Sovremennyj-klassen

Sovremennyj-klassen er en destroyerklasse udviklet til Sovjetunionens flåde og er den russiske flådes primære enhed til overfladekrigsførelse. Den sovjetiske betegnelse for klassen var Projekt 956, Sarytj (Våge).

Sovremennyj-klassen
Klasseoversigt
Type	Destroyer
Tidligere bruger(e)	Sovjetunionens flåde
Bruger(e)	Ruslands flåde‎ Folkets Befrielseshærs flåde
Værft	Severnaja Verf
Byggeperiode	1976-2006
Byggede enheder	21
Operative enheder	12
Udgåede enheder	9
Tekniske data
Deplacement	7.940 tons (fuldt lastet)
Længde	156,00 meter
Bredde	17,30 meter
Dybgang	6,50 meter
Fremdrift	2× dampturbiner 4× kedler 2× turboladere
Hjælpemaskineri	2× dieselgenerator
Fart	33 knob
Rækkevidde	4.000 sømil ved 18 knob
Besætning	350 mand
Sensorpakke	1× Top Plate luftvarslingsradar 3× Palm Frond overfladevarslingsradar 6× Front Dome ildledelsesradar 1× Kite Screech ildledelsesradar 2× Bass Tilt ildledelsesradar 2× MR-410 eller MP-405 ESM-systemer 2-8× Spektr-F laseradvarslingssystemer
Soft kill-udstyr	8× PK10 missilvildledningssystem 2× PK2 missilvildledningssystem 2× Bell Shroud ECM-system 2× Bell Squat ECM-system 4× Foot-ball B ECM-system 1× MR-407 ECM-system
Artilleri	2× 130 mm dobbeltløbede AK130 kanoner 4× 30 mm AK630 maskinkanoner (AK630 udskiftet med to stk Kashtan CIWS på nyere skibe)
Missiler	44× SA-N-7 SAM (SA-N-17/SA-N-12 på nyere enheder) 8× SS-N-22
Torpedoer	2× dobbelte 533 mm torpedorør
Dybdebomber	2× RBU1000 antiubådsmortérer
Miner	Op til 22 stk.
Flyfaciliteter	Hangar og helikopterdæk

Klassens primære rolle er at angribe fjendtlige skibe mens man yder beskyttelse mod skibe og fly for venlige krigsskibe og handelsskibe. Klassen supplerer Udaloj-klassen der er flådens primære antiubådsenhed.

Historie

Destroyeren Osmotritelnyj.

Projektet begyndte i slutningen af 1960'erne da det viste sig at kanoner stadig havde en vigtig maritim rolle, især i forbindelse med amfibiekrigsførelse og de eksisterende primært kanonbevæbnede krydsere og destroyere begyndte at nå deres pensionsalder. Man begyndte forfra med et nyt design der byggede på den nye 130 mm skibskanon hvor der blev udviklet både en enkelt- og en dobbeltløbet udgave, hvorefter man valgte at benytte den dobbeltløbede på grund af den højere skudkadence. I 1971 fik Severnaja designbureauet tilladelse til at begynde at designe et skib der "var i stand at støtte landgangsoperationer". På samme tid begyndte US Navy at bygge den nye Spruance-klasse destroyer. Som et modsvar til denne nye trussel blev klassen opgraderet med et nyt luftforsvarssystem og nye antiskibsmissiler. Selvom den sojvetiske flåde hovedsageligt var overgået til gasturbinefremdrift besluttede man at udstyre klassen med dampturbiner, delvist fordi produktionen af sovjetiske maritime gasturbiner ikke havde levet op til forventningerne. Det første skib i klassen, Sovremennyj, blev køllagt i 1976 og indgik i aktiv tjeneste i 1980. I alt blev der bygget 18 skibe til Sovjetunionen/Rusland hvoraf kun de 10 stadig er i flådens tal, primært på grund af manglende finansielle midler og personel. Alle skibene blev bygget af Severnaja skibsværftet i Sankt Petersborg.

