Skaansk, eller Sorck paa Gullandsk [dvs. gotlandsk], eller Pois paa Øselsk, eller en Baan oc Bar, paa Jydsk (…) det vilde falde heel Ureent i vort Spraag."[3]

Judichærs egne forsøg i digtekunsten indskrænker sig til nogle lejlighedsvers og rimede eksempler i metrikken samt enkelte bevarede salmer, der ikke hæver sig over tidens almindelige rimerier eller give anledning til at beklage tabet af hans forbedrede bog. Men ligesom han ved sine første skridt i metrisk retning muligvis er blevet vejledt af den danske kunstdigtnings fader, Anders Arrebo, er det sandsynligt, at han selv kan have påvirket den mand, der siden hævede modersmålet så højt, som det overhovedet nåede i det 17. århundrede, Thomas Kingo, som var født i Slangerup, gik i skole dér, mens Judichær var byens præst, og endelig blev hans efterfølger i embedet.   

Kirkehistoriske Samlinger. 3. R. III.
Nyerup og Rahbek: Den danske Digtekunst II, xxxii ff.
Paludan: Renaissancebevægelsen i Danmark. Litt. S. 376. 378. 420 ff.
J. Paludan.

NoterRediger

Flere af disse referencer er indeholdt i den oprindelige artikel fra Dansk biografisk leksikon, men de pågældende personer har endnu ikke fået deres egen Wikipedia-artikel; derfor kan man indtil dette sker, læse mere om dem via disse henvisninger.

  1. ^ Se Lille ordliste
  2. ^ Om gudstjeneste på dansk og salmesang se et afsnit i artiklen om biskop Jesper Rasmussen Brochmand
  3. ^ [1] Hanne Lauvstad: Petter Dass' ordforråd

Af Judichærs arbejderRediger

  • «Synopsis prosodiæ Danicæ eller kort Exstrakt af Rimekunsten» (1650).
  • «Prosodia Danica» (1671)

LitteraturRediger

  • Dal, Erik (1960). Judichær : hans værk og hans kilder : indledning til Danske metrikere 2. 1960. 255 s., tav. Disputats, København 1959. Også med titel: Danske metrikere. – Kommentarbind II A. – Indledning til Judichær / udg. af Arthur Arnholtz og Erik Dal

Eksterne henvisningerRediger

  • Kalliope.org (meget kort)
  • Denne artikel bygger på J. Paludans Biografi i 1. udgave: Dansk biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for tidsrummet 1537-1814, Udgivet af C. F. Bricka, 19 bd, Gyldendal, 1887–1905


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

 Artiklen om Søren Poulsen Gotlænder Judichær kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.