Åbn hovedmenuen
Vattenfalls hovedkontor i Stockholm
Olidan

Vattenfall er et svensk statsejet elektricitetsselskab og en af de ledende energiproducenter i Nordeuropa. Navnet Vattenfall er svensk for vandfald og er en forkortelse af dets oprindelige navn, (svensk: Kungliga Vattenfallstyrelsen). Vattenfall-koncernen beskæftiger i alt cirka 33.000 medarbejdere i 6 europæiske lande. Heraf arbejder knap 700 medarbejdere i Danmark, hvor de indgår i Vattenfall Norden, hvis elproduktion dækker cirka 20 procent af Nordens elforbrug. Vattenfall er hel-ejet af den svenske stat. Det er Europas femtestørste energiselskab.

42% af Vattenfalls produktion hidrører fra fossil energi, 35% fra atomkraft og 23% fra hydroelektrisk energi (data fra 2005). Produktionsressourcer for hydroelektrisk energi befinder sig hovedsagelig i det nordlige Sverige, for atomkraft ved to anlæg i Sverige, Forsmark atomkraftværk og Ringhals atomkraftværk og ved to anlæg i Tyskland, og for gas- og kulbaseret energi i Tyskland og Polen.

HistorieRediger

Vattenfall grundlagdes i 1899 efter en beslutning i Rigsdagen om Trollhätte kanal- och vattenverk under navnet Kungliga Vattenfallsstyrelsen. De første vandkraftprojekter var Olidan i Göta älv, Porjus i Lule älv og Älvkarleby i Dalälven.

 
Vattenfalls kraftværk i Stornorrfors, Umeå

Vattenfall leverede først og fremmest energi til industrien. Jernbanen og skov- og træindustrien var de største kunder. Privatkunderne var relativt få grundet de høje elpriser.

Vattenfall AB dannedes i 1992 ved at selskabet Vattenfall omdannedes til aktieselskab, som en forberedelse til af-regleringen af elmarkedet, som gennemførtes i 1996. Ved samme lejlighed dannedes selskabet Svenska Kraftnät som overtog stam-nettet.

Selskabet går udenlandsRediger

 
Vattenfall Europe AG s hovedkontor i Berlin på Puschkinallee 52
 
Kraftværk i Berlin-Charlottenburg drevet af Vattenfall, i forgrunden er bygninger relateret til røggas-rensning
 
Vattenfalls brunkulsfyrede kraftværk i Boxberg, Tyskland
 
Lillgrund vindkraftspark

Efter af-regleringen i 1996 anvendte Vattenfall sit løbende overskud – som hovedsagelig stammer fra dets svenske hydroelektriske anlæg – til at ekspandere internationalt og ejer nu et større antal kraftværk i forskellige lande. I Tyskland og Polen har de satset meget på kulkraft, og har også produktion i Finland og Estland. Strategien har involveret erhvervelse af flere brunkuls-fyrede kraftværker. Dette har været højst kontroversielt i Sverige på grund af brunkuls status som et af de mindst miljøvenlige alternativer til produktion af elektricitet. Hvad mere er, brunkullene bliver strip-mined i en proces som undertiden involverer den tvungne flytning af hele bysamfund, når mine-området ekspanderer. [1] I Tyskland er Vattenfall forsyningsselskab for delstaterne: Hamburg, Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Berlin, Sachsen-Anhalt, Thüringen, og Sachsen. Vattenfall ejer to atomkraftværker i landet: Brunsbüttel og Krümmel, begge beliggende nær Hamburg. Det ejer også et antal brunkul-fyrede kraftværker, bl.a. Jänschwalde, Boxberg, Schwarze Pumpe og Lippendorf (del-ejet), alle beliggende i umiddelbar nærhed af en serie brunkuls-lejer, som også ejes af Vattenfall, og endelig et stenkuls-fyret kraftværk i Rostock (del-ejet).

