Ulla Terkelsen
Ulla Terkelsen (født Staalby[1] 15. maj 1944 i Aarhus) er en dansk journalist og udenrigskorrespondent. Terkelsen taler flydende dansk, engelsk, tysk, fransk og polsk.
Ulla Terkelsen | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
Ulla Staalby ![]() 15. maj 1944 (79 år) Aarhus, ![]() |
Bopæl |
Cannes, ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Publicistprisen (2007) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Historie redigér
Hun blev døbt i Sankt Pauls Kirke.[2]
Terkelsen er uddannet ved Demokraten i Aarhus kombineret med studieophold ved universitetet i Warszawa i Polen. Hun var fra 1967 til 1987 journalist og korrespondent i København, London og Washington for bl.a. Danmarks Radio. I 1987 og fem år frem var hun nyhedschef for TV 2. Fra 1992 opholdt hun sig i Bruxelles og Berlin i otte år, og siden boede hun i London som international korrespondent for TV 2. Fra 2009 bemandede hun stationens kontor i Kabul i Afghanistan på skift med TV 2's Simi Jan og Rasmus Tantholdt. I dag arbejder Ulla Terkelsen som international korrespondent med base i Paris, hvorfra hun blandt andet har dækket terrorangrebene i 2015. Hun rapporterer desuden jævnligt fra Storbritannien, Tyskland og Italien. Hun er desuden kommentator ved danske og udenlandske kongelige begivenheder på TV 2.
Ulla Terkelsen har modtaget flere udmærkelser, og hun modtog i 2007 Publicistprisen. Hun var Jørgen Grunnets mangeårige partner til hans død i 2009 og er en del af Michael Meyerheims panel i tv-programmet Spørg Charlie.
Hun lagde i 2002 navn til et teaterstykke på Aveny-T, og i 2011 åbnede en café i Aalborg med navnet "Ulla Terkelsen, London".[3]
I 2003 modtog hun Årets Otto – hædersprisen i den danske tv-branche ved TV Prisen.
Bibliografi redigér
Ulla Terkelsen har skrevet tre bøger baseret på tiden som korrespondent i England og Nordirland. Den sidste bog omhandler hendes liv som international korrespondent.
Titel | År | ISBN | Forlag |
---|---|---|---|
Det almægtige Gevær - en personlig rapport fra Nordirland | 1972 | ISBN 87-7560-055-2 | Lindhardt og Ringhof |
Et andet England | 1974 | ISBN 87-00-28701-6 | Gyldendal |
Turen går til London | 1975 | Politikens Forlag | |
Vi kan sove i Flyvemaskinen | 2011 | ISBN 978-87-400-0066-5 | Politikens Forlag |
Med kærlig hilsen ... Historier fra Europa og omegn | 2016 | ISBN 978-87-02-19354-1 | Gyldendal |
Øst for Paradis | 2021 | ISBN 978-87-400-5153-7 | Politikens Forlag |
Kilder og eksterne henvisninger redigér
- KVINFOs Ekspertdatabase – Ulla Terkelsen, Udenrigskorrespondent
- http://charlie.tv2.dk/programmer/article.php?id=3376374[ TV 2 Charlie – Spørg Charlie – PANELET] Arkiveret 7. december 2006 hos Wayback Machine
- Publicistprisen 2007, Ann Mariagers tale til Ulla Terkelsen Arkiveret 10. juli 2007 hos Wayback Machine
Referencer redigér
- ^ Kristian Ruhe Thorsen (15. maj 2019). "Ulla Terkelsen fylder 75 år: Jeg bliver ved". Se og Hør. Hentet 27. december 2020.
- ^ Danser med journalistikken Dagbladet Information 3. december 2002
- ^ Café opkaldt efter Ulla Terkelsen TV 2 Nyhederne 12. juli 2011
Artiklen om Ulla Terkelsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |