Snave (Assens Kommune)

landsby 10 km sydøst for Assens på Fyn

Snave er en lille landsby på det vestlige Fyn med 212 indbyggere (2023)[1], beliggende i Dreslette Sogn 12 kilometer sydøst for Assens og 8 kilometer vest for Haarby. Byen befinder sig i Assens Kommune og hører til Region Syddanmark.

Snave
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Assens Kommune
Sogn Dreslette Sogn
Postnr. 5683 Haarby
Demografi
Snave by 212[1] (2023)
Kommunen 40.944[1] (2023)
 - Areal 512,00 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.assens.dk
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Snave. (Se også artikler, som begynder med Snave)

Om Snave redigér

Snave landsbyen er omringet af en smuk natur og et hyggeligt socialt samvær, hvor man ofte bliver mødt af hilsen og kæmpe smil fra den velkendte gå klub af Snaves beboer. Man kan nemt komme til vandet, da det blot kræver en tur på de hyggelige stier og småveje, som kan klares på cykel eller gåben. Der er åbent for at fiske, sejle og nøgenbade uden at blive set skævt til. Skal man handle, så skal turen gå til den store Spar-købmand i Ebberup, til Netto eller Superbrugsen i Haarby eller tage den lidt længere tur til Assens, hvor der er et stort udvalg af forretninger. Det skal også nævnes, at der ofte kan findes boder i Snave, hvor man bliver budt på varer som f.eks. kartofler og bær.

I gamle dage fandt man i Snave både skole, bageri-, mejeri- og købmandsbutik, en smedje og Snave Vognmandsforretning fra 1947, som flyttede til Haarby i december 2015.

Dreslette Forsamlingshus, som befinder sig midt i byen, bliver stadig brugt til generalforsamlinger og kan lejes til f.eks. konfirmation, bryllup, fødselsdag og andre begivenheder. Huset blev i starten omtalt for skolen, hvor der bl.a. var bibellæsning, gymnastik, danseskole og kursus af den lokale husholdningsforening, til man fik sogneskolen i 1960. I en kort periode blev forsamlingshusets brugt som opbevaring af en bogsamling.

Landsbyskolen, Dreslette skole blev nedlagt i sommeren 2017, hvor skolen førhen havde særlig tilladelse fra Undervisningsministeret som nytænkning af beslutningen om fællesinstitution. Dvs. både SFO og børnehave under samme fysiske rammer, samt fælles ledelse/bestyrelse.

I dag kan man både beskæftige sig med den årlige Snavefest, Snave Ridecenter, feriehusudlejning, Dyr'expressen og Vestfyns Auto, hvor bygningen er det gamle mejeri fra 1916. Ønsker man en overnatning i Snave, kan man booke sig ind på Bed & Breakfast Kallehavegaard. Bliver man helt vildt med Snave, kan man slå sig ned på Pindskrog, hvor der står flere tomme grunde til salg.

Dreslette Kirke, der især er kendt for sin røde farve og sit særprægede tårn, og Dreslette Forsamlingshus fra slutningen af 1800-tallet, står heldigvis stadig.

Snave er også kendt som stedet, hvor en mobiltelefon-reklame (Sonofon) fra tv med rollepersonen Polle udspiller sig. Denne reklame udvidedes senere til en egentlig spillefilm, Polle Fiction, fra (2002). Dette er grunden til, at gennemkørende kan komme i tvivl, hvilken by de passerer, da byskiltet ofte bliver stjålet. På dette nye tidspunkt er Snave skiltet blevet forsikret.

Snave fik i 2021 igen opmærksomhed efter medvirken i Peter Ingemanns tv-program Ingemann, Fyn & Lolland-Falster.

Kilder redigér

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
 Spire
Denne artikel om geografi i Assens Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
 Denne artikel om lokaliteten Snave (Assens Kommune) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.