Tornado

kraftig hvirvelvind som danner en næsten lodret opstigende lufthvirvel
For alternative betydninger, se Tornado (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tornado)

En tornado er en voldsomt roterende luftsøjle (hvirvelvind), der er i kontakt med både jordens overflade og en cumulonimbussky eller i sjældne tilfælde bunden af ​​en cumulussky. Tornadoer kommer i mange former og størrelser, og de er ofte (men ikke altid) synlige i form af en kondenstragt, der stammer fra bunden af ​​en cumulonimbussky, med en sky af roterende affald og støv under sig. De fleste tornadoer har vindhastigheder på under 180 km/t, er omkring 80 meter i diameter og rejser flere kilometer, før de forsvinder. De mest ekstreme tornadoer kan opnå vindhastigheder på mere end 480 km/t, er mere end 3 kilometer i diameter og bliver på jorden i mere end 100 km. Større tornadoer er i stand til at anrette store ødelæggelser på sin vej.[2][3][4]

Den 3. maj 1999 ramlede den vindkraftigste tornado, som endnu er målt, gennem den sydlige del af Oklahoma City. En radar målte en hastighed på 512 kilometer i timen inde i tornadoen, og den kostede 34 døde og knap seks mia. kroner i skader.[1] Her er tornadoen fotograferet i byen Anadarko.
Tornadoen, en kategori F5, der den 22. juni 2007 ramte byen Elie i Manitoba i Canada.
Dobbelte tornadoer i Great Plains den 28. september 2010.

Det sted hvor der dannes flest tornadoer i gennemsnit pr. år, er i det midtvestlige USAThe Great Plains[5]. USA ser op til 1200 - 1224 tornadoer årligt[6][7]. Tornadoerne forekommer her mest i staterne Nebraska, Oklahoma, Kansas og Texas. Disse fire stater udgør også den såkaldte "Tornado Alley". Højsæsonen for tornadoerne er fra marts til starten af juni, hvor maj er den måned, hvori der opstår flest.

Den største tornado registreret er El Reno tornadoen, der den 31 Maj 2013 i 40 minutter forårsagede død og ødelæggelse i en bredde på op til 4160 meter, med lokale vindhastigheder på over 474 km/t målt med mobile radarer, her iblandt "Doppler On Wheels". El Reno tornadoen medførte skader, der kategoriserede den som en EF3 tornado[8]. En mindre erfaren stormspotter og 3 erfarne døde. De 3 erfarne var del af projektet "Twistex".[9]

Etymologi

redigér

Ordet tornado kommer fra det spanske tronada (betyder 'tordenvejr', perfektum participium af tronar 'at tordne', der igen stammer fra det latinske tonāre 'at tordne').

En tornado sammenlignet med andre hvirvelvinde

redigér

Tornado, skypumpe, og støvhvirvel skal ikke forveksles, selvom alle tre fænomener har en roterende, synlig luftsøjle. De opstår under forskellige forhold og opfører sig ikke på samme måde. Skypumpen dannes nedefra og op, mens tornadoen dannes fra skyen og ned.

Skypumper dannes hvor luft kan rotere samtidigt med at den rejser sig, i forbindelse med at bygeskyer opstår. Tornadoer dannes under roterende fuldt udviklede cumulonimbusskyer (bygeskyer), hvor de fra underkanten af skyen, i det som kaldes sky-vægen, strækker sig fra skyen og ned til jorden. I USA hedder skypumpen en landspout eller waterspout, alt efter om den opstår over hhv land eller vand.[10] En skypumpe er svær at se med en radar, da den ikke stammer fra en mesocyklon (supercelle, stor bygesky).[11]

Orkaner er også stærke vinde, men de er langsommere end de voldsomste tornadoer, og er langt større og længerevarende. Der er tale om to vidt forskellige vejrsystemer. Dog kan det ske, at der i det lavtryk som orkanen består af, kan dannes kraftige skypumper eller sågar tornadoer. Orkaner kan ses fra rummet via et satellitbillede, mens tornadoer ikke kan ses fra den afstand. Dels er tornadoer små i denne sammenhæng og dels skygger toppen af skyen for udsigten ovenfra.

Karakterisering

redigér
 
Komposit af 8 billeder af en tornado mens den udvikler sig.
 
