STS-128 (Space Transportation System-128) er rumfærgen Discoverys 37. rummission og blev opsendt 28. august 2009 11:59 PM EDT, 29. august klokken 5:59 dansk sommertid.[1]

STS-128
Missionsemblem
Missionsstatistik
Missionsnavn: STS-128
Rumagentur:NASA
Rumfærge: Discovery (37)
Antal besætningsmedlemmer:7
Affyringsrampe:LC-39A (KSC)
Opsendelse: 28. august 2009 11:59 pm EDT
Landing: 11. september kl. 8:53 pm EDT
Landet på:Edwards AFB
Varighed: 13 dage, 20 timer og 54 minutter
Antal kredsløb:219
Foto af besætningen

Navigation
Tidligere missionNæste mission
STS-127 STS-127STS-129 STS-129
Denne artikel handler om en mission i rumfærge-programmet. For informationer om programmet se rumfærge-programmet.

Missionen medbragte forsyninger til Den Internationale Rumstation (ISS) i Leonardo-containeren og udskiftede et besætningsmedlem. Leonardo fylder halvdelen af Discoverys lastrum og er et Multi-Purpose Logistics Module (MPLM). Leonardo blev koblet til ISS, så den kunne tømmes uden at bruge rumdragt.

Discoverys lastrum indeholdt desuden instrumenter med eksperimenter til forskning i vægtløst miljø på rumstationen.

Tre rumvandringer blev udført for at fuldføre opgaverne. Det var den 30. gang at en rumfærge koblede sig til ISS.

Besætning

redigér

Opsendes:

Hjemflyvning:

Missionen

redigér

Første opsendelsesforsøg d. 25. august blev aflyst pga. vejret.[2]

Andet opsendelsesforsøg d. 26. august blev aflyst pga. et teknisk problem med en ventil på den eksterne brinttank.[3] [4]

Opsendelsen

redigér
 
Opsendelsen fra Kennedy Space Center i Florida.

Discovery blev opsendt 28. august 2009 11:59 PM EDT, 29. august klokken 5:59 dansk sommertid.[5]

På missionens anden dag blev rumfærgens varmeskjold undersøgt for skader og på tredjedagen blev rumfærge sammenkoblet med rumstationen.[6]

Leonardo blev flyttet fra Discovery til rumstationen på missionens fjerde dag

Første rumvandring

redigér
 
Nicole Stott på 1. rumvandring

På missionens 5. dag, natten mellem den 1. og 2. september, blev turens første rumvandring udført af John Olivas og Nicole Stott. De frakoblede en 800 kg stor ammoniaktank fra P6 og nedtog nogle europæiske eksperimenter, der har været udsat for stråling og vakuum[7]. Under rumvandringen blev stoffet i Olivas handske er lidt trævlet ved pegefingeren, men han fik lov at forsatte da kontrollen mente det var et mindre problem. Kommunikationen blev afbrudt i cirka en halv time pga. stormvejr ved White Sands Missile Range hvor jordstationen til Tracking and Data Relay Satellite er lokaliseret.

John Olivas opdagede at ydersiden af rumstationen var mærket af sammenstød med rumaffald[8]. Rumvandringen varede 6 timer og 35 minutter.

Løbebåndet C.O.L.B.E.R.T. og luftrensnings-systemet Air Revitalization System (ARS) blev overført fra rumfærgen til ISS. ARS skal senere flyttes til Tranquility-modulet.

Eksperimenter på plads

redigér

På 6. dagen blev der overført last fra Leonardo til ISS. Fluids Integration Rack (FIR) og Minus Eighty Degree Laboratory Freezer (MELFI) er beholdere med eksperimenter til forskning på på rumstationen.

Der var meldinger om at noget rumaffald havde kurs mod rumstationen og NASA havde overvejelser at lave en undvigelsesmanøvre for at undgå et eventuelt sammenstød.

Anden rumvandring

redigér
 
Christer Fuglesang med ammoniak-tanke på 2. rumvandring

På missionens 7. dag, natten mellem den 3. og 4. september, blev turens anden rumvandring udført af John Olivas og Christer Fuglesang. De monterede en ny ammoniaktank[7] og udførte ekstra opgaver da de have tid i overskud til at udføre opgaverne. Rumvandringen varede 6 timer og 39 minutter.

Hviledag

redigér
 
Fuglesang på 3. rumvandring

På missionens 8. dag fik besætningen en delvis hviledag og fortsatte med overførsel af fragt mellem rumfærge og rumstation. Dagen startede med noget hviletid og derefter blev der afholdt en pressekonference sammen med ISS Ekspedition 20. Fuglesang fortalte om sin første rumvandring på denne mission at den havde været spændende og at det havde været overraskende nemt at håndtere den store tunge tank. Fuglesang blev spurgt af den svenske presse hvordan han havde det med at skulle udføre sin sidste rumvandring dagen efter. Han svarede at det både føltes rart men også lidt vemodigt, det ville nok blive lidt trist at lukke lugen til luftslusen for sidste gang. Men han understregede at han var taknemmelig for at være udvalgt til at udføre to rumvandringer. Muligheden for at deltage i yderligere missioner er for hans vedkommende ikke stor, men han mente at det nok var tid for andre at tage over, selvom han stadig havde lyst.[9]

Resten af dagen fortsatte besætningen med at flytte fragt og lavede forberedelser til missionens sidste rumvandring.