Skibene har et maksimalt deplacement på 7.940 tons. Dimensionerne er: Længde 156 meter, bredde 17,30 meter og en maksimal dybgang på 6,50 meter. De er udstyret med en antiubådshelikopter, 44 luftforsvarsmissiler, otte antiskibsmissiler, miner, langtrækkende kanoner og et sofistikeret system til elektronisk krigsførelse.

Der er i alt tre versioner af klassen: Det originale Projekt 956 bevæbnet med 3M80-versionen af SS-N-22 missilet hvorimod Projekt 956A blev udstyret med den forbedrede 3M80M-version af SS-N-22 missilet med noget længere rækkevidde. Hovedforskellen mellem de to underklasser er at missilsiloerne er længere på 956A på grund af det nyere missil. En tredje og sidste version, Projekt 956EM, der blev udviklet udelukkende til den kinesiske flåde.

Design

Kommando og kontrol

Skibenes kampinformationssystemer kan benytte data fra skibenes egne aktive og passive sensorer, fra andre skibe eller fly i styrken eller link fra skibenes egne helikoptere til at engagere potentielle fjender. Systemet er i stand til at engagere adskillige mål samtidig.

Missiler

Midtskibs

Klassen er udstyret med Raduga Moskit antiskibsmissilsystemet med to dobbelte firekanistrede affyringssystemer placeret på begge sider af overbygningen med en vinkel på omkring 15°. I alt medbringes der otte Moskit 3M80E missiler, NATO-rapporteringsnavn: SS-N-22 Sunburn). Missilet er et sea skimming missil der flyver med en hastighed på omkring mach 2,5 og et sprænghoved på enten 300 højeksplosivt sprængstof eller et 200 kiloton nukleart sprænghoved. Missilet har en rækkevidde på mellem 10 og 120 kilometer. Missilets startvægt er 4.000 kg.

Shtil overflade-til-luft-missilsystemer er installeret på det forhøjede dæk agten for den dobbeltløbede 130 mm kanon og består af 48 missiler. Shtil-missilet kaldes i NATO-kredse for SA-N-7 (Gadfly). fra skib nummer 9 og frem benyttes samme affyringssystem til SA-17 Grizzly/SA-N-12 Yezh missilerne. Systemet benytter skibets luftvarslingsradar til at spore mål og seks forskellige Top Dome ildledelsesradar der er i stand til at styre missiler mod hver deres mål samtidig. Missilernes rækkevidde er op til 25 kilometer og kan benyttes mod mål med hastigheder på op til 830 meter/sekundet.

Kanonsystemer

Forskibet

Skibenes 130 mm kanoner er af typen AK130-MR-184. Kanonsystemet inkluderer et computeriseret kontrolsystem med elektroniske- og elektrooptiske ildledelsessystemer. Kanonen kan benyttes i fuldt automatisk mode med input fra skibets radar- og optiske systemer. Systemet kan naturligvis også også anvendes manuelt. Skudkadencen er omdiskuteret, men forskellige russiske kilder antyder en kadence på 30-40 skud i minuttet per løb, hvilket cirka svarer til en fransk Creusot-Loire 100 mm eller den italienske Otobreda 127 mm, men hurtigere end den amerikanske 127 mm Mark 45.

Klassen er desuden udstyret med fire seksløbede 30 mm AK-630 gatling maskinkanoner. Skudkadencen er op til 5.000 skud i minuttet med en effektiv rækkevidde på 4.000 meter for lavtflyvende missiler og 5.000 meter for overflademål. Kanonsystemet er udstyret med et radar- og optisk ildledelsessystem. De nyere skibe i klassen er i stedet udstyret med to Kashtan CIWS-systemer.

Antiubådssystemer

Helikopterdækket.

Destroyerne har to dobbelte 533 mm torpedorør samt to RBU1000 antiubådsmortérer.

Helikopter

Skibene er i stand til at medbringe en Kamov Ka-27 (Helix) antiubådshelikopter. Helikopteren kan anvendes i op til sea state 5 og ud til 200 kilometer fra moderskibet.

