US Open-mesterskabet i herresingle

Wikimedia liste

Herresinglemesterskabet ved US Open i tennis er afviklet hvert år siden 1881. De første mange år til og med 1967 under navnet US National Championships, hvor mesterskabet var forbeholdt amatører. Siden 1968 har turneringen været åben, så både professionelle og amatører kan deltage. Siden 1925 har mesterskabet haft status som grand slam-turnering, og siden 1987 har det været afviklet som årets sidste grand slam-turnering.[1]

US Open-mesterskabet i herresingle
Bill Tilden
Bill Tilden vandt syv titler i 1920'erne.
Arrangement
Grundlagt 1881
Arrangør United States Tennis Association (USTA)
Spillested Newport Casino (1881-1914)
West Side Tennis Club (1915-20, 1924-77)
Germantown Cricket Club (1921-23)
USTA Billie Jean King National Tennis Center (1978-nu)
Værtsby Newport (1881-1914)
New York City (1915-20, 1924-nu)
Philadelphia (1921-23)
Underlag Græs (1881-1974)
Grus (1975-77)
Hardcourt (DecoTurf) (1978-nu)
Præmiesum US$ 23.222.000  (2019)
ATP Tour
Kategori Grand slam
Senest opdateret: 9. september 2019

Vinderen af mesterskabet modtager en kopi af trofæet i fuld størrelse med hans navn indgraveret.[2] I 2017 modtog vinderen desuden en pengepræmie på $ 3.700.000.[3] Til og med 2016 var der endvidere en bonuspræmie på $ 1.000.000, hvis mesteren også havde besat førstepladsen i US Open Series.[4]

I amatøræraen deler Richard Sears (1881−1887), William Larned (1901−1902, 1907−1911) og Bill Tilden (1920−1925, 1929) rekorden for flest mesterskaber med 7 sejre hver. Fire af Sears' og alle Larneds sejre blev imidlertid vundet, mens formatet med udfordringsrunden var i brug, så de vandt kun turneringen hhv. 3 og 2 gange, hvor de havde spillet sig gennem hele deltagerfeltet. Sears er også indehaver af rekorden for flest titler i træk, idet han vandt alle sine syv titler i turneringens første syv udgaver fra 1881 til 1887. Efter tiden med udfordringsrunder er rekorden seks titler i træk, og den er sat af Bill Tilden (1920−1925).[1]

Siden mesterskabet i 1968 blev åbent for professionelle spillere, har tre spillere vundet turneringen fem gange: Jimmy Connors (1974, 1976, 1978, 1982 og 1983), Pete Sampras (1990, 1993, 1995, 1996 og 2002) og Roger Federer (20042008), og Federer har rekoreden for flest titler i træk i den åbne æra: 5.[1]

HistorieRediger

Mesterskabet er tidligere blevet spillet i Newport (18811914) og Philadelphia (1921-1923), men i perioden 19151920 og siden 1924 er det blevet spillet i New York City. Siden 1978 spilles turneringen i USTA Billie Jean King National Tennis Center.[5] Den første turnering i 1881 var forbeholdt medlemmer af klubber under United States National Lawn Tennis Association (USNLTA), men allerede året efter blev mesterskabet åbnet for udenlandske spillere.[6]

Retningslinjerne for afviklingen af mesterskabet har udviklet sig gennem tiden. Fra 1884 til 1911 var den forsvarende mester direkte kvalificeret til den afgørende kamp om mesterskabet det følgende år, hvilket blev kaldt "udfordringsrunden". Turneringen startede derfor med en "all comers-turnering", hvor resten af de tilmeldte spillede om retten til at udfordre den forsvarende mester i udfordringsrunden. I seks tilfælde − i 1888, 1893, 1898, 1901, 1904 og 1907 − blev vinderen af all comers-turneringen kåret som mester, fordi den forsvarende mester ikke stillede op. Systemet med udfordringsrunden blev afskaffet i forbindelse med mesterskabet i 1912.[7]