Tredje rumvandring

redigér
 
Danny Olivas på 3. rumvandring

På missionens 9. dag, natten mellem den 5. og 6. september, blev turens tredje rumvandring udført af John Olivas og Christer Fuglesang. De opsatte PAS-platformen (Payload Attachment System) til fremtidige småeksperimenter, udskiftede et nedslidt gyroskop og omlagde 18 m kabler fordi Tranquility skal monteres på Unitys bagbords luge, i stedet for nadirlugen [7]. En bolt blev sat i for at forhindre MPLM'en i at sætte sig fast og for at sikre at det kommende HTV[10] fartøj kan kobles til. Rumvandringen varede 7 timer og 1 minut.[11]

Overførsel af fragt

redigér

På missionens 10. dag fik besætningen igen en delvis hviledag og fortsatte med overførsel af fragt mellem rumfærge og rumstation.

På missionens 11. dag blev Leonardo flyttet retur til rumfærgen.

Frakobling og landings forberedelser

redigér
  • 12. dag – Frakobling + undersøgelse af varmeskjold
  • 13. dag – Forberedelse til landing

Landing

redigér

De første landingsforsøg blev planlagt til at være på Kennedy Space Center kl. 7:05 eller 8:42 d. 10. september PM EDT, dansk tid kl. 24:05 eller 01:42 d. 11. september. De blev aflyst pga. vejret i Florida.[12]

Den 12. september klokken 1:47 dansk sommertid, på missionens 219. kredsløb, blev Discoverys OMS-raketter tændt i tre minutter for at afbryde kredsløbet. Landingen foregik kl. 02:53 dansk sommertid på landingsbane 22 på Edwards Air Force Base i Californien. Det var den 54. gang at en rumfærge fra rummet landede på Edwards. NASA prøver ellers at undgå landinger på Edwards, da rumfærgen så skal hjemflyves på ryggen af en jumbojet. Fordi Discovery er lastet med Leonardo, skal der foretages fire optankninger undervejs.[13]

Nyttelast

redigér
Leonardo
Leonardo er et Multi-Purpose Logistics Module (MPLM) der benyttes til transport af store mængder forsyninger til og fra ISS.

Instrumenter med eksperimenter til forskning i vægtløst miljø på rumstationen medbringes:

Materials Science Research Rack (MSRR-1)
MSRR er en beholder til forskning i forskellige stoffer fx; metaller, krystaller, halvledere legeringer, polymer osv.
Fluids Integration Rack (FIR)
FIR er en beholder til forskning af flydende stoffer og deres tilstands-skift under nedkøling og kogning fx; kolloider, gel osv.
Minus Eighty Degree Laboratory Freezer (MELFI)
MELFI er en fryser til langtids opbevaring af forsøg på rumstationen, da visse forsøg først kan analyseres på Jorden bliver de frosset ned. Fryseren kan nå temperaturer ned til -80 °C[14].

Andre hardwareelementer:

Air Revitalization System (ARS), Carbon Dioxide Removal Assembly (CDRA)
ARS er et luftrensningssystem til fjernelse af CO2 på rumstationen.
Lightweight Multi-Purpose Carrier (LMC) med Ammonia Tank Assembly (ATA)
Ammoniaktank til udskiftning, den skal installeres på missionens 2. rumvandring.
C.O.L.B.E.R.T. (T2)
Combined Operational Load Bearing External Resistance Treadmill, et løbebånd til astronauternes træning (opkaldt efter den amerikanske komiker Stephen Colbert) [15].

Hovedartikler:

  Hovedartikler: Rumfærge og Rumfærge-programmet.
 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger

redigér
  1. ^ As Valve Analysis Moves On, Launch Team Resets (engelsk) hentet d. 27. august 2009
  2. ^ Weather scrubs shuttle Discovery's late-night launch (engelsk) hentet d. 25. august 2009
  3. ^ Another scrub for space shuttle Discovery's launch (engelsk) hentet d. 26. august 2009
  4. ^ Discovery må vente Arkiveret 22. februar 2021 hos Wayback Machine hentet d. 26. august 2009
  5. ^ Rumfærgen Discovery sendt af sted hentet d. 29. august 2009
  6. ^ Nyt løbebånd ankommet til rumstationen Arkiveret 1. september 2009 hos Wayback Machine hentet d. 31. august 2009
  7. ^ a b c Rymdpromenaderna (svensk) (2009-08-11)
  8. ^ Forbløffet astronaut: Har I set alle de huller i rumstationen? Arkiveret 6. september 2009 hos Wayback Machine hentet d. 7. september 2009
  9. ^ Tyngdlös Fuglesang mötte pressen (Webside ikke længere tilgængelig) Tidningarnas Telegrambyrå (TT) (svensk)
  10. ^ H-II Transfer Vehicle JAXA (engelsk)
  11. ^ Spacewalk No. 3 ends Spaceflightnoe.com (engelsk)
  12. ^ Mission Status Center Spaceflightnoe.com (engelsk)
  13. ^ 0200 GMT (10:00 p.m. EDT Friday: "Discovery's ferryflight back to Kennedy Space Center from Edwards Air Force Base atop a 747 carrier jet will occur in about a week. Given the heavy weight of the orbiter with the Leonardo module in its payload bay, four refueling stops and at least one overnight stop is planned, Mike Moses says. hentet d. 12. september 2009
  14. ^ Minus Eighty-Degree Laboratory Freezer for ISS (MELFI) Arkiveret 1. november 2008 hos Wayback Machine (engelsk) hentet d. 25. august 2009
  15. ^ Do Tread on Me Arkiveret 21. august 2009 hos Wayback Machine NASA (engelsk)