Soft kill

Sovremennyj-klassen er udstyret med over 200 chaffraketter til dets to PK-2 missilvildledningssystemer samt et ECM-system til at ødelægge missilernes målfatning.

Sensorer

Bezuderzjnyj undervejs.

Klassen er udstyret med en ganske imponerende sensor- og ECM-system: Top Plate (MR-760) luftvarslingsradar med 230 kilometers rækkevidde, Mineral systemet ('Band Stand') giver målopdateringer til skibets antiskibsmissiler, tre Palm Frond navigations/overfladevarslingsradarer, 2 Bass Tilt ildledelsesradarer (til AK630-maskinkanonerne, nyere versioner benytter dog to styk Hot Flash ildledelsesradarer til Kashtan CIWS), 6 Top Dome ildledelsesradarer til SA-N-7 luftforsvarsmissilerne, en 'Kite Screech' radar til 130 mm kanonen. ECM- og ESM-systemerne er mange: 2 MR-410 eller MP-405 ESM-systemer, 2 MRP-11M 12M ('Bell Shroud'), 2 Bell Squat, 4 Foot-ball B og et MR-407 ECM-systemer. 2 PK-2M missilvildledningssystemer (140 mm), 8 PK-10 (120 mm), 2-8 Spektr-F laseradvarslingssystemer, et Squeeze Box (TV, laser og IR-system). Sonar: Et MGK-355 medium- og højfrekventt (MF/HF) Platina integreret sonarsystem (NATO-rapporteringsnavn Bull Horn) der inkluderer et MG-335 skrogmonteret sonarsystem. 956-projektet er ikke udrustet med andet end den skrogmonterede sonar da skibenes sonarsystemer kun er til selvforsvar. De nyere projekt 956A-skibe er derimod udrustet med et forbedret MGK-355MS Platina system der inkluderer en skrogmonteret sonar, en VDS og et TASS, der i NATO-sammenhænge er benævnt henholdsvis Bull Nose/Mare Tail/Steer Hide. Efter sigende er projekt 956EM udstyret med endnu et forbedret system der benyttet en skrogmonteret sonar samt en TASS (med NATO-rapporteringsnavnene Horse Jaw og Horse Tail).

Fremdrivning

Skibenes fremdrivningssystem består af to dampturbiner der hver producerer 50.000 Hk sammen med fire højtrykskedler. Skibene er udstyret med to propeller og er i stand til at skyde en fart på 33 knob. Ved en fart på 18 knob vil skibene være i stand til at kunne sejle 3.920 sømil. flere af skibene i klassen har oplevet så alvorlige problemer med fremdrivningssystemet at de har måtte udgået fra aktiv tjneneste.

Kinesiske varianter

I Folkerepublikken Kina har Folkets Befrielseshærs Flåde købt to modificerede destroyere af klassen der blev leveret i december 1999 og november 2000. I 2002 bestilte flåden yderligere to skibe i klassen af et forbedret design. Det første skib blev søsat i slutningen af 2005, mens det sidste skib blev søsaat i 2006. Kinas anskaffelse af Sovremennyj-klassen bekymrede flere af landets naboer i fjernøsten, især Taiwan der betragtes af Kina som en løbsk provins.

På de to sidste kinesiske skibe blev den agterste 130 mm kanon fjernet, de fire AK630 blev erstattet af to Kashtan CIWS, der består af to 30 mm maskinkanoner og otte SA-N-11 (Grissom) luftforsvarsmissiler. Skibene var desuden også de første der blev udrustet med en ny version af SS-N-22 missilet, benævnt 3-M80MBE, der nu kunne række 200 kilometer. Luftforsvaret blev opgraderet til at kunne benytte de nyere SA-N-12/SA-N-17 missiler.

I 2006 blev der installeret et antal nye domer på overbygningen, hvilket måske er en opgradering af det kinesiske datalinksystem HN-900 (den kinesiske version af Link 11) samt SATCOM.