Et hjem i Forney, Texas ødelagt af en tornado

Tornadoer er kendetegnet ved de voldsomme vinde, de genererer. Tornadoer kan være på jorden lige fra få sekunder til flere timer. Disse lokale vejrfænomener ved man endnu ikke nok om til at meteorologer præcist kan forudsige hvor de vil opstå. Dette har stor betydning særligt i "Tornado Alley", hvor der findes et varslingscenter i Oklahoma City, "Storm Prediction Center/National Weather Service", hvorfra man observerer skyernes rotation og gang - og udløser varslingssirener, hvis der er kraftig aktivitet i en tordensky. Tornadoalarm (sirene, radio og tv melding) udløses gennemsnitligt 13 minutter før tornadoen når jorden.

En sky der danner tornadoer er en cumulonimbussky (bygesky) og den kan blive op til 15.000 meter høj og dermed nå helt op til tropopausen.

En tornado kan have mange farver, alt efter hvad den suger op i sin hvirvel, og hvordan den rammes af sollyset. Hvis en tornado er omringet af kraftig regn, kan den være stort set umulig at se, så hvert år er der tilfælde, hvor personer havner i en tornado, uden at vide det før de rammes af de voldsomme vinde.

En tornados diameter er typisk omkring 50 meter, men den kan blive flere kilometer bred[12]. Den kan strække sig langt op gennem skyen, så tornadoer er flere kilometer høje. Det meget lave lufttryk inde i tornadoen skaber ekstremt kraftige vinde, og den 3. maj 1999 i Oklahoma City, i forbindelse med en yderst forbløffende tornado, registrerede en radar vindhastigheder på helt op til 512 km/t. Det var den hidtil hurtigste vind målt på Jorden, og tornadoen, der skabte de kraftige vinde, blev op til 1,6 km i diameter. Det gør tornadoen til den hurtigste vejrskabte vind på Jorden.

Dannelse

redigér

Når en kraftig vind højt oppe i atmosfæren møder en svag vind ved overfladen, kan luften begynde at rotere om en vandret akse. Hvis det sker inde i en tordenbyge, skubber den opstigende varme luft i tordenbygen det roterende rør af luft op i lodret position.

Kombinationen af den opstigende og roterende bevægelse danner en meget stor søjle med turbulent luft. Hvis luften er fugtig nok til at den fortættes, frigøres der energi, så hvirvlen forstærkes, bliver synlig, og strækker sig nedad, indtil den når Jorden, hvor den så endelig kan blive til en tornado.[13] Mange detaljer i processen er uklare.

Klassificering

redigér

Tornadoer bliver klassificeret via skader som tornadoen har lavet på bygninger og landskab i form af skade indikatorer der er kaldt for "Degree of damage & damage indicator" (DOD-DI). Skaderne er et mål for tornadoen's vindhastighed[14]. Tornadoer inddeles i kategorier, efter hvor stor vindstyrke de har. Til dette formål benyttedes tidligere Fujitaskalaen[15], men efter 2007 den Forbedrede Fujita skala[16]. I Europa bruger man den Internationale Fujita Skala, som blev udgivet den 1 august, 2023.[17][18] Før hen brugte man ofte den gamle Fujita skala & TORRO-tornadoskalaen da Europa har nogle andre standarder for byggeri og anlæg end USA.

Internationale Fujita skala

redigér
  Uddybende artikel: Internationale Fujita skala
Tornadoklassifikationer[19]
IF0 IF0.5 IF1 IF1.5 IF2 IF2.5 IF3 IF4 IF5
Svage Stærke Voldsom
Væsentlig
Intens

I Europa bruger man den Internationale Fujita skala (kort IF-skala), som blev udgivet den 1 august, 2023.[20][21]

Den første og anden udgave af IF-skalaen blev udgivet i 2018 og i maj 2023.[22][23][24][25]

Forbedret Fujita skala

redigér
  Uddybende artikel: Forbedret Fujita skala

Tornadoers styrke bliver betegnet efter den forbedrede Fujita tornadoskala ud fra hvilke skader vinden medfører. EF0 er små skader og EF5 er voldsomme skader. (EF = Enhanced Fujita) Det betyder at en tornado med vinde på 300 km/t der bevæger sig over en flad slette, kan blive kategoriseres som EF0 hvor imod en tornado med 300 km/t vinde der lægger sin rute gennem en by kan blive kategoriseret som EF4.

Danske tornadoer eller skypumper er som regel EF0 eller EF1.

