Tukums

Tukums
Tukums
Byvåben	Byflag
	Protestantisk kirke
Overblik
Land	Letland
Landsdel	Zemgale
Distrikt	Tukums
Kommune	Tukums by; Tukuma novads
Grundlagt	1795
Postnr.	LV-3100
Demografi
Indbyggertal	18.923 (2016)
- Areal	12,9 km²
- Befolkningstæthed	1.466,9 pr. km²
Andet
Tidszone	UTC+2
Hjemmeside	www.tukums.lv
Oversigtskort
	Tukums Tukumss beliggenhed i Letland 56°58′N 23°09′Ø / 56.967°N 23.150°Ø

Tukums er beliggende i Tukums distrikt i det centrale Letland og fik byrettigheder i 1795. Byen ligger ved floden Slocenes bredder. Før Letlands selvstændighed i 1918 var byen også kendt på sit tyske navn Tukkum.

Historie

Tukums udvikledes ved handelsruten, der fører fra mundingen af Daugava-floden til Preussen, hvor der var anlagt en borgbanke med en træfæstning.

Tukums, der er livisk, blev første gang nævnt i skriftlige kilder i 1253, hvor Den Liviske Orden besatte byen. I slutningen af 1200-tallet opførte ordenen en muret fæstning.

Efter opløsningen af ordenen blev Tukums indlemmet i Hertugdømmet Kurland og Semgallen. Under hertug Kettler (1642-1682) oplevede Tukums en hurtig opblomstring. På det tidspunkt blev en ny handelsrute fra Tukums til Jelgava, hovedstaden i hertugdømmet Kurland og Semgallen, åbnet. For at drive en mølle og et kobbersmelteværk blev Slocene opdæmmet. Byen var stadig lille med ca. 800 beboere.

I 1795 blev Kurland indlemmet i det Russiske Kejserrige, november samme år underskrev den russiske Kejserinde Katherina et dokument, der opdelte Kurland i regioner og gav byrettigheder til flere byområder, blandt andet Tukums.

I 1877 blev jernbanelinjen Riga-Tukums åbnet. Under revolutionen i 1905 blev 120 mennesker dræbt i byen. Under 1. verdenskrig var Tukums besat af Tyskland fra 1915.

I begyndelsen af 1930'erne var der 8000 indbyggere og 73 industrivirksomheder i Tukums.

I 1944 under 2. verdenskrig fandt voldsomme kampe sted omkring byen, da enheder af den Røde hær indesluttede Heeresgruppe Nord i Kurlandlommen.

Under Sovjettiden var byen vært for en af den røde hærs luftbaser.