Sortplettet blåfugl

Sortplettet blåfugl (Phengaris arion) er en sommerfugl i blåfuglefamilien. Den er udbredt i Europa og Asien, men er i Nordvesteuropa gået meget tilbage i antal i nyere tid. I Danmark er den gået stærkt tilbage allerede siden 1800-tallet, hvor den fandtes i mange dele af landet. Sortplettet blåfugl findes i dag på enkelte lokaliteter i Nordjylland og på Møn. Den lever i Danmark på tørre, ugødede overdrev og klitheder, hvor dens værtsplante timian findes. Larven parasiterer på stikmyrer (Myrmica).

Sortplettet blåfugl
Bevaringsstatus

Kritisk truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropoda (Leddyr)
Klasse Insecta (Insekter)
Orden Lepidoptera (Sommerfugle)
Familie Lycaenidae (Blåfuglefamilien)
Slægt Phengaris
Art P. arion
Videnskabeligt artsnavn
Phengaris arion
(Linnaeus, 1758)
Synonymer
Maculinea arion
Hjælp til læsning af taksobokse

Arten blev videnskabeligt beskrevet af Carl von Linné i 1758.

Udseende redigér

Med et vingefang på ca. 4 cm. er sortplettet blåfugl den største af de danske blåfugle. Omkransende de blå for- og bagvinger har den en bred mørk søm, som er lidt kraftigere hos hunnen. På forvingernes overside har den 5-6 sorte pletter, som har givet arten navn. Arten varierer dog en del, og det er ikke helt ualmindeligt at se individer, hvor pletterne mangler helt. Dette gælder i høj grad på Møn, hvor det skønnes at være gældende for ca. hver femte sortplettet blåfugl. På undersiden har arten også markante sorte pletter, samt blågrøn metalglans ved roden af bagvingen.

Livscyklus redigér

Ægget lægges i blomsterhoveder af værtsplanten og klækker i løbet af en uges tid. Den lille larve lever af blomster og modnende frø i 2-3 uger, hvorefter den forlader planten og lader sig adoptere af myrer af slægten Myrmica. Myrerne transporterer den nu ca. 3 mm lange larve til myreboet, hvor den lever som parasit af myrernes yngel indtil det følgende forår. Blåfuglelarven forpupper sig i myreboet og den voksne sommerfugl klækker normalt i sidste halvdel af juni eller første halvdel af juli.

Larvens foderplanter redigér

Især timian, men merian bruges også.

Kilder/Henvisninger redigér

  1. ^ Helsing, F. (2019), "Dagsommerfugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 22. januar 2020
 Spire
Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.