Fra 1881 til 1885 blev udfordringsrunden og all comers-finalen spillet bedst af fem sæt, men alle andre kampe i all comers-turneringen blev spillet bedst af tre sæt. Fra og med mesterskabet i 1886 blev formatet med bedst af fem sæt indført i alle kampe. Kampformatet med bedst af tre sæt er siden da tre gange blevet genindført midlertidigt i turneringens første runder: i 1917, i 1943-45 og i 1975-78.[7] Indtil 1884 blev sættene vundet af den spiller, der først vandt seks partier i all comers-turneringen til og med semifinalerne, men i all comers-finalen og udfordringsrunden skulle sættene vindes med mindst to partier. Sidstnævnte format blev indført for alle kampe i 1884 og eksisterede til og med 1969.[7] I 1970 indførtes tie-break som afgørelse i alle sæt, først i sudden death-versionen med bedst af ni point, men siden 1975 i sit nuværende format.[7][8][9] US Open er den eneste grand slam-turnering med tie-break i femte sæt, hvilket i øvrigt aldrig er forekommet i finalen.[10]

Underlaget, der spilles på, er blevet ændret to gange. Fra 1881 til 1974 blev mesterskabet spillet på græsbaner. Derefter fulgte en kort periode på tre år, hvor man spillede på grusbaner af typen Har-Tru, inden hardcourt blev indført ved flytningen til USTA National Tennis Center i 1978.[11] Den eneste spiller, der har vundet mesterskabet på alle tre underlag, er Jimmy Connors.

FinalerRediger

 
Richard Sears vandt de syv første mesterskaber i 1881-1887.
 
Oliver Campbell vandt tre mesterskaber i træk fra 1890 til 1892.
 
Robert Wrenn vandt fire titler i 1890'erne.
 
Malcolm Whitman sikrede sig titlen tre år i træk fra 1898 til 1900.
 
William Larned vandt syv mesterskaber i perioden fra 1901 til 1911.
 
Bill Tilden vandt mesterskabet syv gange i 1920'erne, inden han blev professionel.
 
Fred Perry blev den første britiske vinder, og han vandt titlen tre gange i alt i 1930'erne.
 
Jimmy Connors vandt US Open-titlen fem gange.
 
John McEnroe vandt fire af sine syv grand slam-titler i sin hjemby, New York City.
 
Ivan Lendl vandt turneringen tre år i træk fra 1985 til 1987.
 
Pete Sampras vandt mesterskabet fem gange.
 
Roger Federer har som den eneste i den åbne æra vundet titlen fem år i træk.
 
Rafael Nadal vandt mesterskabet i 2010, 2013, 2017 og 2019.
 
Novak Djokovic er den seneste spiller, der har vundet mesterskabet tre gange.

Fra 1884 til 1911 var den forsvarende mester direkte kvalificeret til den afgørende kamp om mesterskabet det følgende år, hvilket blev kaldt "udfordringsrunden". Turneringen startede derfor med en "all comers-turnering", hvor resten af de tilmeldte spillede om retten til at udfordre den forsvarende mester i udfordringsrunden. I seks tilfælde − i 1888, 1893, 1898, 1901, 1904 og 1907 − blev vinderen af all comers-turneringen kåret som mester, fordi den forsvarende mester ikke stillede op. I nedenstående tabel angives resultatet af den kamp, der afgjorde mesterskabet, dvs. resultatet af all comers-finalen, hvis udfordringsrunden ikke blev spillet.