KritikRediger

Vattenfall promoverer sig selv som værende i førerfeltet i global energi-forvaltning, som kommer til udtryk i et initiativ til at sænke global kuldioxid udledning. Selskabet bygger verdens første kulkraftværk med kuldioxid-fri elproduktion. Anlægget bygges i tilslutning til kulkraftværket Schwarze Pumpe i Tyskland og skal tages i drift i løbet af 2008. Vattenfall AB har fået meget kritik på grund af engagementet i tysk kul- og atomkraft. På Verdenssnaturfondens "Dirty Thirty"-liste over de tredive største udslippere af kuldioxid i Europa indtager Vattenfall AB 4 pladser. Selv de i sammenligning små satsninger på forskning vedvarende energikilder er blevet kritiseret.I løbet af 2007 introducerede Præsident og adm. direktør i Vattenfall, Lars G Josefsson, "global burden-sharing" under en præsentation i De Forenede Nationer. Dette initiativ er beregnet til at give fleksibilitet mellem udviklings- og udviklede lande.[2].

DanmarkRediger

Vattenfall er blevet kritiseret i Danmark på grund af deres kontroversielle forskningsprojekt om deponering af CO2 i jorden. Flere danske landmænd samt Greenpeace er gået sammen om kritik af Vattenfalls projekt.[3]

Vattenfall Danmark ejer kraftvarmeværkerne Fynsværket og Nordjyllandsværket[4]. Desuden har Vattenfall del i Havvindmølleparker i Danmark. Tidligere drev de også Amagerværket, men det drives i dag af HOFOR.

VindkraftRediger

Vattenfall ejer Lillgrund vindmøllepark, den hidtil største satsning på vindkraft i Sverige, 100 % af Vindmølleparken Nørrekær Enge og 60 % af Horns Rev Havmøllepark.

VindstødRediger

Vattenfall ejer det danske energiselskab Vindstød som hovedsæde i Aarhus. Selskabet er oprindeligt stiftet den 1. november 2011[5] af Vindenergi Danmark, CapNova[6] og den danske stat. Det blev lanceret den 1. januar 2012.[7] Vindstøds moderselskab er desuden delvist ejet af Uddannelses- og Forskningsministeriet under den danske stat, da selskabet er etableret under innovationsmiljøordningen. Moderselskabet har 30% i andele af Vindstød, mens andre ejere har 70% andel i selskabet.[8]

Vindstød er baseret på el fra 2.500 vindmøller, der er fordelt over hele Danmark, af de 2.500 står 522 af vindmøllerne i Region Nordjylland.[9] Det er ca. halvdelen af de danske land-vindmøller, der producerer el til Vindstød [10] og Vindmølleforeningen [11].

I marts 2016 skrev DR P4 Nord, at el-prisen for vindmølleengeri fra Vindstød var billigere end elektricitet fra el produceret på kul og atomkraft. Selskabet havde på det tidspunkt ca. 30.000 kunder og prisen lå lige omkring 2 kroner pr. kilowattime.[9]

En af årsagerne til de lave elpriser er IT-platformen hos Vindstød [12], der sænker selskabets omkostninger.[13]

Men i følge en landsdækkende sammenligning af de danske elpriser i 2015, som el-leverandøren Nettopower foretog, så sælger Vindstød flere forskellige produkter, og selskabet solgte i følge undersøgelsen, både Danmarks billigste og Danmarks dyreste el-produkt i 2015. Selskabets dyreste produkt var i 2015 dobbelt så dyrt, som det billigste i undersøgelsen.[14] I følge TV2.dk, havde administrerende direktør i Vindstød.dk, Morten Nissen Nielsen, den forklaring, at Vindstøds kunder havde mulighed for at støtte vindenergi ved at købe et dyrere produkt, hvor der sælges el fra helt nye vindmøller, hvilket angiveligt skulle give en større positiv klimaeffekt.[15]

I 2015 blev Vindstøds produkt, FlexVind, kåret til det billigste variable produkt for parcelhuse i en offentliggjort prisundersøgelse fra Energitilsynet.[16]

I december 2016 blev selskabet delvist købt af Vattenfall[17] ifølge den statsejede virksomhed.[18]

Andre aktiviteterRediger

Vattenfall AB har nu også etableret sig som leverandør af internet- og mobiltelefonitjenester.For sine mobiltelefonitjenester anvender selskabet TeliaSoneras GSM-net.

