Susanna i badet

apokryf beretning

Susanna i badet er en historie i en jødisk legende bevaret i apokryferne som et tillæg til Daniels Bog i Det Gamle Testamente. Historien foregår under det jødiske fangenskab i Babylon.

Jacob Jordaens, Susanna og de to ældste, 1663, Statens Museum for Kunst.

Susanna var gift med Joakim. En dag forsøgte to ældre at snige til et kig på Susannas bad i haven. De forlangte at have samleje med hende, og truede med at beskylde hende for utroskab medmindre hun gik med til det. Susanna nægtede, og mændene hævdede, at de havde set Susanna begå ægteskabsbrud med en for dem, ukendt mand, som derefter forsvandt, da han indså, at han var blevet spottet. Susanna blev dømt til døden. Profeten Daniel fik en inspiration fra Gud, at Susanna var uskyldig, og besluttede, at de to vidner blev afhørt hver for sig. Deres historier viste sig at forskellige med hensyn til, hvordan hændelsen havde fundet sted. Susanna blev frifundet, og mændene blev dømt for at have vidnet falsk.

Historien er ofte brugt som et motiv i billedkunsten, hvor Susanna belures i badet og efterstræbes af to gamle mænd.

Galleri redigér