Fujitas tornadoskala (anvendt før 2007)

redigér
  Uddybende artikel: Fujitas tornadoskala
Fujita-Pearson Tornado Intensity Scale
Klassifikation Vindstyrke Skadevirkninger
F0 op til 115 km/h Svage
F1 116 - 179 km/h Moderate
F2 180 - 251 km/h Store
F3 252 - 330 km/h Alvorlige
F4 331 - 416 km/h Ekstreme
F5 417 - 509 km/h Meget ekstreme
Tornadoklassifikationer
F0 F1 F2 F3 F4 F5
Svage Stærke Voldsom
Væsentlig
Intens

[26] Til formål for studier, såsom "Tornado Klimatologi", så bliver Fujita skalaen opdelt i grupper.[27][28]

Tornadoer bliver klassificeret via skader som tornadoen har lavet på bygninger og landskab i form af skade indikatorer der er kaldt for "Degree of damage & damage indicator" (DOD-DI). Skaderne er et mål for tornadoen's vindhastighed[29]. Tornadoer deles ind i seks kategorier, efter hvor stor vindstyrke de har. Til dette formål benyttedes tidligere Fujitaskalaen[30], men efter 2007 den Forbedrede Fujita skala[31]. I Europa bruger man den Internationale Fujita Skala, som blev udgivet den 1 august, 2023.[32][33] Før hen brugte man ofte den gamle Fujita skala & TORRO-tornadoskalaen da Europa har nogle andre standarder for byggeri og anlæg end USA. Da den første og anden udgave af IF skalaen blev udgivet i 2018 og i maj 2023, brugte man dem.[34][35][36][37]

Tornadoer i Danmark

redigér

Skypumper og tornadoer er et relativt sjældent observeret vejrfænomen i Danmark, men der optræder sandsynligvis skypumper hvert år. Der findes ingen statistik om, hvor de dannes eller hvor hyppigt, men de fleste skypumper i Danmark dannes formodentlig over vand i sommerhalvåret. Hvis man kigger nøje på hvor mange af de hvirvelvinde der opstår i Danmark rent faktisk er skypumper, vil vi formodentlig opdage at ægte tornadoer som opstår oppefra og ned fra en roterende fuldt udviklet cumulonimbus sky, er få til ikke eksisterende.

Et typisk eksempel kunne være en vejrsituation i Østersøen i august med en kold luftmasse højt over det sommervarme havvand. I fem kilometers højde kan temperaturen på denne årstid sagtens ligge under -20 °C og vandtemperaturen omkring 20 °C. En sådan temperaturforskel giver en meget ustabil atmosfære med ofte meget voldsom skydannelse til følge. Vinden er gerne ret svag bortset fra lokale kraftigere vinde omkring bygeskyerne. Det er disse vinde der konvergerer mod hinanden og lægger kimen til skypumpen.

Den kraftigste der er observeret i Danmark, optrådte den 6 september, 1882 ved Kattrup, nord for Horsens. 6 Bindingsværkshuse blev knust, og jord blev oprevet på markerne i dybe furer. Tornadoen blev klassificeret som en F4 tornado, og havde et spor på 32.3 kilometer fra Gødvad, til Kattrup.[38] En anden kraftig tornado ramte landsbyen Hostrup øst for Ho Bugt den 24. november 1928. Et stuehus blev jævnet med jorden, og Hostrup forsamlingshus blev delvist knust. Den ramte derefter Alslev og Hyllerslev hvor blandt andet en mølle blev lagt ned. Den havde et spor på 6.8 kilometer og blev klassificeret som en F4 tornado.[39][40] Den 11. februar 1962, opstod der en tornado over land nordvest for Holstebro hvor ca. 100 bygninger blev beskadiget, nogle voldsomt beskadiget. 500 træer blev knækket eller revet op med rødder i en plantage, og bygningsmaterialer blev transporteret over en strækning på 13 kilometer. Det europæiske stormlaboratorium (ESSL) klassificerede Holstebro-tornadoen som en F3/T7 tornado, tredjehøjeste på Fujita skalaen & fjerdehøjeste på TORRO skalaen.[41][42] [43][44][45] Billeder viser tage revet af, boligblokke voldsomt beskadiget, og bygninger delvist kollapset.[46] En anden med samme styrke ramte Fårvang, året efter; over 20 bygninger blev beskadiget, herunder en skole.[47] Der var særligt mange beretninger om skypumper i Danmark i somrene 1999 og 2002.