Herresinglefinaler i US National Championships 1881−1967
År Mester Finalist Finaleresultat
1881   Richard Sears (1)   William Glyn 6−0, 6−3, 6−2
1882   Richard Sears (2)   Clarence Clark 6−1, 6−4, 6−0
1883   Richard Sears (3)   James Dwight 6−2, 6−0, 9−7
1884   Richard Sears (4)   Howard Taylor 6−0, 1−6, 6−0, 6−2
1885   Richard Sears (5)   Godfrey Brinley 6−3, 4−6, 6−0, 6−3
1886   Richard Sears (6)   Robert Livingston Beeckman 4−6, 6−1, 6−3, 6−4
1887   Richard Sears (7)   Henry Slocum Jr. 6−1, 6−3, 6−2
1888   Henry Slocum Jr. (1)   Howard Taylor 6−4, 6−1, 6−0
1889   Henry Slocum Jr. (2)   Quincy Shaw 6−3, 6−1, 4−6, 6−2
1890   Oliver Campbell (1)   Henry Slocum Jr. 6−2, 4−6, 6−3, 6−1
1891   Oliver Campbell (2)   Clarence Hobart 2−6, 7−5, 7−9, 6−1, 6−2
1892   Oliver Campbell (3)   Frederick Hovey 7−5, 3−6, 6−3, 7−5
1893   Robert Wrenn (1)   Frederick Hovey 6−4, 3−6, 6−4, 6−4
1894   Robert Wrenn (2)   Manliffe Goodbody 6−8, 6−1, 6−4, 6−4
1895   Frederick Hovey (1)   Robert Wrenn 6−3, 6−2, 6−4
1896   Robert Wrenn (3)   Frederick Hovey 7−5, 3−6, 6−0, 1−6, 6−1
1897   Robert Wrenn (4)   Wilberforce Eaves 4−6, 8−6, 6−3, 2−6, 6−2
1898   Malcolm Whitman (1)   Dwight F. Davis 3−6, 6−2, 6−2, 6−1
1899   Malcolm Whitman (2)   Jahial Parmly Paret 6−1, 6−2, 3−6, 7−5
1900   Malcolm Whitman (3)   William Larned 6−4, 1−6, 6−2, 6−2
1901   William Larned (1)   Beals Wright 6−2, 6−8, 6−4, 6−4
1902   William Larned (2)   Reginald Doherty 4−6, 6−2, 6−4, 8−6
1903   Laurence Doherty (1)   William Larned 6−0, 6−3, 10−8
1904   Holcombe Ward (1)   William Clothier 10−8, 6−4, 9−7
1905   Beals Wright (1)   Holcombe Ward 6−2, 6−1, 11−9
1906   William Clothier (1)   Beals Wright 6−3, 6−0, 6−4
1907   William Larned (3)   Robert LeRoy 6−2, 6−2, 6−4
1908   William Larned (4)   Beals Wright 6−1, 6−2, 8−6
1909   William Larned (5)   William Clothier 6−1, 6−2, 5−7, 1−6, 6−1
1910   William Larned (6)   Tom Bundy 6−1, 5−7, 6−0, 6−8, 6−1
1911   William Larned (7)   Maurice McLoughlin 6−4, 6−4, 6−2
1912   Maurice McLoughlin (1)   Wallace F. Johnson 3−6, 2−6, 6−2, 6−4, 6−2
1913   Maurice McLoughlin (2)   R. Norris Williams 6−4, 5−7, 6−3, 6−1
1914   R. Norris Williams (1)   Maurice McLoughlin 6−3, 8−6, 10−8
1915   Bill Johnston (1)   Maurice McLoughlin 1−6, 6−0, 7−5, 10−8
1916   R. Norris Williams (2)   Bill Johnston 4−6, 6−4, 0−6, 6−2, 6−4
1917   Robert Lindley Murray (1)   Nathaniel Niles 5−7, 8−6, 6−3, 6−3
1918   Robert Lindley Murray (2)   Bill Tilden 6−3, 6−1, 7−5
1919   Bill Johnston (2)   Bill Tilden 6−4, 6−4, 6−3
1920   Bill Tilden (1)   Bill Johnston 6−1, 1−6, 7−5, 5−7, 6−3
1921   Bill Tilden (2)   Wallace F. Johnson 6−1, 6−3, 6−1
1922   Bill Tilden (3)   Bill Johnston 4−6, 3−6, 6−2, 6−3, 6−4
1923   Bill Tilden (4)   Bill Johnston 6−4, 6−1, 6−4
1924   Bill Tilden (5)   Bill Johnston 6−1, 9−7, 6−2
