Thorsø (by)

by sydøst for Bjerringbro

Thorsø er en by i Østjylland med 1.736 indbyggere (2024)[1] beliggende 7 km nordvest for Hammel, 17 km sydøst for Bjerringbro, 25 km nordøst for Silkeborg og 34 km nordvest for Aarhus. Thorsø ligger i kuperet terræn i den vestligste del af Favrskov Kommune i Region Midtjylland.

Thorsø
Thorsø station Natursti "Gjernbanen" fra Torvet
Thorsø Kirke set fra NØ
Thorsø Kirke set fra NØ
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneFavrskov Kommune
SognThorsø Sogn
Postnr.8881 Thorsø
Demografi
Thorsø by1.736[1] (2024)
Kommunen49.377[1] (2024)
 - Areal539,36 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.favrskov.dk
Oversigtskort
Thorsø ligger i Midtjylland
Thorsø
Thorsø
Thorsøs beliggenhed 56°17′55″N 9°47′30″Ø / 56.29861°N 9.79167°Ø / 56.29861; 9.79167

For alternative betydninger, se Thorsø. (Se også artikler, som begynder med Thorsø)

Historie

redigér

Byen ligger i Thorsø Sogn. I byen ligger Thorsø Kirke, der er en romansk bygning fra 1200-tallet. En betydelig del af den gamle kirkes ydre blev ved en istandsættelse i 1867 erstattet af mursten.

Jernbanen

redigér

Thorsø fik station på jernbanestrækningen Silkeborg-Laurbjerg (Gjernbanen) 12. november 1908, og byen blev jernbaneknudepunkt, da Hammelbanen blev forlænget fra Hammel til Thorsø 12. juli 1914.

Gjernbanen blev i årene 1916-20 forlænget med jernbanen Bramming-Grindsted-Brande-Funder, så der opstod en diagonalbane, hvor der kørte tog skråt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg.

Hammelbanen blev nedlagt 31. marts 1956. Persontrafikken på Diagonalbanen blev nedlagt 23. maj 1971. Godstrafikken Thorsø-Laurbjerg fortsatte dog til 25. september 1971.

På Natursti "Gjernbanen" kan man nu vandre og cykle på Diagonalbanens tracé mellem Laurbjerg og Resenbro. Gennem Thorsø er der dog anlagt veje og torv på banetracéet, så stien følger vejnettet. Også mellem Resenbro og Silkeborg og andre steder er der anlagt sti på Diagonalbanens tracé.

Erhvervslivet

redigér

I byen finder man møbelfabrikken Thorsø Møbler, der blev startet som snedkeri og tømrervirksomhed tilbage i 1950'erne. Virksomheden har i over 20 år produceret møbler og inventar til uddannelsessektoren. [2] Siden 1986 har virksomheden SolarVenti produceret luftsolfangere.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Thorsø Møbler". Arkiveret fra originalen 22. november 2011. Hentet 23. januar 2012.