Sigfrid Edström

svensk ingeniør

Johannes Sigfrid Edström (født 21. november 1870 i MorlandaOrust i Bohuslän, død 18. marts 1964) var en svensk forretningsmand, ingeniør og sportsfunktionær. Han var den fjerde præsident i Den Internationale Olympiske Komité.

Sigfrid Edström
Sigfrid Edstrom.jpg
Personlig information
Fulde navn Johannes Sigfrid Edström
Født 21. november 1870(1870-11-21)
Morlanda, Bohuslän
Død 18. marts 1964 (93 år)
Stockholm Rediger på Wikidata
Nationalitet Sverige Svensk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Chalmers tekniska högskola Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien,
Den Internationale Olympiske Komité Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Forretningsmand og ingeniør
Arbejdsgiver ASEA (1903-1949) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kroneordenen,
Æreslegionens Storkors,
Vasaordenen (1942),
Kommandør af St. Olavs Orden,
Orde van Oranje-Nassau med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Edström studerede på Chalmers tekniska högskola i Göteborg og senere både i Schweiz og USA. Han var i sin ungdom en habil sprinter med tider ned mod 11,0 sekunder på 100 meter. Han var direktør i elektronikselskabet ASEA fra 1903 til 1933 og formand i bestyrelsen der fra 1934 til 1939.

Allerede i 1912, under OL i Stockholm, var Edström involveret i det svenske idrætsforbund og var med i organisationskomitéen. I løbet af legene blev det internationale atletikforbund (IAAF), stiftet og Edström blev valgt til IAAFs første formand. Han sad som formand her til 1946.

Han blev medlem i IOK i 1920 og havde en position i styret en periode før han blev næstformand i 1931. Da siddende IOK-formand Henri de Baillet-Latour døde i 1942, blev Edström administrerende formand frem til slutningen af anden verdenskrig, hvorpå han formelt blev valgt som formand. Han var central i arbejdet med at genrejse IOK, og den olympiske bevægelse efter krigen. I 1952, 82 år gammel, trak han sig fra formandsposten og blev efterfulgt af Avery Brundage.

ReferencerRediger

  • Profil hos den internaonale olympiske komité
  • Artikel hos den internationale olympiske komité