1925   Bill Tilden (6)   Bill Johnston 4−6, 11−9, 6−3, 4−6, 6−3
1926   René Lacoste (1)   Jean Borotra 6−4, 6−0, 6−4
1927   René Lacoste (2)   Bill Tilden 11−9, 6−3, 11−9
1928   Henri Cochet (1)   Francis Hunter 4−6, 6−4, 3−6, 7−5, 6−3
1929   Bill Tilden (7)   Francis Hunter 3−6, 6−3, 4−6, 6−2, 6−4
1930   John Doeg (1)   Frank Shields 10−8, 1−6, 6−4, 16−14
1931   Ellsworth Vines (1)   George Lott 7−9, 6−3, 9−7, 7−5
1932   Ellsworth Vines (2)   Henri Cochet 6−4, 6−4, 6−4
1933   Fred Perry (1)   Jack Crawford 6−3, 11−13, 4−6, 6−0, 6−1
1934   Fred Perry (2)   Wilmer Allison 6−4, 6−3, 3−6, 1−6, 8−6
1935   Wilmer Allison (1)   Sidney Wood 6−2, 6−2, 6−3
1936   Fred Perry (3)   Don Budge 2−6, 6−2, 8−6, 1−6, 10−8
1937   Don Budge (1)   Gottfried von Cramm 6−1, 7−9, 6−1, 3−6, 6−1
1938   Don Budge (2)   Gene Mako 6−3, 6−8, 6−2, 6−1
1939   Bobby Riggs (1)   Welby Van Horn 6−4, 6−2, 6−4
1940   Don McNeill (1)   Bobby Riggs 4−6, 6−8, 6−3, 6−3, 7−5
1941   Bobby Riggs (2)   Frank Kovacs 5−7, 6−1, 6−3, 6−3
1942   Ted Schroeder (1)   Frank Parker 8−6, 7−5, 3−6, 4−6, 6−2
1943   Joe Hunt (1)   Jack Kramer 6−3, 6−8, 10−8, 6−0
1944   Frank Parker (1)   Bill Talbert 6−4, 3−6, 6−3, 6−3
1945   Frank Parker (2)   Bill Talbert 14−12, 6−1, 6−2
1946   Jack Kramer (1)   Tom Brown 9−7, 6−3, 6−0
1947   Jack Kramer (1)   Frank Parker 4−6, 2−6, 6−1, 6−0, 6−3
1948   Pancho Gonzales (1)   Eric Sturgess 6−2, 6−3, 14−12
1949   Pancho Gonzales (2)   Ted Schroeder 16−18, 2−6, 6−1, 6−2, 6−4
1950   Art Larsen (1)   Herbert Flam 6−3, 4−6, 5−7, 6−4, 6−3
1951   Frank Sedgman (1)   Vic Seixas 6−4, 6−1, 6−1
1952   Frank Sedgman (2)   Gardnar Mulloy 6−1, 6−2, 6−3
1953   Tony Trabert (1)   Vic Seixas 6−3, 6−2, 6−3
1954   Vic Seixas (1)   Rex Hartwig 3−6, 6−2, 6−4, 6−4
1955   Tony Trabert (2)   Ken Rosewall 9−7, 6−3, 6−3
1956   Ken Rosewall (1)   Lew Hoad 4−6, 6−2, 6−3, 6−3
1957   Malcolm Anderson (1)   Ashley Cooper 10−8, 7−5, 6−4
1958   Ashley Cooper (1)   Malcolm Anderson 6−2, 3−6, 4−6, 10−8, 8−6
1959   Neale Fraser (1)   Alex Olmedo 6−3, 5−7, 6−2, 6−4
1960   Neale Fraser (2)   Rod Laver 6−4, 6−4, 9−7
1961   Roy Emerson (1)   Rod Laver 7−5, 6−3, 6−2
1962   Rod Laver (1)   Roy Emerson 6−2, 6−4, 5−7, 6−4
1963   Rafael Osuna (1)   Frank Froehling 7−5, 6−4, 6−2
1964   Roy Emerson (2)   Fred Stolle 6−4, 6−2, 6−4
1965   Manuel Santana (1)   Cliff Drysdale 6−2, 7−9, 7−5, 6−1
1966   Fred Stolle (1)   John Newcombe 4−6, 12−10, 6−3, 6−4
1967   John Newcombe (1)   Clark Graebner 6−4, 6−4, 8−6
Herresinglefinaler i US Open fra 1968
År Mester Finalist Finaleresultat
1968   Arthur Ashe (1)   Tom Okker 14−12, 5−7, 6−3, 3−6, 6−3
1969   Rod Laver (2)   Tony Roche 7−9, 6−1, 6−2, 6−2
1970   Ken Rosewall (2)   Tony Roche 2−6, 6−4, 7−6(5−2), 6−3
1971   Stan Smith (1)   Jan Kodeš 3−6, 6−3, 6−2, 7−6(5−3)
1972   Ilie Năstase (1)   Arthur Ashe 3−6, 6−3, 6−7(1−5), 6−4, 6−3
