1864 - Østrigske og preussiske tropper går over Ejderen - og dermed er krigen mod Danmark startet. Danskerne har 4 sårede, 7 fangne og 3 savnede efter det første sammenstød. De allierede tyskere og preussere lider ingen tab. De danske forposter trækker sig tilbage til Dannevirke-stillingen.
1917 - Tyskland proklamerer "uindskrænket ubådskrig". Det sker i et forsøg på at skabe en total blokade af England for at tvinge landet til fred. Det betyder, at dansk skibsfart næsten går i stå efter et par sænkninger med mange døde. I alt sænker tyske ubåde under 1. verdenskrig 5.234 skibe - deraf ca. 250 danske. Kun 178 ubåde lider samme skæbne. 667 danske søfolk i handelsflåden mister livet under krigen som følge af den uindskrænkede ubådskrig.
1919 - Den første ”Miss America” konkurrence bliver afholdt. Konkurrencen afholdes i New York City og bliver vundet af en kvinde, der både er gift og mor til to børn.
1949 - Det amerikanske pladeselskabRCA Victor udsender historiens første single, der kører med 45 omdrejninger i minuttet. 45-singlen slår snart efter 78'eren ud af markedet.
1987 - 24 buspassagerer bliver dræbt i den værste bilulykke i Jugoslavien siden 2. verdenskrig, da en danske lastvognschauffør kører ind i bussen. Chaufføren anklages for uforsvarlig kørsel, og sagen bliver stærkt omtalt i Danmark. I april får han 6 års fængsel som eneansvarlig for ulykken, der sker i stærkt snevejr. Han løslades i maj 1989 efter en udvekslingsaftale mellem Danmark og Jugoslavien.
1987 - Terry Williams fra Los Gatos i Californien, USA, vinder historiens til da største gevinst på en enarmet tyveknægt - nemlig 4,9 millioner $.
1997 - Mere end 50 år efter 2. verdenskrigs afslutning får danske SS-frivillige stadig udbetalt pension fra Tyskland for deres deltagelse i Hitlers krigsmaskine, oplyser de tyske myndigheder.
2004 - Janet Jackson viser kort sit bryst under halvlegsunderholdningen i Super Bowl finalen, hvilket skaber stor furore og forargelse i den amerikanske offentlighed.