Liste over kraftige tornadoer i Danmark

redigér

Kraftige tornadoer defineres som en tornado med en intensitet på F2/EF2/IF2 eller kraftigere.[48] Stærke tornadoer er forholdsvis sjældne; mindre end 20% af alle tornadoer bliver klassificeret som F2/EF2/IF2 eller kraftigere.[49] Danmark ser stærke tornadoer af og til.[50] Listen er baseret på ESWD-data fra ESSL og deres partnere. Fujita-skalaen & TORRO skalaen blev brugt af ESSL frem til august 2023, hvor de skiftede til den internationale Fujita-skala.

T#/F#/IF# Lokation Dato Infobox
T8/F4 Grimstrup[50] Juli, 1739 To gårde blev blæst ned, her i blandt blev et 18 meter langt stuehus blæst ned. En hestevogn og marker fik voldsomme skaderi dens 8 km lange spor fra Grimstrup til Jyllerup.
F2 Rødding[50] År 1826 Træer blev revet op med rødder & slynget dem højt i luften. Stråtag på en går blev blæst af & 3 fag på en lade blev blæst ind. En mand omkom da han arbejdet inde i laden.
F4 Haderup[50] 16 Juli, 1882 Mange huse væltede i dens 16 km lange spor fra Haderup til Feldingbjerg.
F4 Gødvad[50] 6 September, 1882 Bindingsværk huse blev knust, or jorden blev revetop i dybe furer i dens 32.2 km lange spor
T6/F3 Esbjerg[50] 5 September, 1891 Et tejlværk blev næsten blæst helt ned & mange tagsten blev blæst af 2 andre bygninger
F3 Østervrå[50][51] 9 September, 1924 Flere huse blev delvis knust hvor en gård blev jævnet med jorden. En lade væltede og en gris mistede livet. En cementmur omkring møddingen, ca. 10 tommer bred og 1 alen høj blev også væltet & taget fra laden blev kastet 2-300 meter ned af en mark. ESSL bemærker at den kunne have ramt F4 intensitet. 5 personer kom tilskade.
T8/F4 Hostrup[50][40][52] 24 November, 1928 Voldsomme skader blev observeret. Hostrup forsamlingshus blev delvist knust, hvor i et stuehus blev jævnet med jorden med kun nogle par ydrevægge tilbage. 3 personer blev fundet under murbrokkerne, men døde ikke. en Ajlepumpe var flået op af jorden og kastet 10 meter. Andre bygninger fik revner, stråtage blev blæst af & lader væltede i dens 6.8 km lange spor fra hostrup & aslev til Hyllerslev
F2 Kalundborg[50] 11 Februar, 1934 ESSL klassiceret den som en F2 tornado.
T4/F2 Bjerndrup[50] År 1938 Omrking halvdelen af taget på en lade blev blæst nogle par 100 meter væk, en bil blev slynget over en hæk, og nogle frugt træer blev revet op med rødder. En person kom tilskade.
F2 Strandby[50] 13 September, 1948 Taget på et stuehus blev blæst væk i Strandby, Assens kommune.
F2 Varde Kommune[50] Unkendt, men er sat til 1950 Stråtag blæste væk. Tornadoen skete i mellem 1930 & 1969, mener sat til 1950. Præcis Lokation & tidspunkt er ukendt.
F2 Have-Borup[50] 13 Marts, 1950 Taget på et stuehus blev blæst af.
F2 Benløse[50] 9 September, 1950 Taget på et stue hus blev ødelagt.
F2 Hejls[50] 16 Maj, 1953 Træer blev revet op med rødder, knækket, eller mistede dele af dens grene. Flere tage blev blæst af. & et hønse hus var suget op og fundet 2.8 til 3 kilometer væk i storebælt. ESSL bemærker at den kan have ramt F3 intensitet. Tornadoen tog et 2.7 kilometer langt spor.