1973   John Newcombe (2)   Jan Kodeš 6−4, 1−6, 4−6, 6−2, 6−3
1974   Jimmy Connors (1)   Ken Rosewall 6−1, 6−0, 6−1
1975   Manuel Orantes (1)   Jimmy Connors 6−4, 6−3, 6−3
1976   Jimmy Connors (2)   Björn Borg 6−4, 3−6, 7−6(11−9), 6−4
1977   Guillermo Vilas (1)   Jimmy Connors 2−6, 6−3, 7−6(7−4), 6−0
1978   Jimmy Connors (3)   Björn Borg 6−4, 6−2, 6−2
1979   John McEnroe (1)   Vitas Gerulaitis 7−5, 6−3, 6−3
1980   John McEnroe (2)   Björn Borg 7−6(7−4), 6−1, 6−7(5−7), 5−7, 6−4
1981   John McEnroe (3)   Björn Borg 4−6, 6−2, 6−4, 6−3
1982   Jimmy Connors (4)   Ivan Lendl 6−3, 6−2, 4−6, 6−4
1983   Jimmy Connors (5)   Ivan Lendl 6−3, 6−7(2−7), 7−5, 6−0
1984   John McEnroe (4)   Ivan Lendl 6−3, 6−4, 6−1
1985   Ivan Lendl (1)   John McEnroe 7−6(7−1), 6−3, 6−4
1986   Ivan Lendl (2)   Miloslav Mečíř 6−4, 6−2, 6−0
1987   Ivan Lendl (3)   Mats Wilander 6−7(7−9), 6−0, 7−6(7−4), 6−4
1988   Mats Wilander (1)   Ivan Lendl 6−4, 4−6, 6−3, 5−7, 6−4
1989   Boris Becker (1)   Ivan Lendl 7−6(7−2), 1−6, 6−3, 7−6(7−4)
1990   Pete Sampras (1)   Andre Agassi 6−4, 6−3, 6−2
1991   Stefan Edberg (1)   Jim Courier 6−2, 6−4, 6−0
1992   Stefan Edberg (2)   Pete Sampras 3−6, 6−4, 7−6(7−5), 6−2
1993   Pete Sampras (2)   Cédric Pioline 6−4, 6−4, 6−3
1994   Andre Agassi (1)   Michael Stich 6−1, 7−6(7−5), 7−5
1995   Pete Sampras (3)   Andre Agassi 6−4, 6−3, 4−6, 7−5
1996   Pete Sampras (4)   Michael Chang 6−1, 6−4, 7−6(7−3)
1997   Patrick Rafter (1)   Greg Rusedski 6−3, 6−2, 4−6, 7−5
1998   Patrick Rafter (2)   Mark Philippoussis 6−3, 3−6, 6−2, 6−0
1999   Andre Agassi (2)   Todd Martin 6−4, 6−7(5−7), 6−7(2−7), 6−3, 6−2
2000   Marat Safin (1)   Pete Sampras 6−4, 6−3, 6−3
2001   Lleyton Hewitt (1)   Pete Sampras 7−6(7−4), 6−1, 6−1
2002   Pete Sampras (5)   Andre Agassi 6−3, 6−4, 5−7, 6−4
2003   Andy Roddick (1)   Juan Carlos Ferrero 6−3, 7−6(7−2), 6−3
2004   Roger Federer (1)   Lleyton Hewitt 6−0, 7−6(7−3), 6−0
2005   Roger Federer (2)   Andre Agassi 6−3, 2−6, 7−6(7−1), 6−1
2006   Roger Federer (3)   Andy Roddick 6−2, 4−6, 7−5, 6−1
2007   Roger Federer (4)   Novak Djokovic 7−6(7−4), 7−6(7−2), 6−4
2008   Roger Federer (5)   Andy Murray 6−2, 7−5, 6−2
2009   Juan Martín del Potro (1)   Roger Federer 3−6, 7−6(7−5), 4−6, 7−6(7−4), 6−2
2010   Rafael Nadal (1)   Novak Djokovic 6−4, 5−7, 6−4, 6−2
2011   Novak Djokovic (1)   Rafael Nadal 6−2, 6−4, 6−7(3−7), 6−1
2012   Andy Murray (1)   Novak Djokovic 7−6(12−10), 7−5, 2−6, 3−6, 6−2
2013   Rafael Nadal (2)   Novak Djokovic 6−2, 3−6, 6−4, 6−1
2014   Marin Čilić (1)   Kei Nishikori 6−3, 6−3, 6−3
2015   Novak Djokovic (2)   Roger Federer 6−4, 5−7, 6−4, 6−4
2016   Stan Wawrinka (1)   Novak Djokovic 6−7(1−7), 6−4, 7−5, 6−3
2017   Rafael Nadal (3)   Kevin Anderson 6−3, 6−3, 6−4
2018   Novak Djokovic (3)   Juan Martín del Potro 6−3, 7−6(7−4), 6−3
2019   Rafael Nadal (4)   Daniil Medvedev 7−5, 6−3, 5−7, 4−6, 6−4

