Wikipedia:Kandidater til fremragende artikler/Mads Johansen Lange

Mads Johansen Lange redigér

Afgøres 20. april 2008
Se evt. artiklens evaluering

Stemmer redigér

Kommentarer redigér

Nu har jeg dårlige erfaringer med at være imod, men her er mine kommentarer til artiklen:

  1. Jeg synes ikke denne artikel er en af de bedste artikler på den danske Wikipedia.
  2. Rent grafisk er den ikke specielt flot at se på. Den mangler layout, og så er noterne ikke noget der ligner standard (se fx 10.000 vis af noter på den engelske Wikipedia).
      Gjort --Broadbeer, Thomas 18. apr 2008, 23:55 (CEST)
  3. Der mangler kildehenvisninger. Jeg synes ikke artiklen er underbygget godt nok. Referencesektionen er ikke organiseret som det ellers er standard!
      Gjort --Broadbeer, Thomas 18. apr 2008, 23:55 (CEST)
  4. Der mangler at indsættes søsterlinks til fx commons.
      Gjort --Broadbeer, Thomas 18. apr 2008, 23:55 (CEST)
  5. Sprogligt er teksten er ikke specielt engageret, glimrende eller professionel! Teksten er (efter min mening) lidt kedelig, ordinær og triviel (det er kun selve sproget jeg kritiserer - emnet er faktisk ret spændende, men rent sprogligt er den ikke så skarp).
  6. Hvordan sikrer vi at artiklen repræsenterer det samlede materiale af offentliggjort viden om emnet? Er der en ekspert (eller helst flere) der har sagt god for artiklen. Ville enhver historiker i Danmark sige: "dette er en fremragende artikel om Lange?"
  7. Teksten er fragmenteret og nogen steder i meget små afsnit.
  8. Dvs. at jeg mener ikke artiklen lever op til: 1a, 1c, 2c, 2d, 2e, 3 og pkt 4 er der tilsyneladende ikke gjort noget for at godtgøre.

Hvorfor har i støttet denne artikel? Det er altså ikke nok at den er unik og et produkt udelukkende af dansk Wikipedia. Det er super fedt, men det gør den ikke nødvendigvis til det bedste vi har! Meningen med FA er at de skal være "fremragende"! --MortenKristensen 10. apr 2008, 22:33 (CEST)

Nu du spørger om det kan jeg spørge om du ikke vil deltage i Wikipedia:Evaluering? Det er der vi forbereder FA. --Broadbeer, Thomas 10. apr 2008, 23:11 (CEST)
"Er der en ekspert (eller helst flere) der har sagt god for artiklen." Hvis du sætter dette som et krav bør vi nok lukke FA ned med det samme, da det er højst utænkeligt at vi kan få eksperter ind over. --Broadbeer, Thomas 10. apr 2008, 23:22 (CEST)
Jo, jeg ville gerne deltage mere, men har en hel del andet at lave. Det er ikke så hensigtsmæssigt, men, nu til sagen: Vi er helt klart i en defineringsperiode i øjeblikket med dette projekt, og vi kan ikke sætte det i gang uden at vi får snakket om hvad det kræver. Wikipedia har brug for artikler der virkelig rykker. Artikler som fagfolk ikke ryster på hovedet af. Artikler som alle kan læse. Artikler som har en meget høj standard. Har den sidste tid talt med et par fagfolk som netop gør opmærksom på disse problemstillinger. Det er fint nok at alle artikler ikke har så høj standard endnu, men når man begynder at fremhæve artikler, mener jeg, at man skal have det i noget. Vi skal være sikre før vi gør det, og det er virkelig svært at være sikre hvis der ikke er en eneste der faktisk ved noget om emnet! Jeg vil foreslå at man kontakter nogen fagfolk og lader dem komme med respons på en artikel, som fx MJL og hører hvad de har at sige. Det er klart at det er meget at gøre ud af det, men jeg tror vi skal være forsigtige her i starten med ikke at gå på kompromis med kvaliteten. Artiklerne skal skille sig ud fra GA. Det synes jeg ikke MJL gør. Tror du/I det kan lade sig gøre?--MortenKristensen 11. apr 2008, 00:18 (CEST)
Desuden synes jeg vi trænger til at få et mere ensformet system for kildeangivelser. Jeg synes vores retningslinjer er for upræcise og ikke særlig videnskabelige.--MortenKristensen 11. apr 2008, 00:18 (CEST)
Hvis du mener artikler på FA-niveau skal gennemses af eksperter/fagfolk synes jeg du bør tage det op på Landsbybrønden! Mht. evaluering mener jeg bare at hvis du alligevel tager dig tid til at gå ind her kan vi spare tid ved at udsætte en evt. nominering. --Broadbeer, Thomas 11. apr 2008, 00:35 (CEST)
Jeg mener ikke vi spilder tid. Der er nu fremkommet en hel del ændringsforslag som man kan tage fat på. Processen er også til for at kunne give respons her. Det er ikke meningen at der ikke må komme konstruktiv kritik på banen nu.--MortenKristensen 11. apr 2008, 00:44 (CEST)

<redigeringskonflikt> Jeg bliver også nødt til at sige støtter ikke. Herunder er et par korte kommentarer for ting der sprang meget i øjnene ved en hurtig gennemlæsning.