F2 Tiset[50] 31 August, 1953 Et hus mistet taget & en nybygget stald blev knust. En Tærskemaskine blev slynget rundt på nogle marker.
F2 Varmark[50] År 1954 En lade blev knust.
T4/F2 Nørremark[50] 6 September, 1954 En bil blev slynget rundt.
IF2 Østerby[50] År 1955 Nogle ældre udebygninger blev væltet.
T5/F2 Kolding[50] 9 September, 1955 En bil blev slynget 20 meter ind i en have.
F2 Svallerup[50] 28 Maj, 1959 En gård mistet taget.
T7/F3 Holstebro[50] 11 Februar, 1962 I Dens 13 kilometer langt & 500 meter bredt spor, jævnede den huse med jorden, kastede en beboelses-vogn op i luften & væltede flere hundred træer i en pantage. En boligblok havde taget revet af og dele af tredjesalen væltet. ESSL Bemærker at den skade indikator kan have ramt Low-end F4/T8 intensitet. En beton lade var jævnet med jorden med kun 2 ydrevægge tilbage.
F2 Bedsted[50] 16 Februar, 1962 Et stuehus mistet taget & et andet hus fik revner i væggen og blev evakueret.
T7/F3 Fårvang[50] 27 August, 1963 Mere end 20 huse blev beskadiget, hvor nogle blev jævnet med jorden. Intense skader blev blandt andet fundet på skolen i fårvang. ESSL bemærker at den kan have ramt F4 intensitet.
F2 Jerslev[50] Vinter, 1965/1966 et maskine hus blev suget op. 1 person kom tilskade.
F2 Esbjerg[50] 1 August, 1966 Flere hustage blæste af.
IF2.5 Alslev[50] Ukendt dato, 1967 En stald kollapset
IF2.5 Fårup[50] 29 Juli, 1973 En stald der var sat sammen med stuehuset kollapset & 2 andre stalde blev knust. En traktor trailer blev kastet og udendørs møbler blev kastet over stuehuset.
F2 Lemvig[50] 12 Oktober, 1981 En stald kollapset.
F2 Silkeborg Kommune[50] 12 September, 1983 Huse mistet taget, biler blev løftet flere meter i luften & Træer knækkede.
F2 Humlebæk[50] 18 Maj, 1991 ESSL bekræftet en F2 tornado. Der er ikke givet ydligere detaljer.
F2 Nørager[50] 31 August, 1998 tog et 4 kilometer langt & 500 meter bredt spor.
IF2 Vissing[50] 15 September, 2010 huse blev beskadiget, træer væltede & en camping vogn blev kastet 20 meter, hvilket resulteret i en IF2 rating.
IF2 Olde[50] 23 Juni, 2016 Meget kraftig tornado rev taget af huse, hvor der blandt andet er meldinger om et hus der braste sammen. ESSL bemærker at den med stor sandsynlighed var meget kraftigere i IF3 styrke eller kraftigere, men da der ikke er meget information omkring huset der braste sammen, kunne man ikke give huset en skade indikator.
F2/T4 Åbenrå[50] 14 Juni, 2019 Et par biler blev slynget rundt ved hospitalet i åbenrå.
F2/T4 Albertslund[50] 25 September, 2020 huse blev beskadiget, her under to skoler, træer væltede eller knækket i dens 4.4 kilometer langt & 220 meter bredt spor. Den fik en low-end F2 rating pga den knækkede nogle store træer.
IF2 Grønhøj strand[50] 19 September, 2023 Flere camping vogne væltede på en camping plads & Et nyt skur af træ blev blæst næsten helt af fundamentet. En beboelses vogn blev slynget 20 meter, hvilket resulteret i en IF2 rating. Den tog et 1.22 kilometer langt & 140 meter bredt spor igennem sommerhus området ved grønhøj.

