Thyra Dannebod
Dronning Thyra Dannebod eller Thyra Danebod (dronning fra ca. 935 til sin død i ca. 950/958) er kendt fra Den Lille Jellingsten rejst til hendes ære af hendes mand, kong Gorm den Gamle, og Den Store Jellingsten rejst af sønnen Harald Blåtand til minde om hans forældre.[1]
| Thyra Dannebod | |
|---|---|
 Thyra. Udsnit af maleriet Thyra Dannebod meddeler Kong Gorm den Gamle underretning om hans søn Knuds død af August Carl Vilhelm Thomsen (1813-86) | |
| Dronning af Danmark | |
| Ægtefælle | Gorm den Gamle |
| Børn |
Med Gorm |
| Hus | Jellingdynastiet |
| Død |
ca. 950/958 |
Rediger
Tilnavnet Dannebod eller Danebod er således afledt af de to sidste ord på Den Lille Jellingsten: "Danmarks bod/pryd". Som det fremgår af teksten på den lille Jellingsten, var hendes navn i virkeligheden Thorvi: kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmarkar but (tanmarkar but: dannebod).
Da Gorm rejste Den Lille Jellingsten som minde over Thyra, må man gå ud fra, at hun døde før ham, og at hun er død før 958. Ud fra det kan vi antage, at hun var født i begyndelsen af 900-tallet; men oplysningerne om hendes oprindelse og forældre varierer, alt efter kilderne. Nogle mener at hun som "Danmarks pryd" var prinsesse af Danmark; og med Gorm som konge af Jylland kunne Harald Blåtand gennem sin arv fra begge samle Danmark i et rige. Andre tolker hende som en irsk eller engelsk prinsesse.
Blandt andet lader Saxo Thyra være datter af den engelske kong Æthelred af Wessex (Edelradus), som også havde en søn, Æthelstan. Æthelstan forbigås i sin fars testamente til fordel for Harald Blåtand.
Flere runesten fra samme tid (Læborg-stenen, Bække-stenen 1 i det sydlige Jylland og Horne-stenen i Vestjylland) nævner en Thyra. Transkriptionen på Læborg-stenen oversættes til: "Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyre, hans dronning". Det har fået Birgit Sawyer til at foreslå at dronning Thyra overlevede Gorm, og at Ravnunge-Tue var hendes anden mand.[2] Denne tolkning er kritiseret af Marie Stoklund.[3]
Troværdige eller tilnærmelsesvis samtidige kilder til Thyras liv er fåtallige, og dette sammenholdt med hendes symbolske status gennem tiden gør det svært at sige med sikkerhed, hvem hun var, og hvad hun gjorde, ud over at det var af så stor betydning, at hun er blevet husket.[4]
Foruden sønnen Harald havde hun sønnen Knud, der ifølge sagaerne var ældst. Der har sandsynligvis også været andre børn. Gunnhild Kongemor var ifølge Historia Norvegiæ datter af Thyra og Gorm (hvorimod Heimskringla beskriver hendes herkomst som norsk).
DannevirkeRediger
Ifølge Saxo var Thyra ansvarlig for bygningen af forsvarsværket Dannevirke i den sydlige del af den jyske halvø (i dag Sydslesvig).[5] Denne tradition fik stor nationalromantisk betydning for Danmark i 1800-tallet, hvor Thyra blev set som vogter af sydgrænsen. Hun blev anset som en beslutsom og stærk dansk dronning og som symbol for Danmarks stærke og sikre forsvar mod syd.[6]
Nye udgravninger begyndt i 2010 af arkæologer fra Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein og Museum Sønderjylland viser, at der var 4-5 faser af Danevirkevolden. Den ældste er ældre end år 500 e.Kr. altså over 400 år før Thyras tid; og udbygninger fra blandt andet Harald Blåtands tid har ikke fundet sted i Thyras levetid.[7]
.jpg)
NoterRediger
- ^ danmarkshistorien.dk om JELLINGSTENENE CA. 950-985 og THYRA DANEBOD, DØD CA. 950
- ^ Sawyer, Birgit 2000. The Viking-age rune-stones: custom and commemoration in early medieval Scandinavia. Oxford.
- ^ Stoklund, Marie 2005. Tolkningen af Bække-, Læborg- og Jelling-indskrifterne og meningen med at riste runesten. I: Øeby Nielsen, Gunhild Runesten, magt og mindesmærker. Tværfagligt symposium på Askov Højskole 3.-5. oktober 2002. Hikuin 32, s. 37-48. Højbjerg.
- ^ Tyre Danebod ( - ca. 935) i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på kvinfo.dk
- ^ "Rigets modige forsvarer" på jelling.natmus.dk
- ^ danmarkshistorien.dk om THYRA DANEBOD, DØD CA. 950
- ^ http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/thyra-danebod-doed-ca-950/
GalleriRediger
LitteraturRediger
- Ingvorsen, Leif (1988): Myten om dronning Thyra. Wormianum. ISBN 87-8516-098-9
- Jenvold, Birgit (2000): Danmarks Dronninger: fra Danebod til Dorothea. Museet på Koldinghus. ISBN 87-87152-45-2
- Thomsen, Liv og Marianne Moring (2014): Historiens heltinder, fortællinger fra 3000 års kvindehistorie. Gyldendal. ISBN 978-87-02-12410-1
- Thit Jensens sidste roman 1954: Den sidste valkyrie
Eksterne henvisningerRediger
- Tyre Danebod ( - ca. 935) i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på kvinfo.dk
- Myten om dronning Thyra på jelling.natmus.dk
- Vilh. la Cour: Hvem byggede "forbindelsesvolden mellem Haddeby nor og Danevirke sø?; Historisk Tidsskrift, 8. række, Bind 2; 1909
- Vilh. la Cour: "Kong Gorm og Dronning Tyre"; Historisk Tidsskrift, 9. række, Bind 5; 1926
- Kr. Erslev: "Dronning Tyre og Dannevirke"; Historisk Tidsskrift, 9. række, Bind 6; 1929
- Lis Jacobsen: "Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter"; Scandia, Bind 4; 1931; s. 234-269
- Henrik Larsen: "Hvad Ret havde Gorm den Gamle og hans Slægt til Danmarks Throne?", Historie/Jyske Samlinger, 5. række, Bind 3; 1937
- Lauritz Weibull: "Tyre Danmarkar bot" (Scandia, Bind 1, nr 1 (1928), s. 187-202) (Webside ikke længere tilgængelig)
- Bent Østergaard: "Sven Estridsens danmarkshistorie. Danmarks politiske historie ca. 890-985"; Historie/Jyske Samlinger 1994
| Foregående: | Dronning af Danmark | Efterfølgende: |
| Asfrid Odinkarsdatter (?) (det eneste dronningenavn vi kender med sikkerhed umiddelbart forud for Thyra) hverken for kongerne Sigtryg eller Hardeknud kender vi navnet på ægtefællerne |
Tove eller Gunhild |