Suzanne Bjerrehuus
![]() | Formatering Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! | ![]() |
Suzanne Bjerrehuus (født 22. februar 1948), cand.jur., forfatter, foredragsholder og tidl. tv-vært.
Suzanne Bjerrehus | |
---|---|
Født |
Susanne Bjerrehus 22. februar 1948 (73 år) København, Danmark |
Ægtefælle | Asger Aamund |
Barn |
Oliver Bjerrehuus ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse |
Selvbiograf, skuespiller ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Forældre og opvækstRediger
Bjerrehuus voksede op på Østerbro hos sin mor, der var damefrisør. Skolegangen foregik på Ingrid Jespersens Pigeskole.
Uddannelse og karriereRediger
Uddannelse, model og politikerRediger
Hun blev uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1976. Ved siden af studiet arbejdede hun som model og blev i den forbindelse kåret til Miss Danmark. Som færdiguddannet arbejdede hun for Industrifagenes Arbejdsgiverforening, for OECD i Paris, for Dansk Tandlægeforening og for Mercuri Urval og fra 1986 som chef for Det Konservative Folkepartis politisk-økonomiske afdeling. Hun har ligeledes været konservativ folketingskandidat på Amager men blev upopulær blandt sine egne, da hun offentligt tilkendegav sin støtte til Christiania. I marts 2008 skrev hun i et gæsteindlæg hos daværende landsformand for Konservativ Ungdom Rune Kristensens blog:
"Christiania, det kostede mig, men jeg bevarede min selvrespekt. Og jeg fik ret. Christiania blev stående og betragtes som en bevaringsværdig kulturinstitution. Partiet skal ikke være en spændetrøje. Det konservative idégrundlag er en platform, men ikke de 10 bud, hvor man hele tiden skal tænke på, hvad partitoppen mener."
Skuespillerinde og tv-værtindeRediger
Hun debuterede som skuespillerinde med stjernetegnsfilmen I Tyrens tegn i 1974 og medvirkede desuden i Mig og Mama Mia fra 1989. Hun var i 1980'erne vært på DR's Super Chancen hvor flere danske og internationale musiker optrådte, blandt andet den amerikanske sanger John Denver [1],hvorefter hun i flere år var vært på Eleva2ren på TV 2. Sidenhen gik turen til morgen-tv på TV3, Surfing Suzy på DR2 i 1998. Fra 1991–2000 var hun desuden klummeskribent og sexbrevkasseredaktør på Ekstra Bladet. Sammen med Karen Thisted lavede hun programserien Mormors Bordel der omhandlede prostitution.
PrivatRediger
Først gift med ingeniør Ole Brøndum-Nielsen, med hvem hun har sønnen Oliver Bjerrehuus, som er fotomodel.
Gift 22. januar 1988 med finansmanden Asger Aamund.
BibliografiRediger
- Er vinter nær (2002)
- Livet i mine mænd (2002)
- Blærerøv og Bjerrehuus (2006, medforfatter: Mads Christensen)
HenvisningerRediger
NoterRediger
- ^ Super-Chancen med John Denverbonanza.dk