Svend Aage Andersen (geolog)

Svend Aage Andersen (13. maj 1901Nygaard i Lynge Eskildstrup - 28. januar 1969 i Gentofte) var en dansk geolog og dr.phil., som arbejdede særligt med teorier om istidernes udbredelse i Danmark. Som kvartærgeolog og istidsgeolog var han den første til at beskrive, hvordan tre gletsjere havde påvirket det danske landskab under den sidste istid[1]. Hans teori er i dag den alment accepterede, efter at en gruppe af yngre geologer og studerende omkring Asger Berthelsen i løbet af 1970'erne fremlagde afgørende vidnesbyrd til fordel for dette såkaldte polyglaciale nedisningsforløb[2]. Med inspiration fra et ophold i USA, hvor han stiftede bekendtskab med bl.a. R.F. Flints istidsteorier, understregede Andersen betydningen af dødisen for det danske landskabs dannelse, idet han beskrev dødis som udstrakte dødisbælter, hvilket var i modstrid med datidens opfattelse af dødis som klumper og udfyldninger i landskabet.

Svend Aage Andersen
Født 13. maj 1901Rediger på Wikidata
Død 28. januar 1969 (67 år)Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse GeologRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Andersen dimitterede fra Sorø Akademi i 1920, blev magister i geologi i 1926 og modtog Københavns Universitets guldmedalje i 1929. I 1932 blev han dr.phil. med en afhandling om Susåens åse og terrasser. I 1933-35 havde han Carlsbergfondets Universitetslegat. I 1937 startede han det populærvidenskabelige tidskrift Naturhistorisk Tidende. Fra 1931-1939 var han ansat hos Danmarks Geologiske Undersøgelse, DGU. I 1939 var han ansat som geolog ved Danish American Prospecting Co (DAPCo), som på det tidspunkt havde eneret på efterforskning og udvinding af olie, gas, salt og svovl i Danmarks undergrund. Efter tyskernes besættelse d. 9. april 1940 indstilledes DAPCo's arbejde og derefter stiftede og ledte han Geologisk Efterforsknings Selskab med det formål at forsætte efterforskningen af Danmark undergrund i amerikanernes fravær. I 1944 startede han Populær-videnskabeligt Forlag med henblik på at fremme den populærvidenskabelige fremstilling af geologi og senere også bidrage til skolernes geologiske samlinger og undervisningsmateriale.

S.A. Andersen og guldhorneneRediger

 
S.A. Andersens rekonstruktioner af guldhornene fra 1944 findes på Gråsten Slot og sættet fra 1949 (på dette foto) findes på Malmøhus Slot under Malmö Museerne

S.A. Andersen gjorde sig desuden bemærket i den offentlige debat om andre emner, bl.a. guldhornene og det danske alfabets tilblivelse. Han fremførte i 1944 blandt andet den opdagelse, at guldhornenes mønstre måtte have slynget sig tredimensionelt efter lurprincippet - altså været snoede som kohorn - idet den snoede facon passede bedre med både tegninger og opmålinger af de originale guldhorn. Denne og andre iagttagelser og teorier fremsatte han i bogen Guldhornene fra Gallehus, 1945.[3] Desuden fik han, i samarbejde med billedhuggerne Aksel Theilmann og Rolf Schütze fremstillet et sæt rekonstruktioner i guldbelagt kobber. Det oprindelige sæt rekonstruktioner er i Kongehusets eje og befinder sig på Gråsten Slot, mens et andet tilsvarende fra 1949 befinder sig på Malmøhus Slot (Malmö Museerne). S.A. Andersen fik desuden fremstillet et sæt rekonstruktioner i gips med henblik på undervisningsbrug, og disse blev, sammen med hans geologiske stensamlinger og terrænmodeller m.v., solgt til mange skoler over hele landet.

S.A. Andersens rekonstruktioner blev senere benyttet som forlæg, da direktør for Nationalmuseet P.V. Glob og kgl. hofjuveler Ove Dragsted i 1979 fik fremstillet et nyt sæt rekonstruktioner. De nye rekonstruktioner blev fremstillet i ægte guld, og var snoede efter S.A. Andersens teorier, ligesom en del andre fejl som S.A. Andersen havde påpeget ved Nationalmuseets 'gamle' rekonstruktioner, var blevet rettet og medtaget af Glob/Dragsted i den nye fremstilling.

BibliografiRediger

Udvalgte værker:

  • Om Aase og Terrasser inden for Susaa's Vandomraader, disputats, 1932.
  • Det danske Landskabs Historie, 1933.
  • De Vulkanske Askelag, 1937.
  • Blygangen ved Spidlegaard på Bornholm, 1942.
  • Strandlinieniveauer i Danmark, 1943.
  • Guldhornene fra Gallehus, 1945.
  • Alfabetets Gåder, 1949.
  • Geologisk samling til undervisningsbrug, 1959.
  • Geologisk fører over Vendsyssel, 1961.
  • Geologisk fører over Holmsland og dens Klit, 1963.

Eksterne henvisningerRediger

KilderRediger

  1. ^ [1]Naturen i Danmark, Gyldendal, bind 2, Geologien, Udforskningens historie, 1900-tallet.
  2. ^ Det skandinaviske isskjolds dynamik, Geologisk Tidsskrift, december 2010
  3. ^ S.A. Andersen: Guldhornene fra Gallehus, Populær-Videnskabeligt Forlag, København 1945