De to første skibe kostede 600 millioner amerikanske dollar (1990'er priser), hvorimod de to andre skibe kostede 1,5 milliard dollar

Skibe i klassen

Stojkij set oppefra.

Pnt.	Navn	Projekt	Kølen lagt	Søsat	Indgået	Skæbne	Kaldesignal
Rusland
420	Sovremennyj	956	3. marts 1976	18. november 1978	25. december 1980	Udgået 15. november 1998, skrottet 2003	-
475	Ottjajannyj	956	4. marts 1977	29. marts 1980	30. september 1982	Udgået 12. september 1998	-
474	Otlitjnyj	956	22. april 1978	21. marts 1981	30. september 1983	Udgået 22. november 1998	-
730	Osmotritelnyj	956	27. oktober 1978	24. paril 1982	30. september 1984	Udgået 16. august 1997	-
439	Bezupretjnyj	956	28. januar 1981	30. juli 1983	7. januar 1986	Udgået i 2002	-
720	Boevoj	956	26. marts 1982	4. august 1984	5. november 1986	I reserve ved Stillehavsflåden	-
743	Stojkij	956	28. september 1982	27. juli 1985	24. febuar 1987	Udgået 30. maj 1998	-
415	Okrylonnyj	956	16. april 1983	31. maj 1986	26. marts 1988	Udgået 29. november 1998, skrottet 1999	-
778	Burnyj	956	4. november 1983	30. december 1986	9. november 1988	I tjeneste ved Stillehavsflåden	-
429	Bezuderzjnyj	956	23. november 1984	30. maj 1987	7. august 1989	I reserve ved Stillehavsflåden	-
715	Bystryj	956	29. oktober 1985	28. november 1987	30. oktober 1989	I tjeneste ved Stillehavsflåden	-
420	Rastoropnyj	956	15. august 1986	4. juni 1988	7. juli 1990	Udgået 2000	-
754	Bezbojaznennyj	956	8. januar 1987	18. februar 1989	29. december 1990	I tjeneste ved Stillehavsflåden	-
406	Gremjasjtjij	956A	24. februar 1987	30. september 1989	11. juli 1991	I reserve ved Stillehavsflåden	-
620	Bespokojnyj	956A	8. april 1987	9. juni 1990	11. februar 1992	I reserve ved Østersøflåden	-
610	Nastojtjnvyj	956A	7. april 1988	19. januar 1991	27. marts 1993	I tjeneste ved Østersøflåden	-
434	Admiral Ushakov (ex-Besstrasjnyj)	956A	16. april 1988	28. december 1991	17. april 1994	I tjeneste ved Stillehavsflåden	-
Kina
136	Hangzhou (ex-Vazjnyj)	956A	4. november 1988	23. maj 1994	25. december 1999	Solgt til Kina før færdiggørelse, i aktiv tjeneste	-
137	Fuzhou (ex-Alexander Nevskij)	956A	22. februar 1989	16. april 1999	16. januar 2001	Solgt til Kina før færdiggørelse, i aktiv tjeneste	-
138	Taizhou	956EM	27. juni 2002	27. april 2004	28. december 2005	I aktiv tjeneste	-
139	Ningbo	956EM	2003	23. juli 2004	28. september 2006	I aktiv tjeneste	-

Kina har efter sigende en option på købet af yderligere to skibe i klassen, men det anses for usandsynligt at de vil udnytte optionen da man allerede nu bygger krigsskibe i Kina der er mere avanceret.

Henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sovremennyj-klassen

• ship.bsu.by Arkiveret 4. marts 2009 hos Wayback Machine Besøgt 2. maj 2011 (russisk)
• fas.org: Project 956 Sarych Sovremenny class Guided Missile Destroyer Arkiveret 27. januar 2008 hos Wayback Machine Besøgt 2. maj 2011
• All russian-ships.info: Complete Ship List ' Besøgt 2. maj 2011
• Jane's Fighting Ships 2008 (digital version)