Versionen fra 29. mar. 2019, 11:37 vis kilde Weblars (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 23.501 edits →‎Tilføjelser inden i teksten: element er det engelske ord for grundstof ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. mar. 2019, 13:45 vis kilde Tøndemageren (diskussion \| bidrag) 35.163 edits fodnote -> slutnote jf diskussionsside Gå til næste forskel →
Linje 8: == Typer af referencer == {{Genvej\|WP:CITETYPE\|WP:REFTYPE}} * En '''fuldstændig reference''' identificerer fuldstændigt en [[Wikipedia:Verificerbarhed\|pålidelig kilde]] og, hvor det er relevant, det sted i kilden (såsom et sidenummer), hvor de pågældende oplysninger kan findes. For eksempel: {{xt\|Rawls, John. ''A Theory of Justice''. Harvard University Press, 1971, s. 1.}} Denne type henvisning er som regel givet som en [[Hjælp:~~Fodnote~~Slutnote\|~~fodnote~~slutnote]] og er den mest anvendte referencemetode i Wikipedia-artikler. * En '''indbygget reference''' er enhver henvisning tilføjet tæt på det materiale, det understøtter, for eksempel efter en sætning eller afsnit, normalt i form af en ~~fodnote~~slutnote. * En '''kort reference''' er en indbygget reference, der identificerer det sted i en kilde, hvor man kan finde specifik information, men uden at give fuldstændige oplysninger om kilden – disse har været givet i en fuld bibliografisk ~~citation~~reference<ref>{{cite web\|url=http://www.informationsordbogen.dk/concept.php?cid=162\|title=Bibliografisk reference\|publisher=Københavns Universitet - Det informationsvidenskabelige akademi\|work=informationsordbogen\|accessdate={{date\|2019-3-29}}}}</ref> enten i en tidligere ~~fodnote~~slutnote, eller i et separat afsnit. For eksempel: {{xt\|Rawls 1971, s. 1.}} Dette system er brugt i nogle artikler; de korte referencer kan angives enten som slutnoter eller som parentetiske henvisninger i teksten. * ''' Tilføjelser inden i teksten''' indebærer at tilføje kilden til en påstand i en artikel tekst, såsom {{xt\|Rawls argumenterer for X.<sup>[5]</sup>}} Dette er gjort, når en forfatter eller taler bør krediteres, såsom med citater, [[Wikipedia:Let omskrivning\|let omskrivning]] eller påstande om holdninger eller usikre forhold. Tilføjelser inde i teksten giver ikke alle kildens detaljer – dette gøres i en ~~fodnote~~slutnote på den normale måde. Se [[#Tilføjelser inde i teksten\|Tilføjelser inde i teksten]] nedenfor. * En '''generel henvisning''' er en henvisning, der understøtter indhold, men som ikke er knyttet til noget bestemt stykke materiale i artiklen via en indbygget reference. Henvisninger er normalt opført i slutningen af en artikel i et reference-afsnit. De findes normalt i de underudviklede artikler, især når alt artiklens indhold er støttet op af én enkelt kilde. De kan også være anført i de mere udviklede artikler som et supplement til indbyggede referencer. Linje 245: <nowiki>== Referencer ==</nowiki> <nowiki>{{Reflist}}</nowiki> Slutnoterne vil derefter automatisk blive opført i henhold til nævnte afsnitsoverskrift. Hver nummereret ~~fodnotemarkør~~slutnotemarkør i teksten, er et klikbart link til den tilsvarende ~~fodnote~~slutnote, og hver ~~fodnote~~slutnote indeholder en [[Caret\|hat]], der linker tilbage til det tilsvarende punkt i teksten. Lister eller lister af referencer, der vises i en [[rulleboks]] (dvs. en boks, som man ved hjælp af sin mus' musehjul kan rulle ned), må aldrig bruges. Dette er på grund af problemer med læsbarhed, browser kompatibilitet, [[Wikipedia:Accessibility\|tilgængelighed]], udskrivning og spejling af siden.{{refn\|name=discussion\|group=note}} Hvis en artikel indeholder en liste over [[#Generelle referencer\|generelle referencer]], er de normalt placeret i et særskilt afsnit med titlen (for eksempel) "Yderligere referencer". Dette kommer som regel umiddelbart efter afsnit(s) slutnoter er oplistet, hvis der er nogen. (Hvis den generelle reference-sektion kaldes "Referencer", så vil reference-afsnittet normalt blivet kaldt for "Henvisninger".) Linje 280: ==== Gentagelse af referencer ==== Når den samme reference eller ~~fodnote~~slutnote anvendes flere gange, kan man navngive den for ikke at skulle skrive det samme flere gange. Ved hjælp af parameteren <code>name</code> kan man definere referencen ved at skrive {{Tag\|ref\|params=name="<var>navn</var>"\|content=indhold af