StatistikRediger

Flest titlerRediger

*Kun for medlemmer af USNLTA-klubber
Titel forsvaret i udfordringsrunden
Spiller Antal titler År
Amatøræra Åben æra      Total     
  William Larned 7 0 7 1901, 1902, 1907, 1908, 1909, 1910, 1911
  Richard Sears 7 0 7 1881*, 1882, 1883, 1884, 1885, 1886, 1887
  Bill Tilden 7 0 7 1920, 1921, 1922, 1923, 1924, 1925, 1929
  Jimmy Connors 0 5 5 1974, 1976, 1978, 1982, 1983
  Pete Sampras 0 5 5 1990, 1993, 1995, 1996, 2002
  Roger Federer 0 5 5 2004, 2005, 2006, 2007, 2008
  John McEnroe 0 4 4 1979, 1980, 1981, 1984
  Robert Wrenn 4 0 4 1893, 1894, 1896, 1897
  Rafael Nadal 0 4 4 2010, 2013, 2017, 2019
  Oliver Campbell 3 0 3 1890, 1891, 1892
  Novak Djokovic 0 3 3 2011, 2015, 2018
  Ivan Lendl 0 3 3 1985, 1986, 1987
  Fred Perry 3 0 3 1933, 1934, 1936
  Malcolm Whitman 3 0 3 1898, 1899, 1900
  Andre Agassi 0 2 2 1994, 1999
  Don Budge 2 0 2 1937, 1938
  Stefan Edberg 0 2 2 1991, 1992
  Roy Emerson 2 0 2 1961, 1964
  Neale Fraser 2 0 2 1959, 1960
  Pancho Gonzales 2 0 2 1948, 1949
  Bill Johnston 2 0 2 1915, 1919
  Jack Kramer 2 0 2 1946, 1947
  René Lacoste 2 0 2 1926, 1927
  Rod Laver 1 1 2 1962, 1969
  Maurice McLoughlin 2 0 2 1912, 1913
  Lindley Murray 2 0 2 1917, 1918
  John Newcombe 1 1 2 1967, 1973
  Frank Parker 2 0 2 1944, 1945
  Patrick Rafter 0 2 2 1997, 1998
  Bobby Riggs 2 0 2 1939, 1941
  Ken Rosewall 1 1 2 1956, 1970
  Frank Sedgman 2 0 2 1951, 1952
  Henry Slocum Jr. 2 0 2 1888, 1889
  Tony Trabert 2 0 2 1953, 1955
  Ellsworth Vines 2 0 2 1931, 1932
  R. Norris Williams 2 0 2 1914, 1916

Kilder / eksterne henvisningerRediger

  1. ^ a b c "History > Men's Singles Championships". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Hentet 2009-06-27. 
  2. ^ Fendrich, Howard (2008-10-09). "Federer feels 'much better ... than I ever have'". USA Today. Associated Press (AP). Hentet 2009-06-24. 
  3. ^ "2014 Prize Money". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Hentet 2015-08-04. 
  4. ^ "Olympus US Open Series at a glance". usopenseries.com. United States Tennis Association. 2009-05-26. Hentet 2009-06-27. 
  5. ^ "US National/US Open Championships" (PDF). usta.com. United States Tennis Association. Hentet 2009-06-27. 
  6. ^ "History of the U.S. National Championships/US Open". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Hentet 2009-06-08. 
  7. ^ a b c d Axthelm, Pete; Talbert, William F. (1967). Tennis observed: The USLTA men's singles champions, 1881−1966. Barre Publishers. 
  8. ^ "History > Year-by-Year History". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Hentet 2009-06-27. 
  9. ^ "Breaking with tradition". The Age. The Age Company Ltd. 2004-01-25. Hentet 2009-07-27. 
  10. ^ "Haas advocates 5th-set tiebreak". ESPN.com. ESPN. 2009-06-27. Hentet 2009-09-25. 
  11. ^ Adams, Susan B. (1998-08-30). "The U.S. Open: A Celebration − A Retrospective: The Men; Twin Pillars of Fire and Ice". The New York Times. The New York Times Company. Hentet 2009-07-14. 

Se ogsåRediger

Andre US Open-rækker

Andre grand slam-mesterskaber i herresingle