Selskabets administrerende direktør er Øystein Løseth

Finansiel informationRediger

I første kvartal 2008 øgede Nettoomsætningen med 9,0% till 45. 404 mill. SEK. Overskuddet øgedes med 0,2% til 11.426 mill. SEK. Periodens resultat (efter skat) mindskede med 0,7% til 7.184 mill. SEK. For det stabile overskud kan Business Group Nordic, op 40.9%, takkes, medens Business Group Central Europe rapporterede en nedgang i indtægterne på 26.1%.[19][20]

DatterselskaberRediger

  • Vattenfall Europe AG
  • Biq Location Development and Real Estate Services

NoterRediger

  1. ^ ETC.se: Vattenfall är Sveriges största miljöbov
  2. ^ Rapport tilgængelig fra Vattenfall:http://www.vattenfall.com/www/vf_com/vf_com/Gemeinsame_Inhalte/DOCUMENT/360168vatt/386246envi/Curbing_climate_report.pdf
  3. ^ Landmænd i kamp for klimaet og deres egne marker | information.dk
  4. ^ http://corporate.vattenfall.dk/om-os/vores-virksomhed/vattenfall-i-danmark/vores-kraftvarmevarker/
  5. ^ "Vindstød A/S". Proff.dk. Hentet 3. november 2016. 
  6. ^ "Vindstød vinder pris for billig el – nu solgt til Vattenfall". CapNova. 16. december 2016. Hentet 16. december 2016. 
  7. ^ Thorninger, Thomas (17. januar 2012). "Vindstød.dk vil være energiens svar på Telmore". Aarhus Lokalavisen.dk. Hentet 3. november 2016. 
  8. ^ vindstoed.dk
  9. ^ a b Petersen, Karin Mette (28. marts 2016). "Vindmøller snurrer og sparer elforbrugere penge på regningen". DR P4 Nordjylland. Hentet 3. november 2016. 
  10. ^ "Strøm fra danske vindmøller". Vindstoed.dk. Hentet 3. november 2016. 
  11. ^ "Vindmøller i Danmark" (PDF). Dkvind.dk. Hentet 3. november 2016. 
  12. ^ Christensen, Thomas Bo (8. marts 2016). "Energiselskabet Vindstød". EnergyWatch. Hentet 14. november 2016. 
  13. ^ Pedersen, Maria Berg Badstue (27. januar 2012). "Vindstød digitaliserer sig til lave administrationsomkostninger". EnergySupply. Hentet 7. november 2016. 
  14. ^ Sammenligning af danske elpriser
  15. ^ Mosskov, Mathias (9. april 2016). "Kæmpe pristjek: Her er Danmarks billigste strøm". TV 2. Hentet 3. november 2016. 
  16. ^ Vindenergi, Danmark (21. november 2016). "Vindstød vinder undersøgelse af elpriser". Hentet 21. november 2016. 
  17. ^ Christensen, Thomas Bo (7. december 2016). "Vattenfall køber Vindstød". EnergiWatch. Hentet 7. december 2016. 
  18. ^ "Billig el til danske forbrugere fra Vindstød". Vattenfall. 7. december 2016. Hentet 14. december 2016. 
  19. ^ Finansiell information Vattenfalls första kvartal: Stabilt resultat -Vattenfall.com
  20. ^ -Q1 Report 2008,Stable earnings – Vattenfall.com

Eksterne henvisningerRediger