reference}}. Derefter kan den samme reference genbruges lige så ofte man ønsker, både før og efter det sted hvor den er blevet defineret, ved blot at skrive {{Tag\|ref\|s\|params=name="<var>navn</var>"}}. Skråstregen før <code>></code> anvendes i [[HTML]] ved enkeltstående [[HTML-tag\|tags]] som denne, i dette tilfælde fordi {{Tag\|ref\|c}} ikke skal anvendes, når referencen allerede er defineret. Referencens navn må indeholde alle slags tegn, bortset fra at det ikke udelukkende må bestå af tal og hverken må indeholde tegnet <code><</code> eller anførselstegn. Hvis mellemrum eller bogstaver som æ, ø og å (generelt alle andre tegn end bogstaverne <code>a-z</code> og <code>A-Z</code>, cifrene <code>0-9</code> og tegnene <code>!$%&(),-.:;<@[]^_`{\|}~</code>) er brugt i referencens navn, skal det placeres i anførselstegn. Ved at placere alle referencers navne i anførselstegn, kan man hjælpe kommende skribenter, der ikke kender denne regel. For at gøre senere redigering af siden nemmere, anbefales det at referencens navn har forbindelse til indholdet af referencen eller ~~fodnoten~~slutnoten, for eksempel ved at angive navnet som "forfatter år side" således: {{Tag\|ref\|params=name="<var>Smith 2005 p94</var>"\|content=indhold af reference}}. ==== Henvisning til flere sider af den samme kilde ==== Linje 302: ==== Korte referencer ==== {{Genvej\|WP:KORTREF\|WP:CITESHORT\|WP:SFN}} Nogle artikler på Wikipedia bruger ''korte referencer'', der giver en oversigt over oplysninger kilden, sammen med et sidetal, som i {{Tag\|ref\|content=Smith 2010, s. 1.}}. Disse bruges sammen med ''fuldstændige referencer'', som giver fuldstændige oplysninger om kilden, men uden sidetal, og er angivet i et separat "Referencer"-afsnit i artiklen. Korte referencer er brugt i artikler, der bruger [[Wikipedia:Referencer#Parentetiske henvisninger\|parentetiske henvisninger]] (se nedenfor), men de kan også bruges som ~~fodnote~~slutnote-referencer, som beskrevet her. Former for korte referencer, der anvendes omfatter forfatter-dato-referencer ([[APA-norm\|APA style]], [[Harvard style]], eller [[The Chicago Manual of Style\|Chicago style]]), og forfatter-titel- eller forfatter-side-referencer ([[The MLA Style Manual\|MLA style]] eller Chicago-style). Som før, bliver listen med slutnoter automatisk genereret i en "Referencer" eller "Henvisninger"-sektion, der står umiddelbart foran i afsnittet "Litteratur", som indeholder den fuldstændige henvisning til kilden. Korte referencer kan skrives manuelt, eller ved at bruge [[Skabelon:Harvard citation dokumentation\|<code><nowiki>{{sfn}}</nowiki></code> eller <code><nowiki>{{harvnb}}</nowiki></code>]] - skabeloner. (Bemærk, at skabeloner bør ikke tilføjes uden at der enighed om det i en artikel, der allerede bruger en anden referencestil konsekvent.) De korte og fuldstændige referencer kan være forbundet, således at læseren kan klikke på de korte og finde de fuldstændige oplysninger om kilden. Se [[Skabelon:Harvard citation dokumentation\|skabelondokumentation]] for detaljer og løsninger på almindelige problemer. For variationer med og uden skabeloner, se [[Wikipedia:Referencer/Yderligere overvejelser\|wikilinks til fuldstændige referencer]]. For en række af realistiske eksempler, se [[Wikipedia:Referencer/Eksempler på forskellige metoder\|diss]]<nowiki/>e. Linje 343: === Parentetiske henvisninger === Mens de fleste artikler ~~brug~~bruger ~~fodnote~~slutnote-referencer som beskrevet i ovenstående afsnit, bruger nogle artikler en [[Parentetisk henvisning\|parentetiske henvisnings]]-stil. Her er korte henvisningerne i parentes, såsom (Smith 2010, p. 1), placeret inden i selve artikelteksten. Fuldstændige detaljer om hver enkelt kilde, der anvendes, er givet i en ''fuldstændig reference'', fx, Smith, John. ''Name of Book''. Cambridge University Press, 2010. Den fuldstændige referencer er opført i alfabetisk orden efter forfatternes efternavne, i slutningen af artiklen i et "Litteratur"-afsnit. Flere former for korte referencer er brugt i Wikipedia; se [[#Korte referencer\|Korte referencer]] ovenfor. Indbyggede referencer og fuldstændig reference kan være forbundet gennem en skabelon (se [[Wikipedia:Parentetisk henvisning\|forbinde indbyggede og fuldstændige referencer]]); som med andre referencerskabeloner, bør disse ikke tilføjes artikler uden konsensus. Linje 495: </blockquote> === ~~Bundte~~Bundtet referencer === {{Genvej\|WP:CITEBUNDLE\|WP:BUNDLING\|WP:BUNDTREF}} {{main\|Hjælp:Referencesamling}} {{se også\|Wikipedia:Overdreven referering}} Nogle artikler er mere læsbare, hvis flere referencer bundtes sammen til en enkelt ~~fodnote~~slutnote. Eksempelvis når der er flere kilder til en given sætning, og hver kilde passer til hele sætningen, kan kilden placeres i slutningen af sætningen, sådan her.