Referencer

redigér
  1. ^ Poul Høi (21. maj 2013). "»Det er væk. Det hele er væk«". Berlingske.
  2. ^ Wurman, Joshua (2008-08-29). "Doppler on Wheels". Center for Severe Weather Research. Arkiveret fra originalen 2007-02-05. Hentet 2009-12-13.
  3. ^ "Hallam Nebraska Tornado". National Weather Service. National Oceanic and Atmospheric Administration. 2005-10-02. Arkiveret fra originalen 2013-04-30. Hentet 2009-11-15.
  4. ^ Edwards, Roger (2006-04-04). "The Online Tornado FAQ". Storm Prediction Center. National Oceanic and Atmospheric Administration. Arkiveret fra originalen 2006-09-29. Hentet 2006-09-08. Skabelon:Pd-notice
  5. ^ Where Tornadoes Happen | Center for Science Education
  6. ^ Annual and monthly tornado averages for each state (maps) - ustornadoes.com
  7. ^ https://thehill.com/changing-america/enrichment/education/585928-why-america-has-the-most-tornadoes-in-the-world/
  8. ^ The May 31-June 1, 2013 Tornado and Flash Flooding Event
  9. ^ Five years ago, four of their own died in the monster El Reno tornado. But storm chasers have declined to back away. - The Washington Post
  10. ^ Landspout | TornadoFacts.net
  11. ^ The difference between and landspout and tornado
  12. ^ tornadoes FAQ
  13. ^ Severe Weather 101: Tornado Basics
  14. ^ https://www.spc.noaa.gov/faq/tornado/ef-ttu.pdf
  15. ^ The Fujita Scale
  16. ^ The Enhanced Fujita Scale (EF Scale)
  17. ^ https://www.essl.org/cms/wp-content/uploads/IF-scale_v1.0c.pdf
  18. ^ International Fujita (IF) Scale | European Severe Storms Laboratory
  19. ^ "Severe Thunderstorm Climatology". Arkiveret fra originalen 2012-10-04. Hentet 2022-07-17.
  20. ^ https://www.essl.org/cms/wp-content/uploads/IF-scale_v1.0c.pdf
  21. ^ International Fujita (IF) Scale | European Severe Storms Laboratory
  22. ^ https://www.essl.org/cms/wp-content/uploads/20150902-Towards-an-International-Fujita-Scale-ESSL-rating-practice.pdf
  23. ^ https://www.essl.org/media/publications/IF-scale_v0.10.pdf
  24. ^ https://www.essl.org/cms/wp-content/uploads/20230506_IF-scale_v0.99.9d.pdf
  25. ^ TORRO | Research ~ Tornadoes ~ The T Scale
  26. ^ Brooks, Harold. "index". nssl.noaa.gov. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2012. Hentet 27. maj 2017.
  27. ^ Grazulis, Thomas P. (juli 1993). Significant Tornadoes 1680–1991. St. Johnsbury, Vermont: The Tornado Project of Environmental Films. ISBN 978-1-879362-03-1.
  28. ^ The Fujita Scale of Tornado Intensity, Archived at: Arkiveret 30. december 2011 hos Wayback Machine
  29. ^ https://www.spc.noaa.gov/faq/tornado/ef-ttu.pdf
  30. ^ The Fujita Scale
  31. ^ The Enhanced Fujita Scale (EF Scale)
  32. ^ https://www.essl.org/cms/wp-content/uploads/IF-scale_v1.0c.pdf
  33. ^ International Fujita (IF) Scale | European Severe Storms Laboratory
  34. ^ https://www.essl.org/cms/wp-content/uploads/20150902-Towards-an-International-Fujita-Scale-ESSL-rating-practice.pdf
  35. ^ https://www.essl.org/media/publications/IF-scale_v0.10.pdf
  36. ^ https://www.essl.org/cms/wp-content/uploads/20230506_IF-scale_v0.99.9d.pdf
  37. ^ TORRO | Research ~ Tornadoes ~ The T Scale
  38. ^ European Severe Weather Database
  39. ^ European Severe Weather Database
  40. ^ a b Skypumpe og stormflod | Hostrup Sognearkiv
  41. ^ European Severe Weather Database
  42. ^ GALLERI: Da landets værste skypumpe ramte Holstebro | dagbladet-holstebro-struer.dk
  43. ^ John Cappelen (maj 2013). "Skypumper". DMI. Arkiveret fra originalen 14. maj 2018. Hentet 27. april 2014.
  44. ^ Lars Henrik Aagaard (13. februar 2012). "Dagen Holstebro aldrig glemmer". Berlingske.
  45. ^ Niels Hansen (11. februar 2012). "Da Danmarks værste skypumpe raserede ved Holstebro". DMI. Arkiveret fra originalen 15. marts 2018. Hentet 27. april 2014.
  46. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. november 2021. Hentet 3. november 2021.
  47. ^ European Severe Weather Database
  48. ^ Severe Weather Awareness - Tornado Classification and Safety
  49. ^ Annual Tornadoes - ustornadoes.com
  50. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å aa ab ac ad ae af ag ah Staff of the European Severe Storms Laboratory (2024). "European Severe Weather Database" (Interactive map and database). ESWD. European Severe Storms Laboratory. Arkiveret fra originalen 2022-09-20. Hentet 2024-01-04.
  51. ^ Spejlet No 4 december 1995
  52. ^ Visning af: Korte Notitser fra Ribe Amt 1928

Se også

redigér

Eksterne henvisninger

redigér