  • Afsnittet De tidlige år må kunne udvides - der er da i hvert fald mere info om forældrene i indledningen der kan medtages.
  • I 1833 vendte Burd og Lange tilbage til Danmark - Året efter han forlod Danmark, i 1833 - enten er der et eller andet galt ellers er det skrevet på en meget mærkelig måde.
  • begynde helt forfra på Bali - Mads Lange stod dog ikke helt på bar bund - begge udsagn kan ikke umiddelbart være korrekte.
  • Hvem er denne Hoëvell - og en kilde til citat vil også stærkt være at foretrække
  • Artiklen virker noget underlinket. Hvorfor er f.eks. Ostindien og Bagindien ikke linket?
  • På obeliskens ene side er indmuret en stor stenplade med indskriften: - Bør puttes ind i boksen
  • Jeg undrer mig over at beskrivelsen af nedgangen af forretningen kun beskrives kort under afsnittet om hans testamente og ikke i afsnittet om hans liv.

Generelt er jeg enig i flere af Mortens punkter. Specielt synes jeg at artiklen trænger til en grundig sproglig gennemlæsning, visse afsnit bør skrives sammen til et længere afsnit, specielt de to første, og at de store citationstegn er ualmindeligt grimme. Det eneste sted de måske kan forsvares er det første lange citat. De andre citater bør skrives ind så de står som en del af teksten. Også er jeg enig i at noterne er formateret meget mystisk og i øvrigt bør mindstekravet være at direkte citater har en direkte kilde. Dog er jeg enig med Broadbeer i at det er noget overdrevet, at en ekspert skal sige god for artiklen.

Derudover synes jeg at det er noget usmageligt, at du lægger ud med at komme med et noget surt opstød tilsyneladende udelukkende fordi der er en, der tillader sig at kritisere artiklen. --Peter Andersen 11. apr 2008, 00:20 (CEST)

"noterne er formateret meget mystisk". Hvordan mystisk?, sådan har jeg formateret mange andre artikler. Hvordan ville du formatere dem? (evt. en artikel til eksempel). --Broadbeer, Thomas 11. apr 2008, 01:08 (CEST)
Jeg synes Romersk religion er et udemærket, om end ikke perfekt, eksempel på en god måde at ordne noterne i afsnit. Har ikke set på selve måden noten er indsat, men jeg synes at vi skal have udarbejdet en standart for hvordan noteapparatet skal ordnes, så vi bare alle sammen gør det på nogenlunde den samme måde. Det afhænger også lidt af hvilke kilder man henviser til. Jeg synes ikke de sorte hensvinger med små tal til sidst er særlig hensigtsmæssige. Jeg har heller aldrig set det i en almindelig faglitterær tekst før. Måske man kunne finde noget på nettet som gymnasieelever skal følge til skriftlig eksamen, og så prøve at udarbejde en standart der ligner.--MortenKristensen 11. apr 2008, 14:13 (CEST)
Jeg forstod det i bedste mening. --MortenKristensen 11. apr 2008, 00:30 (CEST)
Det er jeg glad for, for hvis man bliver sur over kritik skal man ikke nominere artikler. Jeg henledte bare MortenKs opmærksomhed på evaluering, så nomineringen ikke kommer inden artiklen er mere klar. Som du (Peter) kan se har kritik før fået forbedret artikler, så det er da kun rart når folk gider kritisere, så man kan få løst problemer. :) --Broadbeer, Thomas 11. apr 2008, 00:54 (CEST)

Når jeg føler mig kaldet til at melde støtter ikke, skyldes det, at jeg under og efter gennemlæsning af artiklen savner nogle dimensioner til forståelse af manden, stedet, tiden. En dygtig mand, javist, og han glemte aldrig sit gamle fædreland, ok. At han solgte våben til begge sider i lokale konflikter, at han tjente rigtig mange penge ved spekulation i priserne på ris og ved valutahandel, det antydes blot. Ikke at han derved er en skidt fyr, det er ikke et moralsk eller politisk ærinde jeg er ude i, blot en konstatering af, at der er nogle facetter, artiklen ignorerer, og jeg savner. Måske man ikke kan skaffe viden om det. Det er ærlig snak men det ændrer ikke ved, at artiklen ikke kan blive mere end ret hæderlig og da slet ikke fremragende. Dertil efterlader den denne ringe læser med for mange uopklarede spørgsmål.--Staunited 14. apr 2008, 20:20 (CEST)

Småting redigér

  • Jeg kunne godt tænke mig en kilde til udsagnene "Også i Mads Langes hjem var det beskedne kår der rådede med 9 drenge og 1 pige." og "De trange økonomiske kår i hjemmet var nok også en af hovedårsagerne til, at Mads Lange allerede i en ung alder drog til søs." i afsnittene De tidlige år og Karriere til søs. Især det sidste virker noget spekulativt. Derudover synes jeg afsnittet De tidlige år er meget kort. Santac 11. apr 2008, 09:04 (CEST)
  • Det er lidt ulogisk at afsnittet om MJLs død kommer før afsnittet om forholdet til DK. Santac 11. apr 2008, 09:04 (CEST)
  • I afsnittet Mads Langes død: "Der er forskellige teorier om hvem, der havde forgivet Mads Lange". Hvad er det for nogle teorier? Santac 11. apr 2008, 09:04 (CEST)

Jeg takker for kritikken. Jeg får ikke lavet noget ved dem inden udløbet af fristen, men det var jo godt jeg nominerede artiklen for ellers var der ikke kommet meget evaluering på den. --Broadbeer, Thomas 16. apr 2008, 20:28 (CEST)