{{dummy ref\|4}}{{dummy ref\|5}}{{dummy ref\|6}}{{dummy ref\|7}} Eller de kan bundtes sammen til én ~~fodnote~~slutnote i slutningen af en sætning eller afsnit, sådan her.{{dummy ref\|4}} At bundte er også brugbart, hvis kilderne hver understøtter en forskellig del af den forudgående tekst, eller hvis kilder alle understøtte den samme tekst. At bundte har flere fordele: Linje 505: :Det afhjælper den visuelle uorden med flere klikbare slutnoter inden i en sætning eller afsnit; :Det afhjælper forvirringen ved at have flere kilder placeret separat efter sætninger, uden nogen indikation af hvilken kilde man skal undersøge for hver del af teksten, såsom dette.{{dummy ref\|1}}{{dummy ref\|2}}{{dummy ref\|3}}{{dummy ref\|4}} :Det gør det mindre sandsynligt, at en indbygget reference vil blive rykket rundt utilsigtet, når teksten bliver flyttet, fordi ~~fodnoten~~slutnoten klart fortæller, hvilken kilde der understøtter hvilken pointe. Når man formatterer flere referencer i en ~~fodnote~~slutnote, er der flere mulige layouts tilgængelige, som illustreret herunder. I en given artikel skal kun et enkelt layout bruges. <blockquote style="background:white; padding:1em; border:1px solid #999;"><!--code for display--> Solen er ret stor, men månen er ikke så stor. Solen er også ret varm.<sup id="nbFoot01a" class="reference">[[#noteFoot01a\|[1]]]</sup> Linje 617: * [[Wikipedia:Wikicite\|Wikicite]] er et gratis program, der hjælper skribenter med at oprette henvisninger til deres Wikipedia- bidrag, ved hjælp af [[Wikipedia:Referenceskabeloner\|referenceskabeloner]]. Det er skrevet i [[Visual Basic .NET]], gør det kun er egnet til brugere med den [[.NET (Microsoft)\|.NET Framework]] installeret på Windows, eller for andre platforme, [[Mono (software)\|Mono]] alternative rammer. Wikicite og dens kildekode er frit tilgængelig; se udviklerens side for yderligere oplysninger. ** Wikicite+ er et program baseret på det oprindelige Wikicite kildekode. Det byder på ekstra validering, fejlrettelser, ekstra cite skabeloner (såsom cite episode) samt værktøjer til stub sortering og meget mere. Det er også gratis tilgængelig under Apache License-2.0 og er open source. * Bruger:Richiez har værktøjer til automatisk at håndtere henvisninger til en hel artikel på et tidspunkt. Konverterer forekomster af <nowiki>{{pmid XXXX}}</nowiki> eller <nowiki>{{isbn-XXXX}}</nowiki> til korrekt formateret ~~fodnote~~slutnote eller Harvard-style referencer. Skrevet i [[Ruby (programmeringssprog)\|Ruby]] og kræver en fungerende installation med grundlæggende biblioteker. * [https://github.com/lindenb/xslt-sandbox/blob/master/stylesheets/bio/ncbi/pubmed2wikipedia.xsl pubmed2wikipedia.xsl] et [[XSL]] stylesheet omdanne XML-outputtet fra PubMed til Wikipedia refs. * [http://reftag.appspot.com/ RefTag] af Apoc2400 skaber en fyldt {{Vis\|cite book}} skabelon med forskellige muligheder fra en Google Bogsøgning-URL. Siden giver en bookmarklet til enkelt-klik på overfør. Linje 630: == Noter == {{reflist\|group=note\|refs= {{refn\|name=ord\|group=note\|Ord som ''henvisning'' og ''reference'' bruges ombytteligt på den danske Wikipedia. På diskussionssider, hvor sproget kan være mere uformelt, eller i redigeringsresuméer eller skabeloner, hvor plads er begrænset, bliver ''reference'' ofte forkortet ''ref'' med flertallet ''refs''. ''~~Fodnote~~Sklutnote'' kan specifikt henvise til referencer ved hjælp af [[Hjælp:Slutnoter\|Ref-tagformatering]] eller til uddybende tekst; ''slutnoter'' henviser specifikt til referencer placeret til sidst i siden. Se også: [[Hjælp:Ordliste]].}} {{refn\|name=discussion\|group=note\|Se [[:en:Wikipedia talk:Citing sources/Archive 18#Scrolling Reference Lists: Formal Policy Discussion\|denne diskussion fra juli 2007]] på den engelske Wikipedia for flere detaljer om, hvorfor rullende referencelister ikke bør bruges.}} }}

Wikipedia:Kildeangivelser: Forskelle mellem versioner