Wikipedia:Landsbybrønden/Fokusår 2017

Fokusår 2017 redigér

Inspireret af Fokusmånederne har jeg og nogle andre brugere talt lidt om at vi havde brug for et 'Fokusår' med fokusering på oprydning af vores mindre gode artikler. Jeg har så prøvet at være driftig, og har nu oprettet Wikipedia:Fokusår, hvor jeg har udvalgt 1 god og 3 dårlige vaner som vi kan have som "nytårsforsæt" at hhv. blive ved med og kvitte.

Initiativet er blandt andet for at sætte lidt, ja, fokus på den manglende oprydning, men kan måske også anspore nogle venlige brugere til samarbejde om at nå målet inden 2018? :-) --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 27. dec 2016, 14:50 (CET)

Når jeg ser hvor svært det er at få folk til at være engagerede i et emne en måned ad gangen, tvivler jeg stærkt på at et "abstrakt" årsprojekt hjælper særligt. Men det vil da være en fornøjelse at se min bekymring gjort til skamme. --Palnatoke (diskussion) 27. dec 2016, 15:15 (CET)
Der er i hvert fald - som altid - nok at gå i gang med. En noget nær tredobling af det fremhævede indhold vil f.eks. kræver en del arbejde, selvom det ellers vil være nok så velkomment. Derudover kunne man godt spekulere på, om fokus ikke i højere grad burde rettes mod de fremhævede artikler, vi allerede har. Der er desværre en del imellem, der trænger til en kærlig hånd. Hvad de forældede artikler angår, så er en betydelig del af dem blevet mærket som sådan af en bot, fordi de bruger Salmonsens Konversationsleksikon som kilde, men uden hensyn til indholdet i øvrigt. Så her forestår et arbejde med at se på, om mærkningen overhoved er relevant. Hvad angår de for korte artikler, og dem der har problemer med notabiliteten, så er der nok en del af dem, der skal en tur omkring Wikipedia:Sletningsforslag. Her vil det dog under alle omstændigheder være rart, hvis der blev strammet op på ekspeditionstiden, så forslag ikke står i månedsvis. For ellers kan det godt blive svært at få reduceret i bunkerne. --Dannebrog Spy (diskussion) 28. dec 2016, 00:00 (CET)
Glimrende forslag, men det er også meget ambitiøst at hæve mængden af fremhævet indhold fra 0,37 % til 1 %.. Ikke desto mindre er jeg helt sikkert frisk på at bidrage. Som Dannebrog Spy skriver, så kræver det dog også en betydelig forbedring i ekspeditionstiden - også for udnævnelse af LA, GA og FA-artikler. Hvis jeg må komme med et forslag, tror jeg det vil være givende, hvis man på en eller anden måde kan "udfordre" hinanden eller får tildelt en bestemt række artikler til forbedring/opdatering/udsmid. Det er i hvert fald noget, som motiverer mig selv. Mvh. Toxophilus (diskussion) 28. dec 2016, 11:46 (CET)
God idé! Det kan vi sagtens tilføje. Mit udkast var bare, ja, et udkast - der helst skulle komme inden nytår da det ellers ikke var et rigtigt forsæt :P --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 28. dec 2016, 14:01 (CET)
Jeg synes også det er en fin idé og godt at man kan variere sit arbejde på Wikipedia. Fokusmåned handler om et specifikt emne, hvor dette med år er lidt mere bredt og man selv kan vælge artikler at arbejde med.
Jeg har også tænkt på om man skulle gå den anden vej og gøre som de gør i Sverige, hvor de har Veckans tävling (ugens konkurrence), hvor det også er et konkurrence-moment indlagt, hvilket kan inspirere nogle (mig inkl.). De har også flere andre "samarbejder", som vi måske kan inspireres af.
/Patrik Näsfors (diskussion) 29. dec 2016, 05:37 (CET)