Tronfølger (tronarving)

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

En tronfølger er en betegnelse for den person, der ifølge den fastlagte tronfølgeordning i et arveligt monarki er den nærmeste arveberettigede til at efterfølge den siddende monarktronen. Som monarkens formodede efterfølger indtager tronfølgeren ofte en fremtrædende stilling i forhold til de øvrige personer i tronfølgen. I de fleste monarkier har tronfølgeren endvidere en særlig titel.

Betegnelsen tronfølger er et kønsneutralt udtryk. Den benyttes endvidere om den første i arvefølgen, uafhængigt af om denne er den direkte arving, hvor personen ikke kan rykke ned i tronfølgen, fordi der bliver født en nærmere arving til tronen (som f.eks. kronprins Frederik er det), eller vedkommende er præsumptiv tronarving, hvor personen kan rykke ned i tronfølgen, hvis der bliver født en nærmere arving til tronen (som f.eks. arveprins Knud var det i 1947-53).

Grundloven redigér

Da grundloven blev underskrevet i 1849 havde kong Frederik 7. ingen sønner, og Danmark havde dermed ikke nogen kronprins. Kongens farbror (arveprins Ferdinand) var den nærmeste tronarving i 1848 – juni 1863. Derfor valgte grundlovsfædrene at kalde den nærmeste tronarving for tronfølger.

Kejserriger, kongeriger og sultanater redigér

Kronprins er en titel, der gives til den ældste søn af en konge, regerende dronning, kejser eller sultan.

I lande, hvor en ældre søster har arveret foran evt. yngre brødre (f.eks. i Sverige, Belgien og Holland), kan kongens ældste datter tildeles titlen kronprinsesse. De fleste kronprinsesser har fået titlen, fordi de er gemalinder til landets kronprins.

I en dansk sammenhæng findes titlen kronprins ikke i grundloven, men efter sædvane kan kongen eller den regerende dronning tildele sin ældste søn titlen.

Andre stater redigér

I et fyrstendømme (f.eks. Liechtenstein og Monaco) kaldes tronfølgeren for arveprins.

I et hertugdømme kaldes kaldes tronfølgeren for arvehertug. Tilsvarende kaldes tronfølgeren i et storhertugdømme (f.eks. Luxembourg) for arvestorhertug.

I de tidligere kurfyrstendømmer kaldtes tronfølgeren for kurprins.

Danske tronfølgere, der ikke var kronprinser redigér

Siden 1660 nedstammer alle tronfølgere fra Frederik 3. Han forudsættes her som "første generation" i forhold til nedenstående oversigt over tronfølgere (eller førstearvinger til tronen, som det også kan kaldes), hans søn (den senere Christian 5.) kaldes derfor anden generation og så fremdeles (navne angivet med fed skrift angiver de tronfølgere, der rent faktisk blev monarker over Danmark).

Tre tronfølgere har haft titlen arveprins. Deres ældre brødre har været regerende konger, men de er aldrig selv kommet på tronen.

Oldenborgerne

Glücksborgerne

Tronfølge planlagt til 14. januar 2024.

Nuværende tronfølgere (udvalgte) redigér


 Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.