Slagteren ved Kultorvet
Slagteren ved Kultorvet (tidligere Lammeslagteren) er en slagter, der ligger på Frederiksborggade tæt ved Kultorvet i København. Forretningen blev grundlagt i 1888 og er dermed blandt landets ældste slagtere.
Slagteren ved Kultorvet | |
---|---|
![]() Facaden af slagterbutikken. | |
Virksomhedsinformation | |
Branche | Fødevarer |
Grundlagt | 1. oktober 1888 |
Hovedsæde | Frederiksborggade 4, København, Danmark |
Nøglepersoner | Jens "Slagter" Petersen (indehaver) |
Produkter | Kød |
Eksterne henvisninger | |
www.slagterenvedkultorvet.dk | |
CVR-nummer |
13487588 ![]() |
OpenCorporates |
dk/13487588 ![]() |
De ansatte i butikken bærer bowlerhatte, som slagtere traditionelt har gjort det.
Siden 1997 har alt slagterforretningens kød været økologisk.[1][2][3] Op til jul bliver der produceret blodpølse til en lille mængde faste kunder.[4]
HistorieRediger
Slagterforretningen blev etableret, da slagtermester Niels Hansen åbnede d. 1. oktober 1888.[1] Han havde fire andre butikker rundt om i København.[5] Butikken blev overdraget til Christensen og Engberg i 1929. Engberg blev eneejer i 1933, da Christensen forlod den pga. alkoholisme.[6]
I 1950'erne blev butikken omdøbt til Lammeslagteren, da Engberg begyndte at importere lammekød fra New Zealand. Han drev forretningen frem til 1970, da han i en alder af 82 år solgte den videre til "Kesse" Meisler Jørgensen fra Kødbyen. Jørgensen drev herefter slagterbutikken i de følgende 14 år. I starten af 1980'erne solgte han den til sin søn Niels, men det var fortsat den gamle Jørgensen, der stod i butikken. Han døde i 1984.[6]
I 1989 blev butikken videresolgt til den Jens "Slagter" Petersen[5] og hans nu forhenværende kompagnon Jan Nielsen, der tidligere havde arbejdet i Birkerød. Jens Slagter havde desuden tidligere arbejdet i London og Australien.[1][5] Nielsen overlod sit ejerskab til Ken Siems i 1995. Han solgte sit ejerskab igen i 2001, hvorefter forretningen fusionerede med Jens Slagters tidligere slagterforretning i Birkerød. Som følge af økonomiske problemer blev de dog splittet op i to selvstændige butikker igen i sommeren 2003.[6]
I 2004 blev Jens Slagter kåret til "Årets Laugsmester" af Københavns Slagterlaug.[3]
I 2014 blev Slagteren ved Kultorvet dømt til at betale 190.000 kr. i bøde, efter at butikken havde haft en udenlandsstuderende ansat over de 15 timer om ugen, som loven tillader. Dommen blev kritiseret af Dansk Erhverv,[7] og Jens Slagter ankede dommen,[8] men tabte året efter sagen ved Vestre Landsret og måtte betale bøden, der blev nedsat til 125.000 kr.[9] I protest mod at der var gået "ged" i systemet, delte han gratis grillet gedekød ud ved forretningen.[10] Kødet kom fra det økologiske landbrug Knuthenlund på Lolland.[11]
Jens Slagter døde den 28. december 2017.[5]
ReferencerRediger
- ^ a b c Slagteren ved Kultorvet. meyou.dk. Hentet 17/1-2016
- ^ Slagteren ved Kultorvet Arkiveret 19. september 2015 hos Wayback Machine. GoGreenCopenhagen.dk. Hentet 17/1-2016
- ^ a b Slagteren ved Kultorvet. Berlingske. Hentet 17/1-2016
- ^ Et stykke med fortid: Blodig juleklassiker er på retræte. Politiken. Hentet 17/1-2016
- ^ a b c d Slagteren 'Jens Slagter' er død. BT. Hentet 29/12-2017
- ^ a b c Tidslinjen. Hentet 17/1-2016
- ^ Slagteren ved Kultorvet ramt urimeligt hårdt Arkiveret 13. september 2014 hos Wayback Machine. Dansk Erhverv. Hentet 17/1-2017
- ^ Kendt slagter kæmpede forgæves mod stor bøde. Politiken. Hentet 17/1-2016
- ^ Slagteren ved Kultorvet kendt skyldig i ikke at kende loven godt nok. Politiken. Hentet 17/1-2016
- ^ Slagter Jens deler gratis ged ud: En smagsprøve på retssystemet. Ekstra Bladet. Hentet 17/1-201
- ^ Der er gået ged i Kultorvet!. Slagteren ved Kultorvet på Facebook. Hentet 17/1-2016
Eksterne henvisningerRediger
- www.slagterenvedkultorvet.dk
- Smiley på Fødevarestyrelsens hjemmeside
Koordinater: 55°40′58″N 12°34′25″Ø / 55.68284°N 12.57373°Ø