Studentersamfundet (Aalborg Universitet)

Studentersamfundet er en studenterorganisation ved Aalborg Universitet, der repræsenterer alle studerende.[3][4] Studentersamfundet blev stiftet i 1991 ved en sammenlægning af Studenterrådet (SR) og Moderate Studenter (MS). Siden har Studentersamfundet været paraplyorganisation for en lang række mere eller mindre selvstændige grupper og foreninger ved Aalborg Universitet [5]

Studentersamfundet
Studentersamfundet.png
Generelle informationer
Type Studenterorganisation
Interesse Fremmelse af studielivet på Aalborg Universitet
Hjemsted Aalborg, Esbjerg, København, Danmark
Grundlagt 1991
Formand Cecilie Pallisgaard [2]
Studenterpolitisk ordfører Jacob Blasius Thomsen [1]
Medlemmer 10.000[kilde mangler]
Medlem af Danske Studerendes Fællesråd
Eksterne henvisninger
studentersamfundet.aau.dk
CVR-nummer 15017201

Studentersamfundets grundlæggende formål er, at sikre og forbedre det eksisterende studiemiljø på Aalborg Universitet. Derudover forholder Studentersamfundet sig til uddannelseskvaliteten, de fysiske rammer på universitetet samt vejledningen af de studerende.[5]

Studentersamfundets aktiviteterRediger

Overordnet kan Studentersamfundets aktiviteter opdeles i tre områder:[3]

  • Det politiske område, hvor Studentersamfundet arbejder på mere og bedre indflydelse på studierne på Aalborg Universitet.
  • Det sociale område, hvor Studentersamfundet arbejder for det bedste studiemiljø for de studerende på Aalborg Universitet.
  • Det sidste område er den service, Studentersamfundet yder dets medlemmer og studerende generelt.

Medier hos StudentersamfundetRediger

Studentersamfundet udgiver hvert år en række trykte og digitale publikationer, heriblandt studenterbladet Agenda, der udgives otte gange om året, og Rushåndbogen, som er en guide/ velkomstbog til nye studerende, der udgives én gang hvert år.[6][7] Indholdet i publikationerne spænder bredt, men centrerer sig primært om livet som universitetsstuderende, med de valg, overvejelser og oplevelser der følger med denne tid.[8]

Agenda skrives og udformes af en redaktion ledet af en ansvarshavende chefredaktør. De studerende på redaktionen påtager sig forskellige roller, som skribenter, fotografer og korrekturlæsere. Redaktionen står også bag arbejdet med at udforme Rushåndbogen og udgav desuden i efteråret 2019 to podcasts, der satte fokus på emner der var aktuelle i efterårets udgaver af bladet.[9]

Tidligere hed studenterbladet Nye Veje, men i 2000'erne ændrede bladet sig markant og blev omdøbt til Agenda - de studerendes blad, som det har heddet siden.[10]

Barerne i StudentersamfundetRediger

Studentersamfundet har over en længere årrække drevet studenterdrevene barer på Aalborg Universitet. Enkelte barer har oplevet mange generationer af studerende, f.eks. har baren DE-klubben kunne fejre sit 20-års jubilæum i 2019.[11]

Barerne fungerer til dagligt som selvstændige foreninger med egen bestyrelse og frivillige. Studentersamfundet som hovedorganisation støtter barerne økonomisk og organisatorisk, bl.a. gennem deres sekretariat.[12]

Historisk har barerne også mødt udfordringer, såsom i 2007, hvor der var uklarhed om studenterdrevene bares fremtid. Ved denne lejlighed, hvor interesseorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer forsøgte at lukke fredagsbarer i Danmark, viste rektor Finn Kjærsdam og prorektor Hanne Kathrine Krogstrup deres støtte til Studentersamfundets barer ved at udskænke fadøl i to fredagsbarer.[13]    

Studentersamfundet driver i dag fem fredagsbarer og én torsdagsbar forskellige steder på universitetet.[3] De studenterdrevne barer er blevet beskrevet som positive for studiemilijøet da de ”støtter op om det fællesskab, de studerende har i undervisningen.”[14]    

Barer i Studentersamfundet anno 2020[3]

Navn Tilknytning Placering
Aalbar AAU Create Rendsburggade 14
Bajers Bar Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Frederik Bajers Vej 7E
Barbaren AAU Campus Øst Fibigerstræde 15
BasisBaren Basisstuderende på fakulteterne SAMF, TECH og SUND Strandvejen 12-14
DE-klubben Fredrik Bajers Vej Frederik Bajers Vej 7A
Mærkbar Det Humanistiske Fakultet Kroghstræde 3

Tidligere barer i Studentersamfundet  

KABLAH! (Friis på Nyhavnsgade 14), O'Sohn Baren (Sohngårdsholmsvej), Wunderbar (Fibigerstræde)

KilderRediger

HenvisningerRediger