Wikipedia:Landsbybrønden/Evaluering af kilders kvalitet

Evaluering af kilders kvalitet redigér

Se den oprindelige diskussion her

Hey. Jeg har været fraværende i et stykke tid, men faldt lige over Wikipedia: WikiProjekt Kilder, hvilket fik mig til at tænke at vi vel egentlig mangler en strømlinet måde at vurdere kilders kvalitet på. Hvis Wikipedia i sidste ende skal tages seriøst som opslagsværk, tror jeg at det kræver at vi kigger nærmere på hvad det egentlig er for nogle kilder vi angiver som begrundelse for påstande - at en påstand står på en side på Internettet er jo på ingen måde ensbetydende med at den nødvendigvis er sand. Anyway, det forekom mig ikke at WikiProjektets måde at evaluere kilder på blev understøttet i kildeskabelonerne, så jeg prøvede at tilføje en |kvalitet= parameter til {{Cite web}}, som i første omgang kunne smide en side i forskellige kategorier afhængig af om det er en k0-kilde, k1-kilde eller k2-kilde. Yderligere muligheder kunne inkludere automatisk at tilføje et (uverificeret) eller (valid kilde) eller hvad ved jeg til kildeangivelsen. Mulighederne er mange, og jeg er ikke sikker på hvad der er mest hensigtsmæssig (og vil i øvrigt ikke bare tromle min mening igennem), så jeg håber på at høre nogle andre meninger og finde konsensus her inden der gøres noget. Uanset hvad er det en problematik vi bliver nødt til at tage hånd om før eller siden - og helst inden vores kildearkiv bliver større --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 15. jun 2013, 10:47 (CEST)

Jeg kunne ikke være mere enig - dog tror jeg det bliver svært at få tjekket alle kilder igennem og valideret dem. Men et redskab til at kvalitetssikre kilderne tager jeg med kyshånd imod og de umiddelbare ideer virker for mig som en god start. mvh Tøndemageren (diskussion) 15. jun 2013, 11:23 (CEST)
Det ville umiddelbart være trivielt at smide alle artikler hvis kilder ikke er blevet evalueret via |kvalitet= parameter i eksempelvis en skjult "Kategori:Artikler med uverificerede kilder". Det ville selvfølgelig være en gigantisk bunke, men hey, så har man da noget at tage fra! Derudover er jeg i tvivl om hvorvidt vi skal give en form for visuelt 'cue' ud fra kvalitetsvurderingen, så der eksempelvis i fodnoterne kunne stå "Doe, John (30 April 2005). "My Favorite Things, Part II". Encyclopedia of Things (uverificeret kilde). Open Publishing. Hentet 6. juli 2005." eller "Doe, John (30 April 2005). "My Favorite Things, Part II". Encyclopedia of Things (autoritativ kilde). Open Publishing. Hentet 6. juli 2005." eller andet. Og slutteligt er der selvfølgelig også det problem at det langtfra er alle kilder på wikida der er formateret i en af Cite X-skabelonerne, men så er dette jo en udmærket mulighed for at få gjort noget ved det :-) --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 15. jun 2013, 13:15 (CEST)
Jeg kan kun erklære mig enig. Det ville være fantastisk at få gjort noget ved kilderne, og selv om det virker som en uoverskueligt massiv opgave, så starter enhver rejse som bekendt med det første skridt. Jeg kan fint støtte også den visuelle markering, Metalindustrien foreslår herover - især hvis markeringen bliver klik-bar og fører til en beskrivende side, der redegør for kilders kvalitet(-svurdering). Jeg går næsten ud fra, at dét også var en del af tanken, men nu er den nedfældet på skrift. To tommelfingre opad og et go forth and amplify herfra! --Medic (Lindblad) (diskussion) 15. jun 2013, 21:38 (CEST)
De vil være fint med et evalueringssystem i stil med det foreslåede her og i Wikipedia:WikiProjekt Kilder. Dog er jeg ikke begejstret for at benytte for mange farvekoder, da evalueringssytemet kun siger noget om kildernes kvalitet og ikke om hvordan de er benyttede. Autoritative kilder benyttet forkert eller ukritisk er stærkt problematisk, mens mindre autoritative kilder benyttet kritisk og med forsigtighed kan være ok. I sidste ende er det altid tillidsforholdet mellem skribenten og læserne, som er afgørende for artiklens kvalitet. --Patchfinder (diskussion) 16. jun 2013, 09:10 (CEST)
Skal det tolkes som at du mener der slet ikke bør være nogle visuelle 'cues' mht. kildens troværdighed? Jeg er godt klar over at selv den mest troværdige publikation kan være en elendig kilde hvis den bruges bruges til at underbygge en forkert påstand. Men omvendt synes jeg, efter jeg selv er begyndt at beskæftige mig med akademiske rapporter, at der er en bekymrende tendens til at give fanden i kildekritik - hvis man finder en privat blog et sted, der skråsikkert påstår at Elvis bor i Gentofte, jamen så kan det lige så skråsikkert påstås på Wikipedia med kildeangivelse. Og jeg tænker bare at hvis wikida engang skal tages seriøst som opslagsværk så bliver vi nødt til at sikre os mod den slags - og (mener jeg) gøre opmærksom på at vi sikrer os mod den slags, derfor forslaget om visuelle cues. Spørgsmålet er her i hvor høj grad skal det forventes at læseren dobbelttjekker at påstanden vitterligt underbygges af kilden? og derudover kræves naturligvis en grundigere definition af hvad begrebet "autoritativ" kilde egentlig dækker over? En slags "database" over kilder, der vurderes autoritative i forskellige sammenhænge kunne være en mulighed - her kunne det være fedt at få Projekt Kilder på banen. Og til slut: Hvis det altid er tillidsforholdet mellem skribent og læser der er afgørende for artiklens kvalitet, så har Wikipedia altså tabt på forhånd, i og med at vi er et redaktørkollektiv på potentielt set mindst 5 millioner. Derfor tænker jeg at vi bliver nødt til at at gå den "ekstra mil" for at sikre en vis troværdighed. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 16. jun 2013, 10:39 (CEST)
Der var tidligere en del diskussion om artiklen Psykiatriens historie. Det kunne måske være illustrativt om den eller en anden kontroversiel artikel blev en demonstration af ideen og værdien af initiativet. Skal hver enkelt kilde vurderees 0, 1 eller 2 i absolut forstand - eller 0 i én sammenhæng og 2 i en anden.
Så går der et halvt år og en ny bruger får øje på systemet og begynder at rette 2 til 0 - hvad sker der så. Har vi så balladen igen, bare flyttet til området "Evaluering af kilders kvalitet"? -- Mvh PHansen (diskussion) 16. jun 2013, 11:28 (CEST)
Der må gerne være visuelle 'cues', men vi skal passe på med at lægge for mange farver på. Det har tidligere været diskuteret fx i forbindelse med Skabelon:Kilder og der var dengang konsensus om at mere neutralt farvede skabeloner er at foretrække, mere i stil med hvad norsk Wikipedia praktiserer. Den pågældende skabelon er så godt nok aldrig lavet om, til trods for at der var konsensus. Konkrete designforslag har jeg ikke, der er jeg nødt til at eksperimentere mig frem. Men ellers er jeg helt enig med dig. --Patchfinder (diskussion) 16. jun 2013, 13:21 (CEST)
@PHansen, det vil være en rigtig god ide at demonstrere ideen på en kontroversiel artikel, før det det udbredes. Som Metalindustrien skriver, bør det forklares, hvilke kilder kan vurderes som hvad, så vi undgår at forskellige brugere retter til efter forgodtbefindende. --Patchfinder (diskussion) 16. jun 2013, 13:25 (CEST)